Kryptobørsens kunde- og transaktionsdata

En sporing på blockchainen ender ofte ved en adresse, der tilhører en kryptobørs. Herfra kommer man ikke videre uden børsens egne data. Det er børsen, der ved, hvilken kunde en indbetaling blev krediteret, hvilke handler kunden foretog internt, og hvortil midlerne blev hævet. Denne artikel handler om, hvordan advokaten beskriver de data, når de skal begæres udleveret i en civil sag, fx om bodeling, et dødsbo eller et tilbagebetalingskrav. Den generelle gennemgang af kryptoaktiver i tvister findes i Kryptoaktiver i tvister.

Hvorfor blockchainen ikke er nok

En børs samler typisk kundernes midler i fælles tegnebøger. Når en kunde indbetaler, sker det til en adresse, som børsen styrer. Handler mellem kunder på børsen registreres som regel kun i børsens egen database og ikke på blockchainen. Først når kunden hæver til en ekstern adresse, kommer der igen en transaktion på kæden.

Det betyder:

en indbetalingsadresse viser, at midlerne gik til børsen, ikke til hvem,
køb, salg og veksling mellem aktiver er usynlige udefra,
en udbetaling fra børsen kommer fra børsens tegnebog, ikke fra kundens.

Kæden kan altså vise vejen ind og ud af børsen. Hvad der skete indenfor, kræver børsens registreringer.

Hvad en børs typisk har

Omfanget varierer med børsens størrelse og hjemland, men advokaten kan ofte forvente, at der findes:

Kundeoplysninger. Navn, adresse, identitetsdokumenter og oplysninger fra kundekendskabsproceduren.
Kontohistorik. Indbetalinger og udbetalinger i kryptoaktiver med transaktions-id og adresser.
Fiatbevægelser. Indbetalinger og hævninger i almindelig valuta med bankreferencer.
Ordre- og handelshistorik. Køb, salg og veksling med tid, kurs og mængde.
Login- og sikkerhedslogs. Tidspunkter, IP-adresser, enheder og ændringer af mail, telefonnummer eller to-faktor.
Tilknyttede konti. Hvidlistede udbetalingsadresser og eventuelle underkonti.

Det sidste punkt overses ofte. En liste over adresser, kunden selv har godkendt til udbetaling, kan pege på private tegnebøger, som ellers ikke var kendt.

Klientens egen konto

Er det klientens konto, er edition sjældent nødvendig. Klienten kan som regel eksportere historikken selv og kan også anmode om indsigt i de personoplysninger, børsen har. → Platformseksport som alternativ til edition

Eksporten bør laves, mens klienten stadig har adgang, og gemmes med tidspunkt og hashværdi. Kontroller, at eksporten dækker hele perioden. Nogle børser deler historikken op efter type, så indbetalinger, handler og hævninger ligger i hver sin fil.

Modpartens konto

Er det modpartens konto, kan modparten opfordres eller pålægges at fremlægge sin egen eksport. Efter retsplejeloven § 298 kan retten efter begæring pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet modpartens rådighed. Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme pålægget, henviser bestemmelsen til § 344, stk. 2, om virkning ved bevisbedømmelsen.

Kontoeksporten er en effektiv vej, fordi modparten selv kan hente den på få minutter. Kræv den i et maskinlæsbart format og ikke kun som PDF, så den kan sammenholdes med blockchainen.

Børsen som tredjemand

Retsplejelovens § 299 giver adgang til at begære edition mod tredjemand, og efter § 300 skal begæringen angive de kendsgerninger, der skal bevises, og grundene til, at tredjemand er i besiddelse af dokumenterne. For en kryptobørs betyder det i praksis, at begæringen skal være konkret:

Identifikatorer. Transaktions-id’er og adresser, som sporingen førte til, og eventuelle bruger-id’er, mailadresser eller bankreferencer, der kan knytte en konto til modparten.
Periode. Fra og til, gerne med begrundelse i sagens forløb.
Datakategorier. Hvilke af punkterne ovenfor der begæres, og hvorfor de er relevante.
Format. CSV eller tilsvarende med tidszone angivet.

Efter § 300, stk. 3, kan tredjemand kræve sine udgifter forudbetalt eller sikkerhed stillet. → Edition fra tredjemand

Mange børser har hjemsted uden for Danmark. Om og hvordan en dansk editionskendelse kan gennemføres over for en udenlandsk børs, er et selvstændigt juridisk spørgsmål. → Bevisoptagelse i udlandet

Tid og bevarelse

Børser gemmer ofte kundeoplysninger længe, blandt andet på grund af regler om kundekendskab. Logindata og tekniske logs kan derimod have kortere levetid. En tidlig henvendelse til børsen med anmodning om bevarelse koster lidt og kan være afgørende, selv om den ikke binder børsen. → Bevarelsespligt og litigation hold

Kontrol af det modtagne

Data fra en børs bør ikke tages for pålydende. En sagkyndig kan kontrollere:

at transaktions-id’er for ind- og udbetalinger findes på blockchainen med samme beløb og tidspunkt,
at saldoen i eksporten kan genberegnes ud fra bevægelserne,
at kurser og gebyrer giver mening for tidspunktet,
at tidszonen er den samme i alle filer.

Huller i en eksport kan skyldes valg af filter, opdeling efter aktivtype eller en periode, hvor kontoen var lukket. Spørg, før et hul tolkes som skjulte transaktioner.

Spørgsmål til klienten

Hvilke børser har klienten eller modparten brugt, og i hvilken periode?
Findes der mails fra børserne om oprettelse, indbetalinger eller hævninger? De kan afsløre konti, ingen har nævnt.
Er der overført penge fra en bankkonto til en børs? Bankens referencer kan bruges som identifikator.
Har klienten adgang til modpartens telefon eller computer i forvejen, fx som ægtefælle? Så skal der først tages stilling til, om og hvordan den adgang må bruges.
Findes der skærmbilleder af saldoer eller handler fra den relevante periode?

Mails fra børser er ofte det bedste sted at begynde. Børser sender typisk kvitteringer for indbetalinger, hævninger og nye enheder. En søgning i en postkasse efter børsernes afsenderdomæner kan give et overblik over, hvilke konti der findes, og hvornår de var aktive.

Fremlæggelse

Data fra en børs bør fremlægges, så retten kan følge pengene. En tabel, der forbinder blockchaintransaktioner med børsens registreringer, er ofte mere forståelig end flere hundrede sider eksport. Råfilerne bør være tilgængelige, så modparten og en eventuel skønsmand kan kontrollere tabellen.

Angiv i bilaget, hvilken tidszone tabellen bruger. Børser registrerer ofte i UTC, mens danske bankudtog bruger dansk tid.

Hvad data ikke kan konkludere

Selv når børsens data er modtaget og kontrolleret, er der grænser for, hvad de kan vise:

Kontoen er ikke nødvendigvis personen. Kundekendskabsoplysninger viser, i hvis navn kontoen er oprettet. Logindata kan vise, om andre enheder har haft adgang.
Formålet med en overførsel fremgår ikke af data. En udbetaling til en privat tegnebog kan være opsparing, betaling eller overførsel til en anden person.
Værdien på et bestemt tidspunkt afhænger af, hvilken kurs og kilde der bruges. Vælg en kilde, angiv den, og brug den konsekvent.
Midler, der har passeret tjenester, som blander transaktioner, kan sjældent følges sikkert videre.

En IT-sagkyndig kan beskrive, hvor sikker hver kobling i sporingen er, så retten kan se forskel på det, der er dokumenteret, og det, der er sandsynliggjort. → Bevisbyrden og de digitale beviser