Edition mod medier og kildebeskyttelse

I civile sager mod eller med et medie kan det digitale råmateriale være afgørende. Det kan være en sag om en krænkende omtale, en tvist om brug af et billede eller en sag, hvor mediet blot er tredjemand og ligger inde med optagelser eller korrespondance. Når en part vil have materialet fremlagt, møder begæringen en særlig hindring: kildebeskyttelsen. Denne artikel gennemgår reglerne i hovedtræk og de tekniske forhold, der gør det svært at udlevere materiale uden samtidig at afsløre en kilde.

Reglerne i hovedtræk

Efter retsplejeloven § 298 kan retten pålægge modparten at fremlægge dokumenter, og efter § 299 kan tredjemand pålægges at forevise eller udlevere dokumenter. Begge bestemmelser gælder dog ikke, hvis der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.

§ 172 fritager redaktører og redaktionelle medarbejdere ved medier, der er omfattet af medieansvarsloven, fra at afgive vidneforklaring om bl.a., hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, og hvem der har optaget et fotografi. Fritagelsen gælder også andre, der gennem deres tilknytning til mediet har fået kendskab til identiteten. For trykte medier og radio og tv gælder det som udgangspunkt kun, hvis kilden ikke er identificeret i det, der er offentliggjort. Bestemmelsens stk. 5 og 6 indeholder undtagelser, som angår særlige, alvorlige lovovertrædelser.

Hvilke medier der er omfattet, følger af medieansvarsloven § 1. Ud over trykte periodiske skrifter og radio og tv omfatter den efter § 1, nr. 3, tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes og har karakter af nyhedsformidling, der kan ligestilles med de traditionelle medier. Om et netmedie, en podcast eller en blog er omfattet, skal undersøges konkret.

Hvad der typisk ønskes udleveret

Fra IT-siden drejer begæringer mod medier sig ofte om:

tidligere versioner af en artikel og tidspunkter for ændringer,
mails og beskeder mellem journalist og den omtalte part,
lyd- og videooptagelser af interviews,
råfotos og uredigerede klip,
noter, research og interne beskeder om historien.

Første punkt rejser sjældent spørgsmål om kilder. Det er behandlet i Medier: hvad stod der hvornår?. De øvrige kan let komme til at røbe, hvem mediet har talt med.

Hvor kilden gemmer sig i data

Det er ikke kun navnet i en mail, der kan afsløre en kilde. Digitalt materiale indeholder mange spor, som ikke er synlige ved første øjekast:

Metadata i dokumenter kan indeholde forfatternavn, organisation og tidligere redaktører.
Metadata i fotos kan indeholde kameraets serienummer, tidspunkt og position.
Mailheadere kan vise afsendende server, IP-adresse og den organisation, en mail er sendt fra.
Filnavne og mappestrukturer kan indeholde navne eller initialer.
Lydoptagelser kan afsløre en stemme, en baggrundslyd eller et sted.

En overstregning i en PDF fjerner heller ikke altid den underliggende tekst. Udlevering af materiale med kildebeskyttelse kræver derfor en teknisk gennemgang, ikke kun en manuel sortering. → Overstregning i bilag: når den sorte boks ikke fjerner teksten

Begæringen skal kunne opfyldes

En begæring om edition skal efter § 300 angive de kendsgerninger, der skal bevises, og grundene til, at den anden part eller tredjemand har dokumenterne. Mod et medie er det en fordel at formulere begæringen, så den kan opfyldes uden at røre ved kildebeskyttelsen. Det kan fx ske ved at:

bede om bestemte versioner eller tidspunkter frem for hele korrespondancen,
bede om materiale, der vedrører klientens egen kontakt med mediet,
acceptere, at identificerende metadata fjernes, hvis det sker efter en beskrevet metode,
tage stilling til, om en sagkyndig kan kontrollere udleveringen uden at se kildens identitet.

Jo mere præcis begæringen er, jo lettere er det for retten at tage stilling. → Editionsbegæring set fra IT-siden

Når mediet er tredjemand

Er mediet ikke part, men tredjemand, gælder § 299. Mediet kan efter § 300, stk. 3, kræve sine udgifter ved fremlæggelsen forudbetalt eller kræve sikkerhed. Det er værd at tænke på, hvis begæringen kræver en teknisk gennemgang af store mængder materiale. → Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme

Når klienten er mediet

Repræsenterer advokaten mediet, er den tekniske opgave den omvendte. Materialet skal gennemgås, før noget udleveres, og metoden skal kunne forklares, hvis modparten mener, at der er fjernet for meget. Det er en god idé at:

sikre det fulde materiale uændret, før der laves en udleveringskopi,
fjerne identificerende spor efter en dokumenteret metode,
føre en liste over, hvad der er fjernet og hvorfor, uden at listen selv afslører kilden,
kontrollere udleveringskopien teknisk, før den sendes.

Når kilden er det egentlige spørgsmål

Nogle gange er det netop kildens identitet, klienten vil kende. Det gælder fx en virksomhed, der mener, at fortrolige oplysninger er lækket fra egne rækker. Her vil vejen gennem mediet typisk være lukket af § 172. Spørgsmålet må i stedet belyses i virksomhedens egne systemer, fx adgangslogs og dokumenthistorik. Den vej har sine egne begrænsninger, bl.a. når den, der har videregivet oplysninger, kan være beskyttet som whistleblower. → Whistleblowersager: digitale beviser og beskyttelse

Det er vigtigt at holde de to spor adskilt. En intern undersøgelse bør ikke bygge på formodninger om, hvad mediet har modtaget, og den bør ikke bruge materiale fra mediet, som er udleveret på andre vilkår.

Spørgsmål til klienten

Hvilket materiale har mediet efter klientens viden, og hvordan ved klienten det?
Har klienten selv korrespondance med journalisten, og er den sikret?
Hvilke kendsgerninger skal materialet bevise?
Kan de samme kendsgerninger bevises med materiale, klienten selv har?
Er artiklen eller indslaget sikret i alle versioner?

Praktisk rækkefølge ved udlevering

Når mediet skal udlevere materiale, og kildebeskyttelsen skal respekteres, er en fast rækkefølge den bedste sikring mod fejl:

Afgræns materialet. Fastlæg ud fra begæringen eller kendelsen præcis, hvilke filer, beskeder og versioner der skal udleveres.
Sikr originalen. Lav en uændret kopi af det fulde materiale med hashværdier, før der redigeres.
Identificér sporene. Gennemgå metadata, headere, filnavne, mappestrukturer og indhold for oplysninger, der kan pege på en kilde.
Fjern efter en beskrevet metode. Brug værktøjer, der faktisk fjerner data, frem for at skjule dem visuelt, og notér, hvad der er gjort.
Kontrollér kopien. Undersøg udleveringskopien teknisk, fx ved at søge i den og læse dens metadata, før den sendes.
Dokumentér forløbet. Gem en beskrivelse af metoden, så den kan forklares for retten uden at afsløre kilden.

Springes trin 2 over, kan det senere blive umuligt at vise, at intet relevant er fjernet ud over det, der var nødvendigt.