Digital-Bevissikring

Sikkerhed for sagsomkostninger, når modparten er udenlandsk

Sikkerhed for sagsomkostninger, når modparten er udenlandsk

IT-tvister har ofte en udenlandsk part. Det kan være en amerikansk SaaS-leverandør, der kræver betaling for licenser, en britisk udviklingsvirksomhed, der kræver honorar for et projekt, eller en asiatisk producent af hardware. Når en sådan part anlægger sag ved en dansk domstol, kan den sagsøgte i visse tilfælde kræve, at sagsøgeren stiller sikkerhed for de sagsomkostninger, sagsøgeren kan blive pålagt. I IT-sager kan omkostningerne til syn og skøn udgøre en væsentlig del af beløbet. Denne artikel handler om, hvordan den tekniske side indgår i en anmodning om sikkerhed.

Reglen

Efter retsplejelovens § 321, stk. 1, skal en sagsøger, der ikke har bopæl eller hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, efter sagsøgtes anmodning stille sikkerhed for de sagsomkostninger, sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte. Anmodningen skal fremsættes i svarskriftet eller i det retsmøde, der er nævnt i § 352, stk. 3. Retten fastsætter sikkerhedens art og størrelse og kan fritage for sikkerhedsstillelse, hvis særlige grunde taler for det. Stilles sikkerheden ikke, afvises sagen.

Efter § 321, stk. 2, gælder reglen ikke, hvis sagsøgeren har bopæl eller hjemsted i et land, hvor en dansk sagsøger er fritaget for at stille sikkerhed. Om det er tilfældet, afhænger af det konkrete land og eventuelle aftaler.

Reglen beskytter altså den sagsøgte. Den gælder ikke, når den udenlandske part er sagsøgt. Den er heller ikke en regel om sikkerhed for selve kravet.

Hvorfor IT-sager er særlige

Efter § 316 erstattes som sagsomkostninger de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, mens øvrige udgifter som udgangspunkt erstattes fuldt ud. Udgifter til sagkyndige erklæringer indhentet efter § 209 a erstattes dog ikke.

I IT-sager kan de øvrige udgifter være betydelige. Syn og skøn i en tvist om en IT-leverance kan kræve gennemgang af kildekode, test af systemet og analyse af logdata over en lang periode. Hvis det tekniske arbejde ikke indgår, når sikkerheden fastsættes, kan sikkerheden ende med at dække langt mindre end de faktiske omkostninger. → Bevisomkostninger: hvad koster syn og skøn, og hvem betaler?

Anmodningen kommer tidligt

Fordi anmodningen skal fremsættes i svarskriftet, skal den tekniske vurdering ske tidligt. På det tidspunkt er sagens bevisførelse sjældent fastlagt. Det er derfor en vurdering af det sandsynlige forløb, ikke en endelig opgørelse.

Fra IT-siden kan der i de første uger laves et overblik, der kan bruges til at begrunde beløbet:

  • Hvilke systemer og data står sagen om?
  • Er syn og skøn sandsynligt, og hvad vil skønstemaet typisk omfatte?
  • Hvor store er datamængderne, og skal de gennemgås?
  • Ligger data hos parten selv, hos modparten eller hos en tredjemand i udlandet?
  • Vil det kræve oversættelse eller bevisoptagelse i udlandet?

Overblikket bør være kort og konkret. Det er ikke en skønserklæring, men et grundlag for at vurdere, hvad sagen realistisk vil koste. → Omkostninger til IT-sagkyndig bistand

Typiske IT-forhold, der påvirker beløbet

Nogle forhold gør erfaringsmæssigt den tekniske bevisførelse mere omfattende:

  • Mangler ved udvikling eller implementering. Spørgsmål om, hvorvidt et system lever op til kravspecifikationen, kræver ofte test og kodegennemgang. → Mangler ved IT-leverancer: dokumentation i retssagen
  • Oppetid og SLA. Tvister om oppetid kræver analyse af logdata og overvågningsdata, ofte fra flere kilder. → SaaS-tvister: oppetid, SLA og logdata
  • Licenstvister. En opgørelse af faktisk brug kan kræve udtræk og gennemgang af installationer og brugerkonti.
  • Data i udlandet. Når data ligger hos sagsøgeren eller dennes underleverandører uden for EU, kan det kræve ekstra arbejde at få dem frem i et brugbart format. → Beviser i cloud uden for EU

Sikkerheden kan ændres

Sagens omfang kan vokse under forberedelsen. Hvis der kommer supplerende skøn, flere systemer eller større datamængder ind i sagen, kan det være relevant at overveje, om sikkerheden stadig står i forhold til de forventede omkostninger.

Det er derfor en god idé at gemme det tekniske overblik fra starten og opdatere det, når sagens bevisførelse ændrer sig. