Redigerede og tilbagekaldte beskeder

Flere beskedapps giver i dag mulighed for at rette en besked, efter at den er sendt, eller trække den tilbage, så den forsvinder hos modtageren. Det gælder blandt andet iMessage, WhatsApp, Messenger og flere arbejdspladsværktøjer. For en tvist betyder det, at den besked, der står på skærmen i dag, ikke nødvendigvis er den, modtageren læste dengang.

Artiklen handler om, hvad sådanne ændringer efterlader af spor, og hvordan advokaten håndterer dem processuelt. Beskeder, der slettes automatisk efter en indstilling, er behandlet i Forsvindende beskeder.

To forskellige funktioner

Redigering ændrer teksten i en sendt besked. Mange apps viser en markering som “Redigeret” ved beskeden. Nogle apps lader modtageren se tidligere versioner. Andre gør ikke.
Tilbagekaldelse fjerner beskeden hos modtageren. Ofte efterlades en linje som “Denne besked er slettet” eller “Du har annulleret afsendelsen af en besked”.

Begge funktioner er typisk kun mulige i et begrænset tidsrum efter afsendelse. Tidsrummet afhænger af app og version og ændres jævnligt. Det bør derfor kontrolleres for den konkrete app og det konkrete tidspunkt, hvis det får betydning.

Hvad modtageren kan have set

Det centrale spørgsmål er ofte, hvad modtageren nåede at se, før beskeden blev ændret. Her er der flere muligheder:

Modtageren kan have læst beskeden, før den blev ændret. Det kan fremgå af en læsekvittering med tidspunkt. → Blå flueben
Beskedens oprindelige tekst kan have stået i en notifikation på låseskærmen eller et ur.
Modtagerens telefon kan have kørt en ældre version af appen eller styresystemet, som ikke understøttede ændringen. I så fald kan den oprindelige tekst stadig stå der.
Beskeden kan være citeret eller besvaret, før den blev ændret, så svaret giver mening ud fra den oprindelige tekst.

Det sidste er ofte det mest overbevisende spor, fordi det fremgår af samtalen selv.

Hvilke spor der kan findes teknisk

En sikring af telefonerne kan i nogle tilfælde vise mere end skærmen:

tidspunktet for redigeringen eller tilbagekaldelsen,
tidligere versioner af teksten, hvis appen gemmer dem,
rester af den oprindelige besked i telefonens database eller i notifikationshistorikken,
vedhæftninger, der er hentet til telefonen, før beskeden blev trukket tilbage.

Hvad der kan findes, varierer meget mellem apps og versioner. Mange apps er bygget til, at tilbagekaldte beskeder skal forsvinde, og gør det effektivt. Et realistisk udgangspunkt er derfor, at markeringen og tidspunktet ofte kan dokumenteres, mens den oprindelige tekst kun nogle gange kan.

Afsenderens egen telefon

Afsenderens telefon er en selvstændig kilde. Den kan indeholde spor af den oprindelige tekst, af redigeringen og af tidspunktet. Er klienten afsender, bør telefonen sikres, før der gøres mere i samtalen. Er modparten afsender, er telefonen et naturligt mål for en opfordring eller en editionsbegæring.

Processuel håndtering

Når modparten har ændret en besked

Hvis klienten har set en besked, der senere er rettet eller trukket tilbage, bør det dokumenteres så tidligt som muligt:

Sikr klientens telefon, inden appen opdateres eller samtalen ryddes.
Notér klientens egen forklaring om, hvad der stod, og hvornår beskeden blev set.
Find andre spor: svar, citater, notifikationer, andre deltagere i en gruppesamtale.
Overvej at opfordre modparten til at oplyse den oprindelige tekst og tidspunktet for ændringen.

En præcis opfordring kan gøre det sværere for modparten at forholde sig passivt. → Opfordring og processuel skadevirkning

Når klienten har ændret en besked

Har klienten selv rettet eller trukket en besked tilbage, bør advokaten vide det tidligt. Markeringen er ofte synlig for modparten, og det er bedre at forklare den åbent end at blive mødt med den under hovedforhandlingen. Telefonen bør bevares uændret.

Når ændringen sker under sagen

En redigering eller tilbagekaldelse efter tvistens opståen kan rejse samme spørgsmål som sletning. Tidspunktet er derfor vigtigt. → Når data er slettet: bevisforspildelse

Gruppesamtaler giver flere kilder

I en gruppesamtale er der flere modtagere. Hver af dem kan have set beskeden, før den blev ændret. Nogle kan have haft notifikationerne slået til, andre kan have kørt en ældre version af appen. Det øger chancen for, at den oprindelige tekst findes et sted. Det rejser også spørgsmålet om, hvem der skal spørges, og om de vil medvirke.

E-mail og arbejdspladsværktøjer

I mails kan en sendt mail normalt ikke rettes hos modtageren. Funktioner til at tilbagekalde en mail virker typisk kun inden for samme organisation og under bestemte betingelser. I arbejdspladsværktøjer som chatprogrammer i virksomheder kan administratorer have opsat regler, så redigeringer og sletninger gemmes centralt. Det er værd at undersøge, hvis tvisten handler om beskeder mellem kolleger eller mellem en virksomhed og en samarbejdspartner. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed

Fremlæggelse

Et bilag med en redigeret besked bør vise:

beskeden, som den står i dag, med markeringen,
tidspunktet for den oprindelige afsendelse og for ændringen, hvis det kendes,
den oprindelige tekst, hvis den er fundet, og hvor den er fundet,
beskederne før og efter.

Sæt gerne den redigerede besked ind i en kort tidslinje, hvor afsendelse, læsning, svar og ændring står i rækkefølge. Det gør det lettere for retten at se, hvad modtageren kunne vide på hvert tidspunkt. → Tidslinjer som bevis

Undlad at præsentere en rekonstrueret tekst som en sikker gengivelse, hvis den bygger på klientens hukommelse. Skriv i stedet, hvad klienten forklarer, og hvad der understøtter det.

Gode og dårlige spørgsmål

Hvad stod der oprindeligt? · Hvornår blev beskeden af 3. marts kl. 14.12 redigeret, og hvad var teksten før redigeringen?
Har modparten slettet noget? · Er nogen beskeder i samtalen trukket tilbage efter afsendelse, og i givet fald hvornår?
Er beskeden ægte? · Findes den oprindelige version på afsenderens telefon eller i notifikationshistorikken?

Eksemplerne er opdigtede og illustrerer kun formuleringen.