Testamentstvister handler sjældent om, hvorvidt et testamente findes. De handler om, hvordan det blev til. Var testator i stand til at forstå, hvad der blev skrevet under på? Var det testators eget ønske, eller blev vedkommende presset? Er der et senere udkast, der viser, at testator havde ombestemt sig?
Svarene på de spørgsmål ligger i dag ofte i digitale spor: mails med udkast, beskeder mellem testator og en arving, kalenderaftaler med advokaten, notater på en telefon. Artiklen ser på, hvordan advokaten finder og vurderer dem. De generelle forhold om dødsboer og adgang til afdødes data er beskrevet i Digitale beviser i familie- og arvesager.
Formkravene sætter rammen
Efter arveloven kan et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar (§ 63) eller under samtidig tilstedeværelse af to vidner (§ 64). Er man på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i det, kan et nødtestamente oprettes på en hvilken som helst måde, men det bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været en hindring (§ 65) (retsinformation.dk).
For digitale spor betyder det, at et udkast i en mail, en note på telefonen eller en besked som udgangspunkt ikke er et testamente. De digitale spor er i stedet beviser for omstændighederne omkring et testamente, der opfylder formkravene.
Arveloven indeholder også regler om ugyldighed. En testamentarisk bestemmelse er efter § 74 ugyldig, hvis testator manglede evnen til fornuftmæssigt at råde over sine ejendele, fx på grund af svær demens, og efter § 75, hvis den må antages at være fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning. Hvornår det er tilfældet, er en juridisk vurdering. Digitale spor kan bidrage til faktum.
Udkast og versioner
Et testamente har ofte en forhistorie i form af udkast. De kan ligge:
- i mails mellem testator og den advokat, der udarbejdede testamentet,
- som dokumenter på testators computer eller i cloud,
- i en arvings mail, hvis arvingen har hjulpet med at skrive eller sende,
- i notater eller beskeder, hvor testator beskriver sine ønsker.
Versionerne kan vise, hvordan indholdet udviklede sig, og hvem der foreslog ændringer. Et udkast, der er skrevet af en arving og sendt til testator til underskrift, rejser andre spørgsmål end et udkast, testator selv har bedt advokaten om. → Versionshistorik i kontraktudkast
Det er vigtigt at skelne mellem, hvornår en fil er oprettet, ændret og sendt. Datoer i filsystemet kan ændre sig, når filer kopieres. Mailens tidspunkt og serverens logs er ofte mere pålidelige end filens egne datoer.
Et senere ønske om ændring
En særlig situation opstår, når der findes digitale spor af, at testator ville ændre testamentet, men aldrig nåede det. Det kan være en mail til advokaten om et møde, et udkast, der aldrig blev underskrevet, eller beskeder om, at testator havde ombestemt sig. Efter arveloven § 67 skal tilbagekaldelse eller ændring af et testamente ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse. Sporene ændrer derfor som udgangspunkt ikke testamentet. De kan dog have betydning for, hvordan andre spørgsmål i sagen ses.
Fra IT-siden er det vigtigste at fastlægge, hvornår sporene er skabt, og at de er ægte. Et udkast, der dukker op efter dødsfaldet, bør sikres sammen med de metadata og den mail eller cloudhistorik, der viser dets oprindelse. Er klienten privatperson, kan klienten selv læse om dateringen af udkast på Hvornår blev dokumentet skrevet? Digitale udkast i en arvesag.
Hvem skrev, og hvem sendte?
I sager om påvirkning er det ofte relevant, hvem der faktisk kommunikerede. Var det testator, der skrev til advokaten, eller en arving fra testators mail? Spor, der kan belyse det:
- hvilken enhed mails blev sendt fra, og om den er testators,
- om testators mail var åbnet på en arvings telefon eller computer,
- skrivemåde og ordvalg sammenlignet med testators øvrige mails,
- tidspunkter, der passer med, hvor testator og arvingen var.
Ingen af disse spor kan alene vise, hvem der trykkede send. Sammen kan de give et billede. → Hvem skrev beskeden?
Kontakten mellem testator og arvingen
Påstande om påvirkning bygger ofte på, at en arving var tæt på testator i perioden op til testamentet, mens andre blev holdt væk. Digitale spor kan vise:
- hyppigheden af beskeder og opkald mellem testator og forskellige familiemedlemmer over tid,
- om andre familiemedlemmers beskeder blev besvaret, eller om kontakten ophørte,
- om nogen havde kontrol over testators telefon, fx ved at kende koden eller have den hos sig.
Et skift i kontaktmønstret er ikke i sig selv et bevis på påvirkning. Det kan have mange forklaringer, fx sygdom. Men det kan være et konkret faktum at bygge en forklaring på. Oversigten bør bygges på telefonens data og ikke på en arvings erindring. → Tidslinjer som bevis
Spor af testators tilstand
Spørgsmål om testationshabilitet afgøres i høj grad på lægelige oplysninger. Digitale spor kan supplere:
- testators egne beskeder og mails i perioden, og om de er sammenhængende,
- brug af netbank og apps, der kræver, at man kan finde rundt,
- kalenderaftaler og notater.
Her skal man være forsigtig. At testator kunne sende en besked, betyder ikke, at testator forstod et testamente. Og at beskeder blev kortere, kan skyldes syn eller motorik. Sporene bør bruges som supplement og ikke som erstatning for den lægelige vurdering.
Adgang til sporene
Mange af sporene ligger på testators enheder og i testators konti. Adgangen kræver, at boet eller arvingerne har ret til det, og at koderne kendes. Andre spor ligger hos arvingerne selv eller hos den advokat, der udarbejdede testamentet.
Det vigtigste praktiske råd er, at testators telefon og computer ikke nulstilles, sælges eller deles ud, før der er taget stilling til, om de skal sikres. Det gælder også, selv om ingen endnu har rejst tvivl om testamentet.
Typiske fejl
- At gå ud fra, at et digitalt udkast kan erstatte formkravene.
- At bruge filers datoer uden at tjekke mails og cloudhistorik.
- At bygge kontaktmønstre på erindring i stedet for data.
- At lade testators enheder blive nulstillet eller delt ud.
- At tillægge digitale spor af tilstand mere vægt end lægelige oplysninger.
Tjekliste
- ☐ Formkrav og ugyldighedsgrunde er vurderet juridisk
- ☐ Udkast og versioner er samlet fra alle kilder
- ☐ Mails er sikret med header og tidspunkter
- ☐ Kontaktmønstre er bygget på telefondata
- ☐ Testators enheder er bevaret
- ☐ Adgangen til testators konti er afklaret
En IT-sagkyndig bør inddrages, når det er omstridt, hvem der skrev eller sendte, når udkastenes rækkefølge skal fastlægges, eller når testators enheder skal sikres.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
