Bilhandel og leasing: kilometertal og servicehistorik

Tvister om biler handler ofte om historik. Var kilometertallet korrekt? Er bilen serviceret som oplyst? Hvornår opstod en skade? Tidligere stod svaret i en servicebog med stempler. I dag ligger historikken spredt i digitale systemer hos værksteder, importører, synsvirksomheder og i bilen selv. Det giver flere kilder, men også flere spørgsmål om, hvem der har data, og hvor pålidelige de er.

Hvordan data fra telematik og flådestyring bruges mere generelt, er beskrevet i Data fra biler og flådestyring som bevis. Her er fokus på handel og leasing.

Typiske tvister

• Kilometertal. Køberen mener, at kilometertallet er skruet tilbage eller oplyst forkert.
• Servicehistorik. Bilen er solgt som “fuldt serviceret”, men der mangler eftersyn.
• Skjulte skader. Bilen har været skadet og repareret, uden at det blev oplyst.
• Tilbagelevering af leasingbil. Parterne er uenige om stand, kilometer og skader ved aflevering.

Kilder til kilometertallet

Kilometertallet kan findes flere steder, og styrken ligger i at sammenholde dem:

• Synsrapporter. Ved periodisk syn registreres kilometertallet. Oplysninger fra tidligere syn kan give faste punkter over tid.
• Værkstedssystemer. Værksteder registrerer typisk kilometertal ved hvert besøg.
• Producentens digitale servicehistorik. Mange mærker har en central database, som autoriserede værksteder registrerer i.
• Styreenheder i bilen. Kilometertallet kan være gemt i flere elektroniske enheder. Uoverensstemmelse mellem dem kan være et tegn på ændring.
• Forbundne tjenester. Biler med internetforbindelse sender ofte data til producentens servere, herunder kilometertal.
• Annoncer og salgsdokumenter. Tidligere salgsannoncer kan vise, hvilket tal der blev oplyst ved et tidligere salg.

Et kilometertal, der falder mellem to registreringer, er et tydeligt tegn. Men der kan være forklaringer, fx udskiftning af instrumentbræt eller fejl i registreringen. Hver kilde bør derfor vurderes for sig, før de samles i en tidslinje. → Tidslinjer som bevis

Servicehistorik

En digital servicehistorik ser autoritativ ud, men den viser kun det, der er registreret:

• Værksteder uden for mærkets netværk har ofte ikke adgang til producentens system. Et eftersyn på et uafhængigt værksted ses derfor måske ikke.
• Registreringen kan være mangelfuld eller sket senere end besøget.
• Importerede biler kan have historik i et andet lands system, som ikke er synlig i Danmark.

Fravær af en registrering er derfor ikke bevis for, at service ikke er udført. Fakturaer, betalinger og mails med værkstedet kan udfylde hullerne.

Data, der ligger hos andre

Mange af de relevante data ligger hverken hos køber eller sælger. De ligger hos værksteder, importører, producenter og leasingselskaber. Mulighederne for at få dem er:

• Frivillig udlevering. Værksteder udleverer ofte en historik for bilen til ejeren.
• Indsigt. Hvis data knytter sig til en person, kan en indsigtsanmodning give noget. Bildata knytter sig dog ofte til bilen og ikke til personen.
• Edition fra tredjemand. Hvis sagen er i gang, kan retten anmodes om at pålægge tredjemand at udlevere. → Edition fra tredjemand

Producentens data kan være svære at få. De kan ligge i udlandet, og producenten kan have egne regler for udlevering. Spørg tidligt, hvem der har hvad.

Bilen selv som kilde

Når kilometertallet eller en skade er omstridt, kan det være relevant at undersøge bilens elektronik. Styreenheder kan gemme kilometertal, fejlkoder med tidspunkt og i nogle tilfælde oplysninger om kollisioner.

Undersøgelsen bør ske med en dokumenteret metode, og bilen bør ikke bruges eller repareres i mellemtiden, hvis det kan undgås. Udlæsning af styreenheder kræver specialudstyr og er ofte et samarbejde mellem en IT-sagkyndig og en autoteknisk sagkyndig. I en retssag vil det typisk ske som led i syn og skøn. → Syn og skøn i IT-sager

Leasing: aflevering og stand

Ved tilbagelevering af en leasingbil er de typiske beviser fotos fra afleveringen, en tilstandsrapport og kilometertallet. De digitale spørgsmål er:

• Hvem tog billederne, og hvornår? Billeder fra leasingselskabets app eller vurderingsfirma bør have metadata, der viser tid og sted.
• Kan billederne sammenholdes med billeder fra udleveringen? Det kan vise, om en skade fandtes i forvejen.
• Er tilstandsrapporten lavet før eller efter billederne? Rækkefølgen kan have betydning.

