Et par har i fællesskab bygget en konto op på Instagram, TikTok eller YouTube. Kontoen har mange følgere, indtægter fra platformen og aftaler med annoncører. Nu går parret fra hinanden. Spørgsmålene bliver: Hvem råder over kontoen? Hvad er den værd? Og hvordan undgår man, at den ene part ændrer adgangskoden og tager den med sig?
Hvordan værdien og ejendomsretten skal vurderes juridisk, er et spørgsmål for advokaten. Denne artikel handler om de digitale fakta, som den vurdering bygger på, og om, hvad der skal sikres hurtigt. Det generelle om digitale aktiver i bodelinger er beskrevet i Digitale beviser i familie- og arvesager.
Kontrol er ikke det samme som ejerskab
En social mediekonto er teknisk knyttet til en bruger hos platformen. Det er den bruger, der har kontrol. Hvem der har kontrol, afhænger af:
- hvilken mailadresse og hvilket telefonnummer kontoen er registreret med,
- hvem der har tofaktorgodkendelsen på sin telefon,
- om kontoen er en del af en virksomhedskonto, fx en annonceadministration, og hvem der er administrator dér,
- hvem platformen har registreret som modtager af udbetalinger.
Det er ikke usædvanligt, at kontoen er registreret med den ene parts mail, mens det er den anden, der laver indholdet. Platformen vil som udgangspunkt forholde sig til den, der står som bruger. Det er derfor vigtigt at kortlægge kontrollen præcist og dokumentere den, mens begge stadig har adgang. Er klienten privatperson, kan klienten selv læse om delte adgange efter et brud på Fælles konti og delte adgange efter bruddet.
Sikr status nu
Når parterne går fra hinanden, kan status ændre sig på minutter. Den ene part kan skifte adgangskode, fjerne den anden som administrator, slette opslag eller omdøbe kontoen. Det er derfor vigtigt at sikre et øjebliksbillede tidligt:
- kontoens indstillinger: registreret mail, telefon, administratorer og tilknyttede virksomhedskonti,
- statistik fra platformens egen analysefunktion: følgere over tid, rækkevidde og visninger,
- udbetalingsoversigter fra platformen,
- aftaler med annoncører og bureauer, ofte i mails og beskeder,
- en kopi af indholdet, hvis det er relevant for værdien eller for ophavsretten.
Sikringen bør ske, så det fremgår, hvem der foretog den, hvornår og med hvilken adgang. Skærmbilleder af statistik er bedre end ingenting, men en eksport fra platformen er stærkere. → Platformseksport som alternativ til edition
Hvad klienten må, og hvad klienten ikke må
Har klienten stadig adgang til kontoen, er det fristende at tage kontrollen ved at ændre adgangskoden eller fjerne den anden part. Det kan få betydning for sagen og kan være ulovligt, afhængigt af omstændighederne. Det samme gælder login på den anden parts konti for at hente data. → Klienten har været inde i modpartens mail eller konto
Det sikreste er, at klienten:
- bevarer sin egen adgang uændret,
- dokumenterer status med de oplysninger, klienten lovligt har adgang til,
- ikke sletter, ændrer eller flytter indhold,
- noterer, hvis den anden part ændrer noget, med tidspunkt.
Er der risiko for, at den anden part fjerner klienten eller sletter indhold, kan en aftale om at bevare status eller et foreløbigt retsmiddel overvejes.
Værdien
En kontos værdi bygger typisk på indtægter og på dens evne til at skabe indtægter fremover. De data, der kan belyse det, er:
- udbetalinger fra platformen over en periode,
- indtægter fra annoncørsamarbejder med fakturaer og aftaler,
- følgertal og engagement over tid,
- fordeling af følgere på lande og aldersgrupper, hvis det er relevant for annoncører.
Platformens statistik viser kun en periode bagud, og perioden varierer. Statistik, der ikke sikres i tide, kan ikke hentes senere. Følgertal kan også være påvirket af købte følgere eller af kampagner. En samlet vurdering bør derfor bygge på flere kilder.
Hvem har skabt indholdet?
