WhatsApp, Signal, Messenger, Snapchat og flere andre apps lader brugeren slå automatisk sletning til. Beskederne forsvinder så efter en fastsat periode, hos både afsender og modtager. Funktionen er udbredt og kan være slået til af gode grunde. I en tvist kan den alligevel betyde, at netop de beskeder, sagen handler om, ikke længere findes.
Spørgsmålet for advokaten er sjældent, om beskederne kan gendannes. Det er oftest ikke muligt. Spørgsmålet er, hvad der kan dokumenteres om indstillingen: hvem slog den til, og hvornår. Hvordan sletning generelt vurderes i civile sager, er beskrevet i Når data er slettet: bevisforspildelse i civile sager.
Indstillingen efterlader et spor
I flere af de udbredte apps vises en systembesked i selve samtalen, når nogen slår forsvindende beskeder til, ændrer perioden eller slår funktionen fra. Beskeden står typisk hos begge parter og angiver, hvem der ændrede indstillingen.
Det har to praktiske konsekvenser:
- Klientens egen telefon kan rumme dokumentationen for, at modparten slog funktionen til, og hvornår.
- Systembeskeden er ikke selv omfattet af sletningen i alle apps, eller den kan være det efter samme regel som andre beskeder. Det varierer mellem apps og versioner.
Sikr derfor klientens samtale hurtigt, mens systembeskeden stadig kan ses. Hvordan visningen er i den konkrete app og version, bør kontrolleres på klientens telefon og ikke antages.
Tidspunktet er det afgørende
En indstilling, der blev slået til for to år siden som en del af almindelig brug, er noget andet end en indstilling, der blev slået til dagen efter et påkrav. Saml derfor:
- dato for de hændelser, beskederne handler om,
- dato for den første henvendelse om tvisten,
- dato for en eventuel opfordring til at bevare data,
- dato og tidspunkt for systembeskeden om ændret indstilling,
- datoer for andre ændringer, fx at modparten forlod en gruppe eller blokerede klienten.
Rækkefølgen kan vises på en tidslinje, hvor hver post har en kilde. → Tidslinjer som bevis
Hvad der kan være tilbage
Selv når beskederne er væk i appen, kan der være spor andre steder:
- Klientens skærmbilleder fra før sletningen.
- Videresendte beskeder eller citater i andre samtaler.
- Notifikationer på et ur eller en anden enhed. Det er usikkert og afhænger af enheden.
- Backups af klientens telefon fra før sletningen, hvis appen indgik i backuppen.
- Vedhæftede billeder, som klienten har gemt i fotoalbummet.
Klientens egen side af samtalen er ofte det mest realistiske sted at lede. En sikring af klientens telefon kan afklare, hvad der faktisk er tilbage, før der fremsættes påstande om, hvad der er forsvundet.
Gruppesamtaler og flere deltagere
I en gruppesamtale har hver deltager sin egen kopi. Slår én deltager forsvindende beskeder til for gruppen, gælder det typisk for alle. Men deltagere kan have taget skærmbilleder, gemt billeder eller videresendt beskeder, før de forsvandt. En tredjemand i gruppen kan derfor være en kilde, enten frivilligt eller som vidne.
Vær også opmærksom på, at en deltager, der har forladt gruppen, kan have en kopi, der stopper på det tidspunkt. Den kopi kan indeholde beskeder, som andre ikke længere har.
Forklar det for retten
Forsvindende beskeder er velkendte for de fleste, men detaljerne er det ikke. Retten skal kunne forstå:
- at sletningen sker automatisk efter en periode, som en deltager har valgt,
- at ændringen af indstillingen typisk er synlig i samtalen,
- hvornår ændringen skete i forhold til tvisten,
- hvilke beskeder der dermed er gået tabt, så vidt det kan udledes.
Det sidste er ofte det sværeste. Klientens forklaring om, hvad der stod, kan understøttes af svar, der henviser til de forsvundne beskeder. En kort, neutral beskrivelse fra en IT-sagkyndig af, hvordan funktionen virker i den konkrete app, kan gøre forklaringen mere håndfast.
Opfordring og edition
Retsplejelovens § 344, stk. 2, giver retten mulighed for ved bevisbedømmelsen at tillægge det virkning til fordel for modparten, hvis en part undlader at efterkomme modpartens opfordringer. Efter § 298, stk. 2, gælder det samme, hvis en part uden lovlig grund undlader at efterkomme et pålæg om edition (retsinformation.dk).
I praksis kan det være relevant at opfordre modparten til:
- at oplyse, hvornår funktionen blev slået til, og af hvem,
- at fremlægge de beskeder, modparten har tilbage,
- at oplyse, om der findes backups fra perioden.
Hvilken betydning retten vil tillægge et svar eller et manglende svar, kan ikke forudsiges. Formuleringen af opfordringen er en procesvurdering. → Editionsbegæring set fra IT-siden
Undgå at advare om noget, der kan slås til
Er beskederne endnu ikke slettet, er timingen vigtig. En tydelig meddelelse om, at data skal bevares, kan forebygge, at funktionen bliver slået til. Den kan også blive opfattet som en invitation til at rydde op. Overvej rækkefølgen: sikr først klientens egen side, send derefter meddelelsen. → Skabelon: meddelelse om bevarelse af data
Når klienten selv bruger forsvindende beskeder
Advokaten bør spørge klienten, om forsvindende beskeder er slået til i relevante samtaler. Er de det, bør klienten som udgangspunkt slå funktionen fra, når en tvist er under opsejling, og notere tidspunktet. Det beskytter både beviserne og klienten mod en senere indsigelse. Klientens bevarelsespligt er en juridisk vurdering. → Bevarelsespligt og litigation hold
Vær opmærksom på, at det ikke er nok at slå funktionen fra. Beskeder, der allerede er sendt med en udløbstid, kan stadig forsvinde efter den oprindelige regel. Sikr dem særskilt.
Gode og dårlige spørgsmål
- “Har modparten slettet beskeder?” · “Fremgår det af klientens samtale, hvornår og af hvem forsvindende beskeder blev slået til?”
- “Kan beskederne gendannes?” · “Hvilke beskeder, billeder og backups fra perioden findes stadig på klientens enheder?”
- “Var det bevidst?” · “Hvilke andre ændringer i appen skete i samme periode?”
Typiske fejl
- At gå ud fra, at forsvindende beskeder kan gendannes fra telefonen.
- At vente med at sikre klientens samtale, så systembeskeden forsvinder.
- At glemme, at klienten selv kan have funktionen slået til.
- At sende en bevaringsmeddelelse, før klientens egen side er sikret.
- At påstå bevisforspildelse uden at have dokumenteret tidspunktet.
Tjekliste
- ☐ Klientens samtale er sikret med systembeskeder
- ☐ Tidspunktet for ændret indstilling er dokumenteret
- ☐ Tidslinjen viser forholdet til påkrav og opfordringer
- ☐ Klientens egen brug af funktionen er afklaret
- ☐ Opfordring til modparten er overvejet
En IT-sagkyndig er relevant, når det skal dokumenteres præcist, hvad der findes på klientens enheder, og hvornår indstillingerne blev ændret.
→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT
