En medarbejder er sygemeldt. Kort efter ser en kollega et opslag: billeder fra en festival, en løbetur, en tur i sommerhuset eller arbejde for en anden virksomhed. Opslaget bliver sendt til ledelsen, og spørgsmålet er, om det kan bruges i en sag om opsigelse eller bortvisning. Advokaten kan sidde på begge sider: hos arbejdsgiveren, der vil handle, eller hos medarbejderen, der mener, at opslaget bliver læst forkert. På begge sider er de tekniske spørgsmål de samme: Hvad viser opslaget faktisk, hvordan blev det fundet, og hvordan er det sikret?
Opslagets tidspunkt er ikke billedets tidspunkt
Det første og vigtigste spørgsmål er tid. Et opslag har et tidspunkt for, hvornår det blev lagt op. Billedet eller videoen i opslaget kan være taget på et helt andet tidspunkt. Mange lægger gamle billeder op, deler minder eller samler billeder fra en hel sæson i ét opslag.
Platformene fjerner typisk de fleste metadata fra billeder ved upload. Det er derfor sjældent muligt ud fra selve opslaget at fastslå, hvornår billedet blev taget. Andre spor kan hjælpe: vejret, årstiden, begivenheder, der kan dateres, eller den oprindelige fil på telefonen.
Hvem har lagt det op?
Et billede af medarbejderen kan være lagt op af en anden og blot være tagget. Det kan være lagt op meget senere, end det blev taget. Og en profil, der ser ud til at tilhøre medarbejderen, kan være en anden persons. Det skal afklares, før der drages slutninger. → Modparten fremlægger skærmbilleder
Aktivitet er ikke uarbejdsdygtighed
Om en aktivitet er forenelig med sygdommen, er ikke et teknisk spørgsmål. Det beror på sygdommens art og på lægelige vurderinger. Et billede fra en koncert siger ikke noget om, hvorvidt en person med stress kan passe sit arbejde. Et billede af tungt fysisk arbejde kan sige mere ved en rygskade.
Det tekniske bidrag er at fastslå, hvad opslaget viser, og hvornår. Den juridiske vurdering af, hvad det betyder for ansættelsesforholdet, er advokatens.
Hvordan blev opslaget fundet?
Måden, opslaget blev fundet på, har betydning både for bevisværdien og for, om brugen rejser andre spørgsmål.
- Offentlige opslag, som alle kan se, er et andet udgangspunkt end opslag, der kun er delt med venner.
- Opslag videresendt af en kollega, der er “ven” med medarbejderen, rejser spørgsmål om, hvordan og hvorfor de er delt.
- Målrettet overvågning af en medarbejders profiler, fx med falske profiler eller ved at bede andre om at holde øje, kan rejse spørgsmål om databeskyttelse og om beviset kan bruges.
Det bør dokumenteres, hvem der fandt opslaget, hvornår og hvordan. → GDPR og bevisførelse
Sikring af opslaget
Opslag kan slettes, redigeres eller gøres private, så snart medarbejderen opdager, at de er bemærket. Sikringen bør derfor ske hurtigt og ordentligt. Et skærmbillede taget af en kollega på en telefon er et svagt udgangspunkt.
En bedre sikring indeholder:
- Den fulde adresse på opslaget og profilen.
- Dato og tid for sikringen og navnet på den, der sikrede.
- Opslaget i sin helhed med tekst, billeder, kommentarer og synlighedsindstilling.
- Det synlige tidspunkt for opslaget, gerne med den præcise tid, platformen viser ved mouseover eller i detaljer.
- Billeder og videoer gemt som filer, ikke kun som skærmbillede.
Hvis opslaget kan blive afgørende, kan det være en fordel at få sikringen foretaget af en uafhængig person, der kan forklare metoden.
Redigerede og slettede opslag
Et opslag kan være redigeret, efter det blev lagt op. Teksten kan være ændret, billeder tilføjet eller fjernet, og synligheden kan være skiftet fra offentlig til privat. Nogle platforme viser en redigeringshistorik for opslaget, andre gør ikke. Det betyder, at det opslag, kollegaen så, ikke nødvendigvis er det samme som det, der kan ses i dag.
