Solcelleanlæg og varmepumper er blevet almindelige i private hjem og mindre virksomheder. Det samme er tvisterne. Anlægget producerer mindre end lovet, varmepumpen bruger mere strøm end forventet, eller afregningen for overskudsstrøm stemmer ikke. I næsten alle disse sager findes der data. Anlæggene logger løbende, og elmåleren registrerer forbrug og produktion.
Spørgsmålet er, hvilke data der er relevante, hvem der har dem, og om de måler det, tvisten handler om.
Typiske tvister
- Mangelssager: Anlægget yder mindre end lovet eller har gentagne fejl.
- Rådgivning og salg: Sælgeren lovede en besparelse eller tilbagebetalingstid, som ikke holder.
- Installationsfejl: Forkert opsætning, fx af varmepumpens styring eller inverterens indstillinger.
- Afregning: Uenighed med elhandler om betaling for leveret strøm.
- Forsikring og skade: Brand, lynnedslag eller vandskade, hvor anlæggets log kan vise forløbet.
De fire datakilder
1. Inverteren og producentens portal
Et solcelleanlæg har en inverter, der omsætter strømmen. Inverteren logger produktion, spændinger, fejl og alarmer. Data sendes typisk til producentens portal, hvor ejer og installatør kan se dem i en app eller på en webside.
Vigtigt for sagen:
- Hvem ejer kontoen? Ofte har installatøren oprettet anlægget i sin egen konto og givet kunden en begrænset adgang. Så kan installatøren, der er modpart, se og eksportere mere end klienten.
- Opløsning over tid. Mange portaler gemmer detaljerede data i en periode og derefter kun dags- eller månedstal. Detaljerne kan være væk, når sagen anlægges.
- Fejllog. Alarmer og fejlkoder er ofte vigtigere end produktionstallene. De kan vise, at anlægget har været ude af drift.
Bed klienten om at eksportere data straks i den højeste opløsning, portalen tilbyder, og tage skærmbilleder af fejllog og indstillinger.
2. Varmepumpens styring og app
Varmepumper logger driftstimer, temperaturer, kompressorstarter, el-tilskud og fejl. Data ligger i selve styringen og ofte i producentens cloud. Nogle anlæg logger kun lokalt og overskriver de ældste data.
Ved tvister om højt forbrug kan loggen vise, om pumpen har kørt med elpatron i stedet for kompressor, om indstillingerne er ændret, og hvornår. Det sidste er centralt, når installatør og kunde er uenige om, hvem der har ændret hvad.
3. Elmåleren og DataHub
Den fjernaflæste elmåler sender forbrugsdata til netselskabet. Data samles i DataHub, som drives af Energinet, og kunden kan se og downloade dem via Eloverblik. Har kunden solceller, registreres også den strøm, der leveres til nettet.
Måledata fra DataHub er stærke, fordi de kommer fra en uafhængig kilde, som ingen af parterne styrer. Til gengæld måler elmåleren kun det, der passerer måleren. Den viser ikke, hvor meget anlægget producerede i alt, fordi den del, husstanden selv brugte, aldrig når måleren.
4. Elhandlerens afregning
Elhandlerens fakturaer bygger på måledata, men med priser, tillæg og eventuelle beregninger. Ved tvister om afregning skal fakturaerne holdes op mod de rå måledata fra DataHub.
Hvad data kan vise, og hvad de ikke kan
En solcelletvist handler ofte om, hvor meget anlægget burde have produceret. Det kan data ikke svare på alene. Produktion afhænger af vejr, skygge, snavs og årstid. En sammenligning med det lovede kræver vejrdata og en teknisk vurdering af anlæggets forhold.
Data kan til gengæld ofte vise:
- om anlægget har været ude af drift, og hvornår,
- om produktionen er faldet over tid på en måde, der ikke følger årstiden,
- om en del af anlægget, fx én streng af paneler, har ydet mindre end resten,
- om indstillinger er ændret.
For varmepumper kan data vise driftsmønstre, men ikke direkte, om boligen er korrekt dimensioneret til pumpen. Det kræver en teknisk vurdering.
