Digital-Bevissikring

Fotodokumentation i skadesager

Fotodokumentation i skadesager

I skadesager er fotos ofte det vigtigste bevis for, hvordan skaden så ud. Det gælder vandskader, mangler ved en bolig, skader på biler og maskiner, skader i forbindelse med flytning eller transport og personskader, hvor et sår eller blåt mærke skal dokumenteres. Billederne bliver taget af klienten, af en håndværker, af en taksator eller af modparten. Spørgsmålet i retten er sjældent kun, hvad billedet viser, men også hvornår og hvor det er taget, og om det er ændret.

Denne artikel gennemgår, hvad billedfiler indeholder ud over selve billedet, hvad metadata kan bære, og hvordan fotos bør håndteres, så de står stærkt. Hvilken betydning dokumentationen har for ansvar og erstatning, er advokatens vurdering.

Hvad en billedfil indeholder

Et foto fra en telefon eller et kamera indeholder normalt metadata ud over billedet:

  • tidspunkt for optagelsen efter enhedens ur,
  • kameramodel og ofte telefonens model,
  • indstillinger som brændvidde og eksponering,
  • GPS-position, hvis placering var slået til,
  • oplysninger om redigering, hvis billedet er behandlet i et program.

→ Hvad er metadata?

Metadata kan bekræfte klientens forklaring om tid og sted. De kan også modsige den. Derfor bør advokaten kende indholdet, før billederne fremlægges.

Hvad metadata kan og ikke kan bære

  • Hvornår blev billedet taget? · Hvad metadata kan bidrage med: Tidspunkt fra enhedens ur · Begrænsning: Uret kan være forkert indstillet, og tidszone mangler ofte
  • Hvor blev det taget? · Hvad metadata kan bidrage med: GPS-koordinater · Begrænsning: Kun hvis placering var slået til, og med varierende præcision
  • Med hvilken enhed? · Hvad metadata kan bidrage med: Model og evt. serienummer · Begrænsning: Viser enheden, ikke hvem der holdt den
  • Er billedet redigeret? · Hvad metadata kan bidrage med: Spor efter redigeringsprogrammer · Begrænsning: Mange redigeringer efterlader ingen tydelige spor

Metadata kan ændres med almindelige værktøjer. De er derfor stærkest, når de understøttes af andre kilder, fx tidspunktet for upload til en cloudtjeneste, en mail, billedet blev sendt med, eller andre billeder i samme serie. → Fotos og video som bevis

Originaler går let tabt

Den mest almindelige fejl er, at billedet ikke længere er i sin originale form, når det når advokaten. Det sker, når billedet:

  • sendes via en beskedtjeneste, der komprimerer billedet og fjerner metadata,
  • indsættes i et Word-dokument eller en PDF,
  • beskæres eller lysjusteres for at gøre skaden tydeligere,
  • downloades fra en social medieplatform,
  • eksporteres fra telefonens galleri med indstillinger, der fjerner placering.

Et eksempel: En klient sender fotos af en vandskade til advokaten via en chat-app. Billederne ser fine ud, men tidspunkt og placering er fjernet. Originalerne ligger stadig på telefonen og i telefonens cloudbackup, og de bør hentes derfra.

Bed derfor altid om originalfilerne, overført som filer, fx via et kabel, en cloudmappe eller en sikker delingsløsning. → Send beviser sikkert til advokaten

Serien er stærkere end enkeltbilledet

Ét foto af en skade kan diskuteres. En serie fotos taget over tid, i fortløbende rækkefølge og med sammenhængende metadata, er sværere at anfægte. Den kan vise, hvordan skaden har udviklet sig, og hvornår den først blev opdaget.

