Mange ejeraftaler skelner mellem en good leaver og en bad leaver, når en medejer forlader selskabet. Klassifikationen kan få stor betydning for prisen på kapitalandelene. Ofte afhænger den af få faktiske spørgsmål: Hvornår ophørte samarbejdet? Hvem tog initiativet? Var der misligholdelse, og hvornår skete den? Svarene ligger i dag næsten altid i mails, kalendere, adgangslogs og delte dokumenter. Denne artikel handler om, hvordan advokaten får de data frem og vurderer dem, når leaver-status er omstridt.
Aftalen skal oversættes til bevistemaer
Ejeraftalens definitioner er udgangspunktet. Før data indsamles, bør advokaten skrive ned, hvilke faktiske forhold der afgør klassifikationen. Typiske temaer er:
- Fratrædelsestidspunktet: hvornår blev der opsagt, og af hvem?
- Fratrædelsesgrunden: opsigelse, bortvisning, sygdom, aftalt fratræden?
- Misligholdelse: er der handlinger, der efter aftalen gør medejeren til bad leaver, for eksempel brud på en konkurrenceklausul?
- Vesting og optjening: hvor stor en andel var optjent på det relevante tidspunkt?
- Værdiansættelsen: hvilke regnskabstal og hvilken skæringsdato bruges?
Hvert tema peger på bestemte datakilder. Uden den oversættelse bliver indsamlingen enten for bred eller misser det afgørende.
Tidspunkterne
Leaver-status hænger ofte på en dato. Er opsigelsen sket før eller efter en vestingdato? Kom bortvisningen før eller efter, at medejeren selv sagde op? Den slags spørgsmål afgøres sjældent af én mail alene.
Afklar for hver relevant meddelelse, hvornår den blev sendt, hvornår den kom frem, og om modtageren reagerede. En mail sendt sent om aftenen kan have en anden betydning end en mail læst næste morgen. → Hvornår er en mail kommet frem?
Kalenderinvitationer til et fratrædelsesmøde, referater og ændringer i HR-systemet kan understøtte eller udfordre den dato, en part påstår. Saml dem i en fælles tidslinje med tidszoner angivet. → Tidslinjer som bevis
Påstande om misligholdelse
Bad leaver-status bygger ofte på en påstand om, at medejeren har handlet i strid med aftalen. Typisk er det kopiering af kundedata, kontakt til kunder for et konkurrerende selskab eller brug af selskabets materiale efter fratræden.
Fra IT-siden skal man skelne mellem, hvad data kan vise, og hvad der påstås:
- En adgangslog viser, at en konto åbnede eller hentede filer. Den viser ikke, hvad filerne blev brugt til.
- En synkronisering til en privat enhed kan være automatisk og ikke et bevidst valg.
- Aktivitet på en konto efter fratræden kræver, at det afklares, hvem der havde adgang til kontoen.
De samme tekniske spørgsmål går igen i ansættelsessager om illoyalitet. → Illoyalitet under ansættelse: beviser
Hvis misligholdelsen er brud på en konkurrenceklausul, gælder de samme overvejelser om domænenavne, profiler og kundekontakt som i andre klausulsager.
Når selskabet fremlægger et udtræk
I mange leaver-sager er det selskabet, der fremlægger logs og rapporter om den fratrådtes aktivitet. Bilaget er typisk et regneark eller en PDF lavet af selskabets IT-ansvarlige eller en ekstern leverandør. Det er en bearbejdet gengivelse, og det er de øvrige ejere, der har bestilt den.
Spørg derfor, hvordan udtrækket er lavet, hvilke søgninger der er brugt, og om hele perioden er med. Bed om de rå data for de relevante dage. Et udtræk, der kun viser aktivitet lige før fratrædelsen, siger ikke noget om, hvorvidt den samme aktivitet var normal i månederne før. Den sammenligning er ofte den mest oplysende.
Vesting og kapitaltabel
Optjening af kapitalandele styres ofte i et regneark eller et cap table-værktøj. Det er praktisk, men det rejser spørgsmål i en tvist:
- Hvem har opdateret arket, og hvornår?
- Er der flere versioner i omløb, for eksempel én i mailen og én i det delte drev?
- Svarer arket til ejerbogen og de dokumenter, der er sendt til Erhvervsstyrelsen?
Versionshistorikken i det delte drev kan vise, hvornår tallene blev ændret. Det er særligt relevant, hvis en ændring er sket tæt på fratrædelsen. → Versionshistorik i kontraktudkast
Hvem har data?
Typisk har selskabet alle de centrale data, og det er de øvrige ejere, der styrer selskabet. Den fratrådte medejer mister ofte adgangen til mail og drev samme dag. Det giver en skæv fordeling af beviserne.
Når klienten er den fratrådte, bør advokaten hurtigt overveje:
- hvilke data klienten selv lovligt har adgang til, for eksempel egne kopier af mails, der er sendt til klienten privat
- om der skal sendes en anmodning om bevarelse af data til selskabet
- om relevante data senere kan kræves fremlagt
Klienten bør ikke selv logge ind på selskabets systemer efter fratræden for at hente beviser. Det kan skabe nye problemer. → Klienten har været inde i modpartens konto
Når klienten er selskabet eller de tilbageværende ejere, er risikoen den modsatte. Den fratrådtes konto bliver lukket, og postkassen slettes efter en standardperiode. Så forsvinder også de data, der kunne dokumentere selskabets egen version. Bevar kontoen og logfilerne, før de ryger ud af opbevaringen. → Bevarelsespligt og litigation hold
Værdiansættelsen
Prisen for en good leaver og en bad leaver beregnes ofte efter forskellige metoder. Grundlaget er regnskabstal på en bestemt dato. Hvis tallene er omstridte, skal bogføringen kunne vise, hvornår poster er registreret og eventuelt ændret. Moderne bogføringssystemer gemmer en historik over ændringer, men kun hvis den bliver sikret, før systemet skiftes eller abonnementet ophører.
Typiske fejl
- At bruge kalenderdatoen i en mail uden at tjekke tidszone og modtagelsestidspunkt.
- At tolke en adgangslog som bevis for misbrug uden at undersøge alternative forklaringer.
- At lade den fratrådtes konto blive slettet efter standardpolitikken.
- At fremlægge et cap table-regneark uden at kunne vise, hvilken version det er.
- At lade klienten indsamle beviser i systemer, hvor adgangen er ophørt.
Spørgsmål til klienten
- Hvornår og hvordan blev samarbejdet afsluttet, og findes der skriftlige meddelelser?
- Hvilke systemer havde klienten adgang til, og hvornår blev adgangen lukket?
- Findes der private kopier af relevante mails eller dokumenter, og hvordan er de opstået?
- Hvor ligger kapitaltabellen og vestingoversigten, og hvem har opdateret dem?
- Har nogen talt om at slette konti eller data efter fratrædelsen?
Tjekliste
- ☐ Ejeraftalens kriterier er oversat til konkrete bevistemaer
- ☐ Centrale meddelelser er sikret i originalformat med metadata
- ☐ Tidslinjen har ensartede tidszoner
- ☐ Bevarelse af den fratrådtes konto og logs er bedt om
- ☐ Versioner af kapitaltabellen er identificeret
- ☐ Påstande om misligholdelse er holdt op mod alternative forklaringer
Hvilken status medejeren har, er en juridisk vurdering af aftalen. Den tekniske opgave er at sikre, at datoer og handlinger kan dokumenteres præcist, og at retten forstår, hvad dataene kan og ikke kan vise.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
