Et færdselsuheld, en skade på en parkeret bil, en uenighed med et forsikringsselskab om, hvordan skaden skete. Flere og flere bilister har et kamera i forruden, og optagelserne kan give et billede af forløbet, som vidneforklaringer sjældent kan. Men et dashcam er et billigt forbrugerprodukt, der er lavet til at optage løbende og slette igen. Det kræver, at optagelsen sikres hurtigt og vurderes med blik for kameraets begrænsninger.
Kameraet sletter af sig selv
De fleste dashcams optager i en løkke. Videoen gemmes i korte filer på et hukommelseskort, og når kortet er fyldt, overskrives de ældste filer. Afhængigt af kortets størrelse og kvaliteten kan det ske efter få timers kørsel.
Mange kameraer har en funktion, der låser en fil, hvis kameraets bevægelsessensor registrerer et stød. Den låste fil overskrives ikke ved almindelig løkkeoptagelse. Men funktionen udløses ikke altid, og nogle kameraer har kun plads til et begrænset antal låste filer.
Det første råd til en klient, der har haft et uheld, er derfor enkelt: tag hukommelseskortet ud, eller sluk kameraet, før bilen køres igen. Hvert minuts kørsel kan overskrive noget.
Klientens eget kamera
Hvis klienten har optagelsen, skal den sikres som et bevis fra starten:
- Tag kortet ud og opbevar det, så det ikke bruges igen.
- Kopiér hele kortet, ikke kun den fil, der viser uheldet. Filerne før og efter kan blive vigtige.
- Gem originalfilerne uændret, og beregn hashværdier.
- Undgå at redigere eller klippe i originalen. Lav et klip til bilag ud fra en kopi.
- Notér kameraets model og indstillinger, herunder tid og dato i menuen.
Har kameraet en app eller en cloudtjeneste, kan der også ligge kopier dér. Det kan være en uafhængig kilde til de samme filer. → Klientens egne beviser
Andres kameraer
Modparten, et vidne eller en tilfældig bilist kan have optaget hændelsen. Hos dem løber løkkeoptagelsen også. En hurtig, skriftlig henvendelse med anmodning om at gemme optagelsen kan være afgørende. Er der tale om en verserende eller forestående sag, kan de processuelle muligheder for at få optagelsen udleveret overvejes. → Tidsfrister og hastesager
Bed altid om den oprindelige fil fra kortet. En video, der er sendt via en beskedtjeneste eller lagt på sociale medier, er næsten altid komprimeret og har mistet metadata.
Tiden kan være forkert
Dashcams har et internt ur. Det stilles ofte manuelt eller via GPS, og mange kameraer går forkert, især efter et strømsvigt eller et skift mellem sommer- og vintertid. Datoen og tiden i billedet er kameraets egen oplysning, ikke en kontrolleret tid.
Det har betydning, når optagelsen skal sammenholdes med andre kilder: en opringning til alarmcentralen, data fra bilen eller tidspunktet i en skadesanmeldelse. Kontrollér tiden mod en kendt hændelse, og angiv en eventuel afvigelse i bilaget. → Tidslinjer som bevis
Hastighed og position
Kameraer med GPS viser ofte hastighed og koordinater i billedet. Det ser præcist ud, men:
- GPS-hastighed opdateres typisk få gange i sekundet og kan halte efter ved hurtige ændringer.
- Position kan være unøjagtig i tunneler, parkeringshuse og mellem høje bygninger.
- Kameraet kan have mistet GPS-forbindelsen og vise den seneste kendte værdi.
Skal hastighed eller afstand bruges som bevis, er det en opgave for en sagkyndig. Det er sjældent nok at aflæse tallet i billedet. Data fra bilens egne systemer kan supplere. → Data fra biler og flådestyring
Billedkvalitet og vidvinkel
Dashcams bruger vidvinkellinser, der forvrænger afstande og hastigheder i billedets kanter. Billedet komprimeres kraftigt, og om natten kan modlys og reflekser gøre detaljer uskarpe. En nummerplade, der er læselig på et stillbillede i dagslys, kan være ulæselig i bevægelse eller mørke.