Når klienten fortsat skal dokumentere en skade, kan følgende råd være nyttige:

  1. Tag oversigtsbilleder, der viser, hvor skaden er, og derefter nærbilleder.
  2. Brug en genstand med kendt størrelse, fx en tommestok, til at vise mål.
  3. Lad placering være slået til på telefonen, hvis klienten er indforstået med det.
  4. Tag nye billeder med faste mellemrum, hvis skaden udvikler sig.
  5. Rediger aldrig originalerne. Lav en kopi, hvis noget skal fremhæves.

Telefonens cloudbackup som uafhængig kilde

Mange telefoner synkroniserer billeder automatisk til en cloudtjeneste. Tjenesten registrerer typisk, hvornår billedet blev uploadet, og bevarer ofte originalen med metadata. Det giver en kilde, der ikke afhænger af telefonens ur alene. Er et billede uploadet samme dag, som det angiveligt er taget, styrker det tidspunktet. Er det først uploadet måneder senere, er det ikke i sig selv mistænkeligt, men så kan uploadtidspunktet ikke bruges som støtte.

Cloudtjenester gemmer ofte slettede billeder i en periode. Har klienten slettet billeder fra telefonen, kan de undertiden findes der. → Bevissikring af iCloud

Video

Video kan vise en skade bedre end fotos, fx vand, der løber, eller en lyd fra en maskine. Videofiler har også metadata, men de varierer mere mellem telefoner og apps end metadata i billeder. Videoer, der er sendt via beskedtjenester eller lagt på sociale medier, er næsten altid komprimerede og uden de oprindelige oplysninger. Rådet er det samme som for fotos: Hent originalen fra enheden.

Billeder fra andre end klienten

Håndværkere, taksatorer og skadeservicefirmaer tager ofte mange billeder og lægger dem i egne systemer eller rapporter. I rapporten er billederne typisk komprimerede og uden metadata. Originalerne kan ligge hos firmaet eller på medarbejderens telefon. Bed om dem tidligt, før de slettes efter firmaets egne regler.

I entreprisesager ligger fotos ofte på en projektweb, hvor upload-tidspunkt og uploader registreres. Det kan være en værdifuld uafhængig kilde. → Entreprisesager: projektweb, mails og fotodokumentation

Redigerede og genererede billeder

Er der tvivl om et billedes ægthed, kan en teknisk analyse undersøge metadata, komprimering, sammenhæng med andre billeder fra samme enhed og tegn på redigering. Analysen kan ofte påvise visse typer ændringer, men den kan ikke altid udelukke, at et billede er ændret. Med AI-værktøjer er det blevet lettere at fjerne eller tilføje detaljer, så det er vigtigt at have adgang til originalen og helst flere billeder fra samme tidspunkt. → Deepfakes og AI-billeder som bevis

Spørgsmål til klienten

  • Hvem har taget billederne, med hvilken enhed og hvornår?
  • Ligger originalerne stadig på enheden eller i en cloudbackup?
  • Er billederne sendt, redigeret eller beskåret?
  • Var placering og automatisk tid slået til på telefonen?
  • Har andre, fx håndværkere eller naboer, taget billeder?

Spørgsmål til skønsmanden

  • Stemmer billedernes metadata med det oplyste tidspunkt og sted?
  • Er der tegn på redigering af billederne, og i givet fald hvilken?
  • Er billederne taget med samme enhed og i den rækkefølge, der er oplyst?
  • Hvad kan og kan ikke udledes af de manglende metadata i bestemte billeder?

Typiske fejl

  • Kun komprimerede billeder fra en chat eller en rapport fremlægges.
  • Originalerne slettes fra telefonen, når billederne er sendt.
  • Billeder beskæres eller justeres uden at gemme originalen.
  • Telefonens tidszone og urindstilling undersøges ikke.

Tjekliste

  • ☐ Originalfiler er sikret med hashværdier
  • ☐ Metadata er gennemgået før fremlæggelse
  • ☐ Tidspunkt er sammenholdt med andre kilder
  • ☐ Billeder fra håndværkere og taksatorer er bedt udleveret i original
  • ☐ Redigerede versioner er tydeligt adskilt fra originaler

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.