Salgsberegningen er også data
I tvister om lovet besparelse eller produktion er sælgerens beregning ofte central. Den er typisk lavet i et beregningsprogram ud fra antagelser om tagets retning, skygge, forbrug og elpris. Bed om selve beregningen og de antagelser, der indgik, ikke kun den PDF, kunden fik. Beregningsprogrammet kan have gemt flere versioner, og det kan have betydning, hvilken version kunden faktisk så, før aftalen blev indgået.
Fejlkoder skal oversættes
Fejlkoder og alarmer i en log er sjældent forståelige uden producentens dokumentation. Den samme kode kan betyde noget forskelligt i forskellige modeller og firmwareversioner. Notér derfor model og firmwareversion, når loggen sikres, og find den manual, der gjaldt for netop den version. → Sådan læser du en logfil
Tidsstempler og sommertid
Data fra inverter, varmepumpe og elmåler bruger ikke nødvendigvis samme tid. Nogle bruger UTC, nogle lokal tid, og omstilling til og fra sommertid kan give dobbelte eller manglende timer. Ved sammenligning af kilder på timeniveau skal tiderne gøres ensartede. → Tidslinjer som bevis
Installatørens egne data
Installatøren har ofte mere end kunden: fjernadgang til anlægget, idriftsættelsesrapport, servicehistorik og korrespondance med producenten om fejl. Installatøren kan også have ændret indstillinger via fjernadgang. Den slags spor ligger typisk i producentens portal.
Er installatøren modpart, bør advokaten tidligt bede om bevarelse af disse data og overveje opfordring eller edition. Producenten er tredjemand. → Edition fra tredjemand og Bevarelsespligt og litigation hold
Syn og skøn
Mange energitvister ender med syn og skøn. Overvej, om spørgsmålene er tekniske om anlægget, om data, eller om begge dele. En skønsmand med energiteknisk baggrund kan vurdere anlæggets ydelse. Spørgsmål om dataenes fuldstændighed, ændringer i indstillinger og sammenstilling af kilder kan kræve en anden kompetence. → Skabelon til skønstema i IT-sager
Spørgsmål til klienten
- Hvem har oprettet anlægget i producentens portal, og hvilken adgang har klienten selv?
- Har installatøren fjernadgang, og er den brugt efter idriftsættelsen?
- Har klienten selv ændret indstillinger, opdateret appen eller nulstillet anlægget?
- Hvornår opdagede klienten problemet, og hvordan blev det meldt til installatøren?
- Er der foretaget ændringer i huset, fx nye forbrugere, en elbil eller ny isolering, der kan påvirke forbruget?
- Hvilke dokumenter fik klienten før aftalen: beregning, tilbud og datablade?
Det næstsidste spørgsmål er vigtigt, fordi ændringer i husstandens forbrug kan forklare et mønster i måledata, som ellers kunne ligne en fejl ved anlægget.
Praktisk rækkefølge
- Eksportér data fra inverterportal og varmepumpe, før detaljerne bliver komprimeret.
- Dokumentér indstillinger, firmwareversion og fejllog med skærmbilleder.
- Hent måledata fra Eloverblik og saml elhandlerens fakturaer.
- Send en bevarelsesanmodning til installatøren og afklar kontoejerskabet.
- Ensret tidsstempler, før kilderne sammenlignes.
- Formulér først derefter temaerne for en eventuel skønsforretning, så de tekniske og datamæssige spørgsmål holdes adskilt.
Typiske fejl
- At vente, til portalen kun har månedstal tilbage.
- At sammenligne elmålerens tal med den samlede produktion.
- At overse, at installatøren har fuld adgang til anlægget, og klienten kun begrænset.
- At glemme fejllog og alarmer og kun se på produktionstal.
- At sammenligne kilder uden at ensrette tider.
Tjekliste
- ☐ Eksport fra inverterportal i højeste opløsning
- ☐ Skærmbilleder af fejllog, alarmer og indstillinger
- ☐ Varmepumpens driftslog og indstillingshistorik sikret
- ☐ Måledata hentet fra Eloverblik for hele perioden
- ☐ Fakturaer fra elhandler samlet
- ☐ Kontoejerskab i producentens portal afklaret
- ☐ Bevarelsesanmodning sendt til installatør
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
