Digital-Bevissikring

Bodycams hos vagter og kontrollører

Bodycams hos vagter og kontrollører

Billetkontrollører, parkeringsvagter, dørmænd og vagter i butikker bærer i stigende grad kamera på uniformen. Optagelserne dukker op i tvister om kontrolafgifter, i erstatningssager efter en episode, i ansættelsessager om en medarbejders adfærd og i klager over en virksomhed. En bodycam ser ud som et neutralt øje, men den optager kun, når nogen trykker på knappen, og den viser kun det, der er foran bæreren. Artiklen gennemgår, hvordan systemerne typisk er bygget op, og hvad advokaten bør spørge om.

Sådan fungerer en bodycam

De fleste bodycams i professionelt brug fungerer på samme måde:

  • Standby med buffer. Kameraet gemmer løbende de seneste sekunder i en midlertidig hukommelse, som overskrives.
  • Aktivering. Når bæreren trykker, gemmes optagelsen fra nu og frem, og bufferen lægges foran. Bufferen er ofte uden lyd.
  • Aflevering. Ved vagtens afslutning sættes kameraet i en dockingstation, og optagelserne overføres til et administrationssystem, ofte i skyen.
  • Administration. Systemet registrerer, hvilket kamera og hvilken medarbejder optagelsen stammer fra, og hvem der senere har set, eksporteret eller slettet den.

Det sidste led er vigtigt. Et godt administrationssystem har en revisionslog, som viser optagelsens historik fra overførsel til udlevering.

Hvad optagelsen kan vise

En optagelse kan vise, hvad der blev sagt og gjort foran kameraet, i hvilken rækkefølge, og hvordan stemningen var. Det er ofte mere præcist end parternes erindring. I en tvist om en kontrolafgift kan den fx vise, hvad passageren fik at vide, og hvad der blev forevist.

Hvad den ikke viser

  • Det, der skete før aktivering. Bufferen dækker kun et kort tidsrum, og ofte uden lyd. Hvad der gik forud, kan være afgørende for at forstå reaktionen.
  • Det, der skete uden for billedet. Kameraet sidder på brystet og følger bærerens krop, ikke dennes blik.
  • Det, der skete efter deaktivering. Bæreren bestemmer, hvornår optagelsen stopper.
  • Hele forløbet, hvis der er flere optagelser. En episode kan være delt i flere filer, fra flere kameraer.

Advokaten bør derfor altid spørge, hvornår og hvorfor kameraet blev tændt og slukket, og om virksomheden har regler for det. Afviger optagelsen fra virksomhedens egne regler, kan det have betydning for vurderingen af den.

Tid og identitet

Kameraets ur synkroniseres typisk, når det sidder i dockingstationen. Har kameraet været ude i mange timer eller været uden opladning, kan uret være drevet. Spørg, hvordan tiden er sikret, og om optagelsens tidsstempel er sat af kameraet eller af systemet ved overførslen.

Systemet knytter optagelsen til en medarbejder ud fra, hvem der var logget på kameraet. Kameraer kan være delt mellem medarbejdere, og en forkert tilknytning sker. Revisionsloggen viser, hvad systemet registrerede.

Opbevaring og sletning

Virksomhederne fastsætter selv, hvor længe optagelser gemmes, inden for de rammer, databeskyttelsesreglerne sætter. Optagelser, der ikke er markeret som relevante, slettes ofte automatisk efter kort tid. Henvendelsen om bevarelse skal derfor komme hurtigt, og den bør nævne dato, tidspunkt, sted og gerne navn eller nummer på medarbejderen. → Videoovervågning hos tredjemand

Hvordan advokaten får optagelsen

Der er typisk tre veje:

  1. Indsigt. Den, der er filmet, kan efter databeskyttelsesforordningen artikel 15 anmode om adgang til sine personoplysninger. Andre personer i billedet kan blive sløret, og det kan tage tid. → Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist
  2. Frivillig udlevering. Er virksomheden modpart, vil den ofte selv fremlægge optagelsen, hvis den støtter dens sag. Spørg da efter resten.
  3. Edition. Er virksomheden modpart, kan der begæres edition efter retsplejeloven § 298. Er den tredjemand, efter § 299.

Uanset vejen bør advokaten bede om mere end selve videoen.

Hvad der bør udleveres

  • Den originale fil i det format, systemet eksporterer, ikke en skærmoptagelse eller et klip.
  • Alle optagelser fra samme episode, fra alle kameraer.
  • Revisionsloggen for hver optagelse: overførsel, visninger, eksporter og eventuelle redigeringer.
  • Eksportens hashværdi, hvis systemet laver en.
  • Virksomhedens regler for aktivering, opbevaring og sletning.

En optagelse, der er klippet til, kan være helt ægte og alligevel give et skævt billede. Spørgsmålet er ikke kun, om filen er ændret, men om den er komplet. → Lydoptagelser som bevis

Når klienten er virksomheden

Er klienten virksomheden bag kameraerne, bør optagelsen sikres med revisionslog straks, når en tvist er i sigte. Den automatiske sletning skal stoppes for de relevante filer. Medarbejderen bør skrive ned, hvad der skete før aktivering, mens det er frisk. Det er ikke et bevis på linje med optagelsen, men det kan forklare det, kameraet ikke fangede.

Overvej også, om virksomheden selv har fulgt sine regler. Er kameraet aktiveret sent eller slukket tidligt i strid med instruksen, er det bedre at vide det inden fremlæggelsen.

Flere kameraer, én tidslinje

Ved episoder med flere medarbejdere kan der være optagelser fra flere kameraer. Hver optagelse har sit eget ur og sit eget udsnit. Sammensat kan de give et mere fuldstændigt billede, men kun hvis tiderne er gjort sammenlignelige. En sagkyndig kan synkronisere optagelserne ud fra fælles lyde eller hændelser og dokumentere, hvordan det er gjort. → Tidslinjer som bevis

Overvej også andre kilder fra samme sted: faste kameraer i toget eller butikken, billetsystemets registreringer og eventuelle optagelser fra vidners telefoner.

Spørgsmål til klienten

  • Hvornår så klienten, at kameraet blev tændt?
  • Blev der sagt noget om optagelsen?
  • Hvem var ellers til stede, og bar de også kamera?
  • Har klienten eller andre selv optaget noget med telefonen?
  • Har klienten fået en kvittering, en afgift eller et referencenummer, der kan identificere episoden?

Tilladelse og oplysning

Om optagelsen var lovlig, og om de filmede var oplyst om den, er juridiske spørgsmål. Teknisk kan advokaten dog få belyst, hvordan kameraet signalerede, at det optog, fx med lys eller lyd, og om virksomheden har dokumenteret sin oplysning til de filmede. → Ulovligt tilvejebragte beviser i civile sager

Typiske fejl

  • At acceptere et klip i stedet for den fulde optagelse.
  • At overse, at bufferen er uden lyd.
  • At glemme optagelser fra kolleger, der også var til stede.
  • At henvende sig, efter optagelsen er slettet automatisk.
  • At bruge optagelsens tidsstempel uden at kontrollere kameraets ur.

Tjekliste

  • ☐ Bevarelse er anmodet med dato, tid, sted og medarbejder
  • ☐ Original fil og eventuelle andre kameraers optagelser er efterspurgt
  • ☐ Revisionslog og hashværdi er efterspurgt
  • ☐ Regler for aktivering og sletning er indhentet
  • ☐ Tidspunkt for aktivering og deaktivering er vurderet
  • ☐ Kameraets tid er kontrolleret

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.