Familiesammenføring: dokumentation af samliv og kontakt

I sager om familiesammenføring skal parret ofte dokumentere noget, der i sagens natur er privat: at de har boet sammen, at de har haft kontakt over tid, og at forholdet er reelt. I dag ligger meget af den dokumentation digitalt. Beskeder, opkaldslister, fotos og rejsebookinger kan sammen vise et forløb over flere år. Denne artikel handler om, hvordan materialet udvælges, sikres og fremlægges, så det kan bære det, det skal.

Hvad der skal dokumenteres

Efter udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en person, der er fastboende i Danmark og opfylder lovens krav. Hvad der kræves af dokumentation for samlivet, og hvordan myndighederne vurderer den, er en juridisk og praksisbestemt vurdering.

Sagerne behandles af myndighederne og kan påklages. De ender sjældnere ved domstolene end andre sager på dette site. Men kravene til god dokumentation er de samme: Den skal være ægte, sammenhængende og til at efterprøve. → Klage- og ankenævn: digitale beviser uden for domstolene

Typiske digitale kilder

Beskeder i sms, Messenger, WhatsApp og lignende, som viser løbende kontakt.
Opkaldslister fra telefonen eller teleselskabet, også for video- og internetopkald. → Bevis for telefonopkald: opkaldslister og teledata
Fotos og videoer, hvor metadata kan vise tidspunkt og eventuelt sted.
Rejsebookinger, boardingkort og pengeoverførsler, som viser besøg og fælles økonomi.
Fælles konti og abonnementer, fx fælles streaming, fælles kalender eller samme adresse i en tjeneste.
Lokationsdata, der kan vise ophold på samme adresse. → Lokationsdata fra telefonen som bevis

Fælles bopæl i data

Når samlivet skal vises på en fælles adresse, kan hverdagens digitale spor være nyttige. Begge parters telefoner kan fx have forbundet sig til samme trådløse netværk over lang tid. Leverancer og abonnementer kan være sendt til samme adresse i begge navne. Fælles indkøb kan fremgå af kontoudtog fra samme butikker i samme område.

Ingen af disse spor viser alene, at to personer bor sammen. Men de er opstået i hverdagen, uden tanke på en sag, og det giver dem en vis vægt, når de peger samme vej som andre oplysninger.

Mindre kan være mere

Et par, der har kommunikeret dagligt i flere år, kan have titusindvis af beskeder. At fremlægge dem alle hjælper hverken sagsbehandleren eller sagen. Det bedre greb er et udvalg, der dækker hele perioden jævnt, kombineret med en oversigt, der viser omfanget.

Et sådant udvalg kan bygges sådan:

En oversigt over kontakten måned for måned, fx antal beskeder og opkald.
Et udvalg af beskeder fra hver periode, med de omkringliggende beskeder.
Fotos fra besøg og fælles begivenheder med dato.
Bookinger og overførsler, der underbygger besøg.

Det skal fremgå tydeligt, hvordan udvalget er lavet. Hvis udvalget ser ud til kun at vise det bedste, kan det svække troværdigheden. → Modparten fremlægger kun udvalgte beskeder

Ægthed og troværdighed

Myndigheden har sjældent mulighed for at undersøge en telefon. Den vurderer det, der sendes ind. Det betyder, at materialet selv skal vise sin ægthed så godt som muligt:

Skærmbilleder bør vise navn eller nummer, dato og klokkeslæt.
Eksporter fra en app er ofte bedre end skærmbilleder, fordi de indeholder tidsstempler for alle beskeder.
Fotos bør afleveres som originalfiler, hvis metadata skal bruges, da mange tjenester fjerner metadata ved deling.
Huller i perioden bør forklares, fx et skift af telefon eller en tjeneste, der er holdt op.

Sagsbehandlere kan være opmærksomme på, om fotos er redigeret, eller om datoer passer. Det er en fordel selv at have kontrolleret materialet først. → Kan man se, om et billede er redigeret?

Når myndigheden tvivler

Rejser myndigheden tvivl om, hvorvidt materialet er ægte, er det bedste svar sjældent mere af det samme. Det kan være bedre at fremlægge en eksport direkte fra appen, en beskrivelse af, hvordan materialet er hentet, eller en teknisk gennemgang af en telefon. Det afgørende er, at tvivlen besvares konkret.

Sprog og oversættelse

Beskeder er ofte skrevet på et andet sprog end dansk, eller i en blanding af sprog. Myndigheden kan have brug for oversættelse af udvalgte dele. Oversættelsen bør knyttes tydeligt til den originale besked, fx med dato og tidspunkt, så det kan kontrolleres, hvilken besked der er oversat. Emojis, forkortelser og interne udtryk kan kræve en kort forklaring.

Privatliv og tredjemand

Beskeder mellem et par indeholder ofte oplysninger om andre: familie, venner og børn. Det er værd at overveje, om sådanne oplysninger er nødvendige for sagen. Anonymisering af tredjemand kan ske uden at svække dokumentationen, så længe det fremgår, at der er anonymiseret.

Parret bør også være opmærksomme på, at intime beskeder og billeder sjældent er nødvendige. Formålet er at vise et forløb, ikke at vise alt.

Sikring for fremtiden

Sager om familiesammenføring kan strække sig over lang tid, og der kan komme nye sager, fx om forlængelse. Parret bør derfor bevare deres telefoner eller tage fuld backup, før de skifter enhed. En chathistorik, der først er væk, kan ofte ikke genskabes. Det gælder især tjenester, hvor beskeder kun ligger på telefonen.

Det er også en god idé at gemme en kopi af det, der faktisk blev indsendt, med dato. Hvis myndigheden senere henviser til materialet, skal parret kunne se præcis, hvad der lå i sagen. Kvitteringer for indsendelse via digitale portaler bør gemmes på samme måde.

Hvad en IT-sagkyndig kan bidrage med

Når materialet er omfattende, eller når myndigheden har rejst tvivl, kan en IT-sagkyndig:

eksportere samtaler fra telefonen med alle tidsstempler og lave den månedlige oversigt ud fra eksporten frem for ved manuel optælling,
beskrive, hvordan materialet er hentet, så fremgangsmåden kan efterprøves,
kontrollere fotos for redigering og læse metadata om optagelsestidspunkt,
forklare huller i perioden ud fra telefonens data, fx hvornår en app blev installeret eller en backup gendannet.

Der er også grænser for, hvad data kan sige. En eksport kan vise, at to konti har skrevet sammen dagligt, men ikke hvem der sad ved telefonen. Lokationsdata og netværksforbindelser kan vise, at to telefoner har været samme sted, men ikke at parret har delt hjem. Om forholdet er reelt, er en vurdering, myndigheden foretager på grundlag af hele sagen. Den tekniske gennemgang kan styrke troværdigheden af materialet, men den kan ikke erstatte selve dokumentationen.