Sportsret: GPS- og performancedata som bevis

Professionel sport producerer store mængder data om den enkelte udøver. GPS-veste måler løbedistancer og sprint. Pulsmålere og søvnringe måler belastning og restitution. Videoanalyse registrerer hver aktion i en kamp. Testresultater fra styrke- og konditionstest gemmes i klubbens systemer. Når en spiller og en klub bliver uenige, kan disse data blive bevis. Denne artikel handler om, hvordan advokaten vurderer dem i civile tvister, typisk om kontrakter, skader og ophør.

Hvor dataene bruges i tvister

Kontraktophør og misligholdelse, hvor klubben mener, at spilleren ikke har levet op til krav om træning eller form, eller spilleren mener at være blevet sat uden for uden saglig grund.
Skader og ansvar, hvor spørgsmålet er, om belastningen var forsvarlig, eller om skaden opstod i eller uden for træning.
Forsikring og erstatning, hvor et forsikringsselskab eller en modpart vil bruge data om aktivitet før og efter en skade.
Bonusser og klausuler, der afhænger af spilletid, kampe eller præstationsmål.
Data efter ophør, hvor spilleren ønsker sine data udleveret eller slettet, eller klubben vil bruge dem i en senere tvist.

Mange af disse tvister afgøres ved forbundets egne instanser eller ved voldgift. Det ændrer rammerne for bevisførelsen, men ikke de tekniske spørgsmål. → Digitale beviser i voldgiftssager

Hvem har dataene?

Det er sjældent klubben alene. Typisk er der flere led:

Udstyrsleverandøren, hvis platform modtager og behandler data fra veste og sensorer.
Klubben, der henter rapporter og tal ud af platformen og gemmer dem i egne regneark eller systemer.
Spilleren, der kan have egne ure, apps og søvnmålere med data, som klubben ikke ser.
Forbundet eller ligaen, der kan indsamle officielle kampdata gennem eksterne leverandører.
Klubbens læger og fysioterapeuter, der fører journal i andre systemer.

Det betyder, at én tvist kan kræve data fra flere steder, med forskellige formater og forskellige slettefrister. Lav tidligt en oversigt over, hvor data ligger, og hvem der kontrollerer det.

Hvad data kan vise, og hvad de ikke viser

GPS- og sensordata kan give et detaljeret billede af den fysiske aktivitet i en træning eller kamp. De er dog målinger med indbyggede antagelser.

Distancer og hastigheder er beregnet. Systemet regner ud fra positioner og bevægelsessensorer. Indendørs, i stadioner med tag og nær høje tribuner kan positionsdata være mindre præcise.
Tærsklerne er valgt af nogen. Hvad der tæller som et sprint eller en høj intensitet, afhænger af indstillinger, som klubben eller leverandøren har valgt. Ændres de midt i en sæson, kan tal fra før og efter ikke sammenlignes direkte.
Belastningstal er modeller. Samlede tal for belastning eller “readiness” er beregnet med leverandørens metode, som ikke altid er offentlig.
Vesten er ikke spilleren. Data er knyttet til en enhed. Er veste byttet om, eller har en spiller båret en anden enheds vest, kan data være tilknyttet forkert.
Manglende data er ikke nødvendigvis manglende aktivitet. En vest kan være løbet tør for strøm, have mistet forbindelsen eller ikke være taget på.

Videoanalyse har sine egne forbehold. Kodning af aktioner er ofte lavet manuelt af en analytiker, og det er en vurdering, ikke en måling.

Rådata og rapporter

Det, der fremlægges, er typisk en rapport eller et skærmbillede fra leverandørens platform. Rapporten er et udtræk med valgte perioder, kolonner og gennemsnit. Bed om at vide:

hvilken platform og hvilken version tallene stammer fra,
hvilke indstillinger og tærskler der var gældende i perioden,
om rapporten er hele perioden eller et udvalg,
om der findes rådata for de relevante sessioner.

Er der tvivl om tallene, kan en sagkyndig sammenholde rapporten med rådata eller med eksporter fra platformen. Det er samme øvelse som ved andre logs. → Sådan læser du en logfil

Persondata og helbredsoplysninger

Performancedata om en navngiven udøver er persondata. Data om puls, søvn, skader og restitution kan være helbredsoplysninger. Det har betydning både for, hvordan klubben har måttet indsamle dem, og for, hvordan de kan deles i en tvist. → GDPR og bevisførelse

En spiller kan bruge sin ret til indsigt for at få kopi af egne data hos klubben eller leverandøren. Det kan være en hurtigere vej end edition, men det giver sjældent den tekniske dokumentation, en sagkyndig har brug for. → Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist

Bonusser og officielle kampdata

Klausuler om bonus for spilletid, kampe, mål eller assists bygger ofte på kampdata, som hverken klubben eller spilleren selv har registreret. De kommer fra ligaens eller forbundets leverandør eller fra kommercielle datatjenester. Det rejser nogle særlige spørgsmål:

Hvilken kilde nævner kontrakten? Hvis kontrakten ikke angiver en kilde, kan to tjenester vise forskellige tal for samme kamp.
Rettes data efterfølgende? Kampdata kan blive korrigeret efter kampen, fx når en assist tildeles en anden spiller. Det er relevant at vide, hvilken version der gjaldt, da bonussen blev opgjort.
Hvordan måles spilletid? Om tillægstid og afbrydelser tæller med, afhænger af leverandørens definition.

Sikr derfor de tal, der lå til grund for opgørelsen, med kilde og dato, og bed om leverandørens definitioner. Hvordan klausulen skal fortolkes, når kilderne afviger, er en juridisk vurdering. → Bonus og provision: salgsdata som bevis

Sikring

Leverandørplatforme har ofte slettefrister, og klubbens adgang kan ophøre, hvis abonnementet skiftes ud. Ved en truende tvist bør den part, der har data, sikre:

Eksporter fra platformen for de relevante perioder, i det mest detaljerede format, platformen tilbyder.
Oplysninger om indstillinger, tærskler og firmwareversioner i perioden.
Oversigt over, hvilken enhed der var tilknyttet hvilken spiller hvornår.
Klubbens egne regneark, præsentationer og mails, hvor tallene er brugt i beslutninger.
Spillerens egne enheder og apps, hvis spilleren er klienten.

Bevarelsespligten kan gælde for begge parter. → Bevarelsespligt og litigation hold

Spørgsmål til klienten

Hvilke systemer og enheder har registreret data om spilleren i perioden?
Hvem har adgang til platformen, og hvornår ophører adgangen?
Er tallene brugt i en konkret beslutning, fx udtagelse, ophør eller behandling?
Har spilleren egne data, der kan sammenholdes med klubbens?
Er der ændret indstillinger eller skiftet udstyr i perioden?

Spørgsmål til en skønsmand

Svarer de fremlagte rapporter til de data, der kan eksporteres fra platformen for samme perioder?
Hvilke indstillinger og tærskler lå til grund for beregningen af de omstridte værdier?
Er der perioder uden data, og hvad er den tekniske forklaring?
Kan data entydigt knyttes til den pågældende spiller i de relevante sessioner?

Skønsmanden bør ikke spørges, om belastningen var forsvarlig. Det er et sportsmedicinsk spørgsmål, som kræver en anden sagkyndig. → Syn og skøn i IT-sager