Er opslaget slettet, før det blev sikret, er et skærmbillede måske det eneste, der findes. Så bliver spørgsmålene om, hvem der tog det, hvornår og på hvilken enhed, desto vigtigere. Den, der har lagt opslaget op, kan i nogle tilfælde finde oplysninger om sin aktivitet i en eksport af sin konto. Hvad der bevares efter sletning, afhænger af platformen.
Hvis klienten er medarbejderen
Er klienten den sygemeldte, er klientens egne data ofte det stærkeste modbevis. Den oprindelige fil på telefonen kan vise, hvornår billedet faktisk blev taget. Platformens dataeksport kan vise, hvornår det blev lagt op, og af hvem. Billeder, der er taget før sygemeldingen, kan dokumenteres med telefonens egne oplysninger og cloudbackup.
Klienten bør ikke slette eller ændre opslag, efter tvisten er opstået. Det kan svække troværdigheden, selv om opslagene i sig selv er harmløse. → Klientens egne beviser
Hvis klienten er arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren bør få opslaget sikret, før der reageres over for medarbejderen. Samtidig bør det overvejes, om der findes andre oplysninger, der understøtter eller svækker billedet, fx lægelige oplysninger, samtaler under sygdomsforløbet og tidligere opslag. En beslutning, der hviler alene på ét opslag, er sårbar, hvis tidspunktet viser sig at være et andet. → Bortvisning på grundlag af digitale beviser
Spørgsmål til klienten
- Hvem fandt opslaget, og hvordan?
- Er opslaget offentligt eller delt med en begrænset kreds?
- Er opslaget sikret, og af hvem?
- Hvornår er billedet taget, og hvordan kan det vises?
- Er opslaget lagt op af medarbejderen selv eller af en anden?
Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge
Er tidspunktet afgørende, kan en sagkyndig sammenholde flere spor:
- den oprindelige billedfil på telefonen med kameraets tidspunkt og eventuelt position,
- telefonens fotobibliotek og cloudbackup, som kan vise, hvornår billedet første gang blev gemt,
- platformens dataeksport, som kan vise, hvornår opslaget blev oprettet og eventuelt redigeret,
- andre billeder fra samme dag, som kan placere billedet i en serie.
Har arbejdsgiveren kun et skærmbillede, kan den sagkyndige undersøge skærmbilledets egen fil for tidspunkt og enhed. Det viser, hvornår skærmbilledet blev taget, ikke hvornår billedet i opslaget blev taget.
En undersøgelse kan ikke sige noget om sygdommen, arbejdsevnen eller hvor anstrengende aktiviteten var. Den kan heller ikke afgøre, om en profil tilhører medarbejderen, alene ud fra profilens navn og billede. Den kan vise, hvilke tekniske spor der knytter profilen til medarbejderen, fx en dataeksport fra kontoen eller sammenfald med kendte mailadresser. → Hvem skrev beskeden?
Typiske fejl
- At sætte lighedstegn mellem opslagets tidspunkt og billedets tidspunkt.
- At nøjes med et skærmbillede fra en kollegas telefon.
- At overse, at billedet kan være lagt op af en anden.
- At bruge en aktivitet som bevis for arbejdsevne uden lægelig vurdering.
- At slette opslag, efter tvisten er opstået.
Tjekliste
- ☐ Opslaget er sikret med adresse, tidspunkt og synlighed
- ☐ Det er dokumenteret, hvem der fandt det og hvordan
- ☐ Opslagstid og optagelsestid er skilt ad
- ☐ Afsender og eventuelle tags er kontrolleret
- ☐ Indsamlingens lovlighed er vurderet
- ☐ Opslaget er sammenholdt med andre oplysninger
Når tidspunktet for et billede er afgørende, eller ægtheden af et opslag bestrides, bør en IT-sagkyndig inddrages, før beviset bruges.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
