En arbejdsgiver får mistanke om, at en medarbejder har startet egen virksomhed, arbejder for en konkurrent ved siden af eller kontakter kunder på egne vegne. Sagen handler om forholdet, mens ansættelsen løber. Det adskiller den fra sager om konkurrenceklausuler, som typisk drejer sig om tiden efter fratrædelsen.
Hvor grænsen går mellem lovlig forberedelse og illoyal adfærd, er en juridisk vurdering. Her handler det om, hvordan de faktiske forhold kan dokumenteres, og hvor beviserne typisk er svage.
Tre spørgsmål, som beviserne skal besvare
De fleste sager kan koges ned til tre spørgsmål:
- Hvornår startede aktiviteten? Tidspunktet afgør, om der er tale om noget, der skete under ansættelsen.
- Hvad bestod aktiviteten i? Forberedelse, markedsføring, salg eller levering til kunder.
- Blev arbejdsgiverens ressourcer brugt? Arbejdstid, udstyr, kundelister, dokumenter eller systemadgange.
Hvert spørgsmål kræver forskellige typer data. Det er en god idé at opbygge en tidslinje tidligt. → Tidslinjer som bevis
Offentligt tilgængelige spor
Meget kan dokumenteres uden adgang til medarbejderens enheder:
- Registrering af virksomhed med stiftelsesdato, formål og ejere.
- Domæneregistrering og hvornår et website første gang var tilgængeligt. → Domænetvister: dokumentation af brug og registrering
- Profiler på sociale medier og professionelle netværk, herunder ændringer i stillingsbetegnelse.
- Annoncer, tilbud og produktsider, der viser, at der faktisk blev solgt.
Offentlige oplysninger bør sikres med dato, adresse og en beskrivelse af fremgangsmåden. Et skærmbillede alene kan være svært at forsvare, hvis siden senere ændres eller fjernes. Bemærk også, at en registreringsdato viser, hvornår noget blev oprettet, ikke hvornår der blev drevet virksomhed.
Spor i arbejdsgiverens egne systemer
Arbejdsgiverens systemer kan vise, om medarbejderen har brugt arbejdsgiverens ressourcer:
- mails sendt fra arbejdsmailen til private adresser, særligt med vedhæftede kundelister eller tilbud,
- download eller synkronisering af mange filer kort før eller under den mistænkte periode,
- brug af USB-lagring eller private cloudtjenester på arbejdscomputeren,
- opslag i CRM eller økonomisystem uden for medarbejderens normale opgaver,
- kalenderaftaler og møder med kunder, der ikke er registreret i virksomhedens systemer.
Disse spor kan være stærke, fordi arbejdsgiveren selv har dem og kan sikre dem uden at involvere medarbejderen. Men de skal fortolkes med forsigtighed. En stor synkronisering kan skyldes en ny computer. En mail til egen privatadresse kan have en arbejdsmæssig forklaring.
Gennemgangen skal respektere medarbejderens private data og arbejdsgiverens egne regler for kontrol. → Medarbejderens private data på arbejdsudstyr
Arbejdstid brugt på andet
Påstår arbejdsgiveren, at bijobbet blev passet i arbejdstiden, kræver det et sammenhængende billede. Login i et fremmed system eller aktivitet på en privat profil i arbejdstiden siger ikke i sig selv, at arbejdet blev forsømt. Det kræver, at der er kendte arbejdstider, og at aktiviteten kan knyttes til medarbejderen og ikke kun til en konto. → Arbejdstid og overarbejde: logdata som bevis
Kunder, der skifter
Arbejdsgiveren ser ofte, at kunder forsvinder kort efter, at medarbejderen er stoppet eller har fået mistanken rettet mod sig. Det er en sammenhæng i tid, men ikke i sig selv et bevis for, at medarbejderen har kontaktet kunderne.
Data, der kan belyse sammenhængen:
- CRM-noter om kundens begrundelse for at opsige samarbejdet,
- mails fra kunden, der nævner medarbejderen eller den nye virksomhed,
- opslag i kundeoplysninger kort før kunden skiftede,
- tilbud eller fakturaer fra den nye virksomhed, hvis de kommer frem under sagen.