Det betyder ikke, at optagelsen er uden værdi. Den viser ofte forløbet, rækkefølgen og placeringen af køretøjerne godt. Men konklusioner om præcise afstande, tider og hastigheder kræver en teknisk analyse.
Klip og manglende sekvenser
Fordi dashcams gemmer i korte filer, kan der være små huller mellem filerne. Huller kan også opstå, når kameraet genstarter, eller når kortet er langsomt. Et hul er derfor ikke i sig selv tegn på, at nogen har klippet i optagelsen.
Hvis modparten fremlægger én fil uden filerne før og efter, er det relevant at bede om resten. Konteksten kan ændre billedet af, hvad der skete. → Indsigelse mod et digitalt bevis’ ægthed
Når forsikringsselskabet har optagelsen
I skadesager er det ofte forsikringsselskabet, der først får en optagelse tilsendt, fx som bilag til en skadesanmeldelse. Selskabet modtager typisk et klip, som forsikringstageren selv har valgt ud. Hvis selskabets vurdering bygger på optagelsen, kan det være relevant at bede om at se præcis den fil, selskabet har modtaget, og at få oplyst, om der findes flere filer fra samme kort. Det gælder både, når klienten er skadelidt, og når klienten er forsikringstager.
Lyd og personer
Mange dashcams optager også lyd i bilen, og optagelserne kan vise andre trafikanter og fodgængere. Det rejser spørgsmål om databeskyttelse og om brug af optagelsen ud over selve sagen. Overvej, om lyd og personer, der er uden betydning for sagen, bør sløres i de bilag, der fremlægges.
Hvad en teknisk undersøgelse kan og ikke kan
Med originalfilerne fra kortet kan en IT-sagkyndig undersøge, om filerne har den struktur, navngivning og de metadata, kameraet normalt laver, og om de hænger sammen i en fortløbende række. Filer, der er gemt igen i et redigeringsprogram, har ofte en anden opbygning end filer direkte fra kameraet. Den sagkyndige kan også sammenholde kameraets tid med en kendt hændelse, fx et tidspunkt fra bilens systemer eller en opringning, og beregne afvigelsen.
Med kendte punkter i billedet, fx afstanden mellem vejstriber eller lygtepæle, kan hastighed i nogle tilfælde beregnes ud fra antallet af billeder pr. sekund. Det kræver, at billedfrekvensen er stabil, og resultatet bør angives med en usikkerhed.
En undersøgelse kan derimod ikke genskabe detaljer, der aldrig blev optaget. En sløret nummerplade bliver ikke læselig af forstørrelse. Undersøgelsen kan heller ikke sige, hvad der skete uden for billedet, eller udelukke, at en fil er fjernet fra kortet, hvis kortet senere er formateret eller overskrevet. → Er billedet redigeret?
Spørgsmål til klienten
- Hvilket kamera har du, og hvordan er tiden indstillet?
- Har bilen været kørt efter uheldet?
- Har du taget kortet ud eller kopieret filerne?
- Er der en app eller cloud, hvor filer kan ligge?
- Har du sendt eller delt videoen med nogen?
Typiske fejl
- At køre videre med kameraet tændt, så filer overskrives.
- At gemme kun den ene fil med uheldet.
- At fremlægge en video sendt via en beskedtjeneste i stedet for originalen.
- At læse hastighed og tid i billedet som kontrollerede værdier.
- At bruge stillbilleder til at drage konklusioner om afstand.
Tjekliste
- ☐ Hukommelseskortet er taget ud eller kameraet slukket
- ☐ Alle filer er kopieret og gemt med hashværdier
- ☐ Kameraets tid er kontrolleret mod en kendt hændelse
- ☐ Filer før og efter hændelsen er bevaret
- ☐ Hastighed og afstand er ikke aflæst uden forbehold
- ☐ Andres optagelser er efterspurgt i original
Skal hastighed, afstand eller tidsforløb fastlægges præcist, eller bestrides det, at optagelsen er uredigeret, bør en IT-sagkyndig inddrages.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