Råd klienten til selv at tage billeder ved udlevering og aflevering med en telefon, der gemmer tid og sted, og at gemme originalfilerne.

Beskeder og annoncer ved handlen

Ved handel mellem private eller med en forhandler er annoncen og beskederne ofte de vigtigste dokumenter om, hvad der blev lovet. Annoncer kan slettes hurtigt efter salget. Sikr derfor annoncen, mens den findes, og bevar beskeder i den app, de blev sendt i. → Beskeder som bevis i småsager

Forhandlerens systemer

Når en forhandler har solgt bilen, ligger der ofte mere materiale hos forhandleren end i salgsdokumenterne. Forhandlerens systemer kan indeholde:

• Indkøbsdata, der viser, hvilket kilometertal og hvilken stand bilen havde, da forhandleren købte den.
• Klargøringsordrer og interne værkstedsopgaver før salget.
• Versioner af annoncen og ændringer i oplysningerne undervejs.
• Korrespondance med køber og med tidligere ejere.

Uoverensstemmelse mellem indkøbsdata og salgsoplysninger kan være relevant for spørgsmålet om, hvad forhandleren vidste. Materialet kan typisk kun skaffes ved anmodning eller edition.

Hvad data ikke kan afgøre

Selv når flere kilder peger samme vej, er der spørgsmål, som data ikke besvarer alene:

• Hvem ændrede kilometertallet. En uoverensstemmelse kan vise, at tallet er ændret, men ikke i hvilket led af bilens ejerkæde det skete. Tidspunktet kan ofte kun afgrænses til perioden mellem to registreringer.
• Hvad en skade skyldes. Fejlkoder og kollisionsdata kan vise, at noget skete, men årsagen kræver typisk en autoteknisk vurdering.
• Om en fejlkode var kendt af sælgeren. En gemt fejlkode viser, hvad bilen registrerede, ikke hvad nogen så på instrumentbrættet.
• Om et billede viser hele bilen. Billeder fra en aflevering dækker kun de vinkler, der blev fotograferet.

Det er derfor vigtigt at formulere temaerne for en undersøgelse, så de holder sig til det, data kan belyse. Spørgsmål om viden og ansvar hører til advokatens bevisførelse og vurdering.

Praktisk rækkefølge

1. Sikr annonce, beskeder og salgsdokumenter.
2. Saml de tilgængelige registreringer af kilometertal med kilde og dato.
3. Bed værksteder og forhandler om historik og indkøbsdata.
4. Hold bilen uændret, hvis elektronikken kan blive relevant.
5. Vurder derefter behovet for udlæsning og syn og skøn.

Spørgsmål til klienten

• Hvilket kilometertal og hvilken servicehistorik blev oplyst, og hvor står det?
• Er annoncen sikret?
• Hvilke værksteder har bilen været på, så vidt klienten ved?
• Har bilen forbundne tjenester eller en app fra producenten?
• Er bilen brugt eller repareret, siden tvisten opstod?

Typiske fejl

• At bygge sagen på én registrering af kilometertallet.
• At læse en manglende servicepost som bevis for manglende service.
• At reparere bilen, før elektronikken er undersøgt.
• At glemme at sikre annoncen, før den slettes.
• At overse, at producentens data kan ligge i udlandet.

Tjekliste

• ☐ Kilometertallet er sammenholdt fra flere uafhængige kilder
• ☐ Servicehistorikken er suppleret med fakturaer og betalinger
• ☐ Det er afklaret, hvem der har data, og hvordan de kan skaffes
• ☐ Bilen er bevaret uændret, hvis elektronikken skal undersøges
• ☐ Annonce og beskeder er sikret
• ☐ Billeder fra udlevering og aflevering har originale metadata

En IT-sagkyndig bør inddrages, når data fra bilens elektronik eller fra producentens systemer skal udlæses og tolkes, eller når kilderne til kilometertallet ikke stemmer overens.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT