Ladebokse og elbilapps i refusionstvister

Tvister om opladning af elbiler drejer sig ofte om penge, der skal refunderes. En medarbejder har ladet firmabilen hjemme og kræver strømmen dækket. En ejerforening fordeler udgiften til fælles ladere mellem beboerne. En udlejer opkræver lejeren for strøm fra en lader på ejendommen. I alle tilfælde er spørgsmålet, hvor meget strøm der blev ladet, til hvilken bil, og til hvilken pris. Svaret findes i flere systemer, som sjældent giver samme tal. Denne artikel gennemgår kilderne og forklarer, hvorfor tallene afviger.

De fire kilder

1. Ladeboksen og operatørens system

En moderne ladeboks registrerer hver ladesession: start og stop, energimængde og ofte den ladebrik eller app-konto, der startede ladningen. Data sendes typisk til en operatør, som driver boksen og eventuelt afregner. Brugeren ser et udsnit i en app eller portal.

2. Bilens app

Bilen registrerer selv opladninger, ofte med sted, tidspunkt og mængden af energi, der kom ind i batteriet. Data ligger hos bilproducenten og vises i en app.

3. Elmåleren

Husstandens eller ejendommens elmåler registrerer det samlede forbrug, typisk pr. time eller kvarter, og data samles centralt. Her kan opladningen ses som en stigning i forbruget, men ikke adskilt fra andet forbrug, medmindre laderen har sin egen måler. → Energitvister: solceller, varmepumper og DataHub

4. Afregningen

Den, der betaler regningen, har sin egen opgørelse: en elregning, en refusionsopgørelse eller en fordelingsnøgle i foreningen. Den bygger på en eller flere af de første tre kilder.

Hvorfor tallene afviger

Det er normalt, at tallene ikke passer. Det betyder ikke, at nogen har snydt.

Tab ved opladning. Noget af den energi, der går gennem ladeboksen, når aldrig batteriet. Bilens tal er derfor typisk lavere end boksens.
Standby. Ladeboksen og bilen bruger lidt strøm, også når der ikke lades.
Afrunding og opdeling. En session, der går over midnat eller over et månedsskifte, kan blive delt eller lagt i forkert periode.
Andre biler. Har flere biler ladet på samme boks, er boksens tal for meget, hvis kun én bil skal afregnes.
Prisen. Er strømmen afregnet efter timepris, betyder tidspunktet noget. En gennemsnitspris giver et andet beløb.

En sagkyndig kan sammenholde kilderne og forklare forskellene. Ofte er det mere brugbart end at vælge ét tal.

Hvem ladede?

Ladeboksen kan knytte en session til en ladebrik eller en konto. Det viser, hvilken brik der blev brugt, ikke hvilken bil der blev ladet. Nogle bokse kan aflæse bilens identitet, men det er ikke en selvfølge. Bilens egen app kan vise, at netop den bil blev ladet på et sted og tidspunkt, og dermed bekræfte boksens session.

Spørg derfor:

Hvor mange ladebrikker og konti findes til boksen?
Er boksen sat op til at kræve godkendelse, eller kan alle lade?
Har andre biler i husstanden eller foreningen ladet på boksen?

Hvor længe data gemmes

Operatørens portal viser ofte de seneste måneder i detaljer og ældre perioder som summer. Bilens app viser undertiden kun en kort periode. Elmålerens data findes typisk længere. Hvis tvisten går flere år tilbage, kan detaljerne være væk, og så må opgørelsen bygge på summer og elmålerens data.

Sikr derfor det, der findes, med det samme. En eksport fra portalen er bedre end skærmbilleder. Klienten kan desuden have ret til at få sine personoplysninger udleveret i et struktureret og maskinlæsbart format efter databeskyttelsesforordningen artikel 20, når betingelserne er opfyldt. → Platformseksport som alternativ til edition

Når data ligger hos modparten

Ofte har den ene part adgang til portalen, og den anden har ikke. En arbejdsgiver har måske operatørens administrationsadgang, mens medarbejderen kun har sin app. I en ejerforening har bestyrelsen eller administrator adgangen.

Den part, der ikke har adgang, kan opfordre modparten til at fremlægge data. Efter retsplejeloven § 298 kan retten pålægge en part at fremlægge dokumenter, der er undergivet partens rådighed. Ligger data hos en operatør, der ikke er part, er det § 299 om tredjemand. Beskriv data konkret: boksens identifikation, periode, sessioner med start, stop og energi, og tilknyttede brikker eller konti. → Edition fra tredjemand

Firmabiler

I sager om firmabiler er der ofte flere datakilder hos arbejdsgiveren, fx flådestyring og kørebøger, som kan vise, hvor bilen holdt om natten. Det kan bekræfte eller afkræfte, at bilen blev ladet hjemme. → Data fra biler og flådestyring som bevis

Hvordan refusionen skal opgøres, og om den har skattemæssige følger, er ikke et teknisk spørgsmål.

Ejerforeninger og fælles ladere

I foreninger er tvisten ofte om fordelingen. Data fra operatøren kan vise, hvem der har ladet hvor meget, hvis hver beboer har sin egen brik. Har brikker været delt eller byttet, holder fordelingen ikke. → Ejer- og andelsboligforeninger

En afstemning, retten kan følge

Den mest overbevisende fremlæggelse er ofte en afstemning: en tabel med hver ladesession fra boksen, den tilsvarende registrering i bilens app og forbruget i samme time på elmåleren. Afvigelser markeres og forklares. Rådata vedlægges, så modparten kan kontrollere tabellen.

En afstemning gør det også tydeligt, hvor der mangler data. Er der sessioner i boksen uden modsvar i bilens app, kan det være en anden bil. Er der forbrug på elmåleren uden session i boksen, er det formentlig andet forbrug i husstanden.

Spørgsmål til klienten

Hvilken ladeboks og hvilken operatør er der tale om?
Hvem har adgang til operatørens portal og til bilens app?
Hvor mange ladebrikker er udleveret, og til hvem?
Har andre biler ladet på boksen i perioden?
Er strømmen afregnet efter timepris eller fast pris i klientens elaftale?

Når boksen er udskiftet

Ladebokse udskiftes eller nulstilles, og operatører skifter. Ved et skift kan historikken blive i den gamle operatørs system eller gå tabt. Spørg, om boksen eller operatøren er skiftet i perioden, og bed i givet fald den tidligere operatør om data, før kontoen lukkes.