Fjernaflæste målere som bevis for beboelse

Boede lejeren faktisk i lejligheden? Har ejeren af sommerhuset brugt det som helårsbolig? Var den ene ægtefælle flyttet ud på det tidspunkt, der påstås? Spørgsmål om beboelse dukker op i lejesager, ejendomssager, familiesager og forsikringssager. Ofte er der få direkte beviser. Til gengæld har de fleste boliger i dag fjernaflæste målere, der registrerer forbruget af el, vand og varme løbende. De data kan sige noget om, hvornår en bolig var i brug. Denne artikel handler om, hvad de kan bære, og hvordan de skaffes.

Hvilke målere og hvilke data

Elmåler · Typisk opløsning: Ofte timeværdier, i nogle tilfælde finere · Hvor data ligger: Hos netselskabet og i den fælles datahub for elmarkedet
Vandmåler · Typisk opløsning: Varierer, fra timeværdier til daglige eller sjældnere aflæsninger · Hvor data ligger: Hos vandforsyningen
Varmemåler · Typisk opløsning: Varierer, ofte timeværdier eller daglige værdier · Hvor data ligger: Hos varmeforsyningen

Opløsningen afhænger af måleren, forsyningsselskabet og perioden. Ældre data kan være samlet til dagsværdier eller månedsværdier. Spørg altid, hvilken opløsning der faktisk findes for den relevante periode.

Elkunden kan normalt selv se sine forbrugsdata digitalt, fx på Eloverblik. Vand- og varmeforsyninger har ofte deres egne kundeportaler.

Hvad forbruget kan vise

Forbrugsmønstre kan sige noget om, hvornår en bolig blev brugt:

Døgnrytme. Et forbrug, der stiger om morgenen og om aftenen og falder om natten, ligner en bolig, hvor nogen bor.
Vandforbrug. Brusebad, toiletskyl og opvask giver forbrug på bestemte tidspunkter. En bolig med varmt vand, men uden vandforbrug, er sjældent beboet.
Lange perioder med lavt forbrug. Et jævnt lavt forbrug, der kun dækker køleskab, fryser og standby, tyder på, at ingen er hjemme.
Ændringer over tid. Et skifte i mønsteret på en bestemt dato kan understøtte, at nogen flyttede ind eller ud.

Styrken ligger i sammenligningen. Forbruget i den omtvistede periode kan sammenholdes med perioder, hvor det er ubestridt, at boligen var beboet, eller med forbruget i lignende boliger.

Hvad forbruget ikke viser

Hvem der var der. En måler registrerer forbrug, ikke personer. Forbruget kan komme fra en fremlejer, en gæst, en håndværker eller et familiemedlem.
At nogen sov der. Forbrug om dagen kan skyldes arbejde i boligen, ikke beboelse.
Forbrug fra automatik. Varmepumper, elbiler, timerstyrede apparater, frostsikring og smarte termostater kan give forbrug, der ligner menneskelig aktivitet.
Forbrug bag en fælles måler. I mange etageejendomme er vand eller varme fælles, og den enkelte lejligheds forbrug fordeles ud fra fordelingsmålere eller skøn.

En konklusion om beboelse vil derfor sjældent bygge alene på måledata. De er et spor blandt flere. → Tidslinjer som bevis

Datakvaliteten

Måledata er generelt pålidelige, fordi de bruges til afregning. Alligevel er der forhold at kontrollere:

Estimerede værdier. Hvis måleren ikke har kunnet aflæses, kan forsyningen have estimeret forbruget. Estimerede værdier siger intet om det faktiske mønster.
Måler- og kundeskift. En ny måler eller en ny kunde på adressen kan skabe huller eller spring.
Tidsangivelse. Det skal afklares, om tidspunkterne er dansk tid eller UTC, og hvordan sommertid er håndteret.
Samlede værdier. En timeværdi siger kun, hvor meget der blev brugt i timen, ikke hvornår i timen.

Bed derfor om data i det oprindelige format med angivelse af, hvilke værdier der er målt, og hvilke der er estimeret.

Hvem har adgang til data?

Hvis klienten selv er kunde hos forsyningen, kan klienten normalt hente sine egne data. Det er det enkleste. Ofte er det dog modparten, der er kunde, fx lejeren eller den anden ægtefælle. Så er data ikke klientens.

Der er grund til varsomhed, hvis klienten har adgang til modpartens forbrugsdata på anden måde, fx via en gammel fælles konto. Adgangen kan være problematisk, selv om den teknisk er mulig. → Klienten har adgang til modpartens konto

Data om modpartens forbrug kan i stedet søges ved en opfordring til modparten eller ved edition fra forsyningen som tredjemand. Forbrugsdata er personoplysninger, og begæringen bør afgrænses til den periode og den adresse, sagen drejer sig om. → Edition fra tredjemand

Udlejer har i nogle ejendomme selv adgang til forbrugsdata gennem ejendommens fællesmålere eller fordelingsmålere. Om og hvordan udlejer må bruge dem i en tvist, er et spørgsmål om databeskyttelse. → GDPR og bevisførelse

Hvor længe gemmes data?

Forsyningerne gemmer ikke nødvendigvis detaljerede data i lang tid. Timeværdier kan blive slettet eller samlet til grovere værdier efter en periode, mens afregningstallene gemmes længere. Hvor længe, afhænger af selskabet og af datatypen. Spørg derfor forsyningen direkte, og gør det tidligt. Er en sag under opsejling, kan det være relevant at bede forsyningen om at bevare data for den pågældende adresse og periode, indtil spørgsmålet om udlevering er afklaret.

Klienten bør også hente sine egne data, så snart de bliver relevante, og gemme dem i det format, portalen leverer. Et skærmbillede af en graf er langt mindre værd end en fil med de enkelte værdier.

Supplerende kilder i boligen

Måledata kan ofte suppleres med andre registreringer fra boligen. En smart termostat, en alarm, en dørlås med app eller en router kan have egne logs. De giver typisk et mere direkte billede af aktivitet end forbruget, men de er også mere personlige, og adgangen til dem kræver samme varsomhed.

Lejesager og andre sagstyper

I lejesager kan måledata indgå i spørgsmål om fremleje, manglende beboelse eller benyttelse i strid med lejeaftalen. De bredere digitale beviser i lejesager er beskrevet i Lejesager: fotos, støjoptagelser og beskeder.

I familiesager kan forbrug på to adresser indgå i spørgsmålet om, hvornår et samliv ophørte. I ejendomssager og forsikringssager kan det belyse, om en bolig stod tom i en periode.