Spørgsmålet om, hvem der har lavet indholdet, kan have betydning for, hvem kontoen eller dens værdi tilhører. Digitale spor kan belyse det:
- metadata i billed- og videofiler, fx hvilken telefon eller hvilket kamera der optog,
- projektfiler i redigeringsprogrammer og deres placering,
- hvilken enhed opslag blev lagt op fra,
- korrespondance med annoncører om, hvem der leverede.
Det giver sjældent et entydigt svar, men det kan understøtte en forklaring. Sporene bør sikres fra begge parters enheder, hvis det er muligt.
Når der er en virksomhed bag
Ofte er kontoen drevet gennem en virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed i den ene parts navn eller et selskab, som begge ejer. Så findes der også bogføring, fakturaer og en virksomhedsmail. De kilder er ofte mere pålidelige end platformens statistik, fordi de er ført løbende og af andre grunde.
Det er værd at afklare:
- hvilken virksomhed udbetalingerne og annoncørbetalingerne går til,
- hvem der har adgang til bogføringssystemet og bankkontoen,
- om virksomhedens mail er den, kontoen er registreret med.
Er det virksomheden, der står som bruger hos platformen, kan spørgsmålet om kontoen hænge sammen med spørgsmålet om virksomheden.
Når overdragelsen sker
Bliver parterne enige om, hvem der overtager kontoen, bør overdragelsen dokumenteres. Notér tidspunktet for skift af mail, telefon og tofaktor, og gem platformens bekræftelser. Tag et sidste øjebliksbillede af statistik og indstillinger, før den anden part mister adgangen. Det kan forebygge en ny tvist om, hvad kontoen indeholdt, og hvem der ændrede hvad.
Platforme uden for EU
De store platforme har hovedsæde uden for Danmark, og deres vilkår bestemmer, hvad de vil udlevere og til hvem. En dansk retsafgørelse om, hvem der har ret til kontoen, er ikke det samme som, at platformen skifter brugeren. Det er derfor en fordel, hvis parterne kan aftale overdragelsen konkret: hvem der skifter mail, telefon og tofaktor, og hvornår. → Amerikanske platforme i civile sager
Spørgsmål til klienten
- Hvilken mail og hvilket telefonnummer er kontoen registreret med, og hvem ejer dem?
- Hvem har tofaktorgodkendelsen, og findes der gendannelseskoder?
- Hvem er administrator i annonceadministration eller virksomhedskonto?
- Hvor går udbetalinger fra platformen og fra annoncører hen?
- Hvem har lavet indholdet, og på hvilke enheder ligger råfilerne?
- Har nogen ændret indstillinger, adgange eller indhold, efter at bruddet skete?
Hvad data ikke kan vise
Digitale spor kan dokumentere kontrol, indtægter og meget om, hvordan indholdet blev produceret. De kan ikke i sig selv afgøre, hvem kontoen tilhører i juridisk forstand. Metadata kan vise, at en video er optaget på en bestemt telefon, men ikke hvem der stod med telefonen, eller hvem der fik idéen. Platformens statistik viser tal for en periode, men ikke hvad kontoen vil kunne tjene fremover. En IT-sagkyndig kan beskrive, hvad sporene viser, og hvor sikre de er. Hvordan de skal vægtes i en bodeling eller et opgør, er advokatens vurdering.
Typiske fejl
- At vente med at sikre statistik og indstillinger.
- At klienten skifter adgangskode eller fjerner den anden part.
- At bygge værdien på følgertal alene.
- At overse annoncøraftaler i mails og beskeder.
- At regne med, at platformen retter sig efter en dansk afgørelse uden videre.
Tjekliste
- ☐ Kontrol over konto, mail, telefon og tofaktor er kortlagt
- ☐ Indstillinger og administratorer er dokumenteret
- ☐ Statistik og udbetalinger er eksporteret
- ☐ Annoncøraftaler og fakturaer er samlet
- ☐ Klienten er rådet til ikke at ændre noget
- ☐ Praktisk overdragelse er aftalt eller overvejet
En IT-sagkyndig bør inddrages, når kontrollen over kontoen er uklar, når statistik og indhold skal sikres dokumenteret, eller når det er omstridt, hvem der har skabt indholdet.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