Kunder kan også være vidner. Hvad de har modtaget af beskeder og tilbud, kan ligge i deres egne systemer. Edition fra tredjemand kan i visse tilfælde være en vej.
Når flere medarbejdere er involveret
Det sker, at flere medarbejdere forlader virksomheden samtidig og fortsætter i en ny virksomhed. Så skal beviserne knyttes til den enkelte. En fælles mappe i skyen eller en fælles chatgruppe kan vise samarbejde, men det skal afklares, hvem der gjorde hvad, og hvornår hver enkelt blev involveret.
Det kræver, at sikringen omfatter alle de relevante konti og enheder, og at sporene behandles hver for sig, før de samles i en fælles tidslinje.
Spor hos medarbejderen
De stærkeste beviser for, hvad der faktisk skete i den nye virksomhed, ligger ofte hos medarbejderen selv: mails fra den nye virksomheds domæne, fakturaer, tilbud og beskeder til kunder. Dem har arbejdsgiveren normalt ikke adgang til.
Er der risiko for, at materialet slettes, kan bevissikring gennem fogedretten komme på tale. Ellers kan det blive aktuelt med opfordringer eller edition under sagen. → Fogedretlig bevissikring
Når klienten er medarbejderen
Repræsenterer advokaten medarbejderen, er det relevant at undersøge:
- om arbejdsgiveren kendte til eller havde godkendt bibeskæftigelsen, fx i mails eller referater,
- om aktiviteten lå uden for arbejdsgiverens forretningsområde,
- om de fremlagte spor kan have en arbejdsmæssig forklaring,
- hvordan arbejdsgiveren har skaffet materialet.
Et tidligere samtykke eller en accept kan ligge i en gammel mail eller chat. Klienten bør hurtigt eksportere sine egne beskeder, før adgangen til arbejdssystemerne lukkes.
Hvem der undersøger
Mistanken opstår ofte hos en leder, der kender medarbejderen. Det er forståeligt, at lederen selv vil kigge i mails og filer. Men en leder, der er part i konflikten, er et svagt vidne om, hvad der blev fundet og hvordan. Det er bedre, at sikringen foretages af en, der ikke er involveret, og at fremgangsmåden beskrives skriftligt.
Typiske fejl
- At sætte lighedstegn mellem en registreringsdato og start på aktivitet.
- At bruge et skærmbillede af en profil uden dato og adresse.
- At tolke en stor filoverførsel som kopiering uden at undersøge forklaringen.
- At lukke medarbejderens konti, før loggene er sikret.
- At blande de juridiske spørgsmål om ansættelsen og om konkurrence efter fratrædelsen. → Konkurrenceklausuler: hvad retten typisk efterspørger
Spørgsmål til klienten
- Hvornår opstod mistanken, og hvad udløste den?
- Hvilke systemer havde medarbejderen adgang til?
- Er der en kontrakt eller personalehåndbog om bibeskæftigelse?
- Er medarbejderens konti og udstyr stadig urørte?
- Hvem har allerede kigget i data, og hvad er der gjort?
- Har medarbejderen fået besked om mistanken, eller er der stadig tid til at sikre i ro?
- Findes der kunder eller samarbejdspartnere, der kan bekræfte kontakten?
Rækkefølgen er vigtig. Får medarbejderen besked, før sporene er sikret, kan materiale på private konti og enheder forsvinde.
Tjekliste
- ☐ Tidslinje med de tre spørgsmål: hvornår, hvad og med hvilke ressourcer
- ☐ Offentlige spor sikret med dato og adresse
- ☐ Logs i egne systemer bevaret, før konti lukkes
- ☐ Mulige arbejdsmæssige forklaringer undersøgt
- ☐ Private data håndteret efter en aftalt fremgangsmåde
Når beviserne ligger i logs, synkroniseringer eller filoverførsler, bør en IT-sagkyndig sikre og fortolke dem, før de bruges som grundlag for en bortvisning eller et krav.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
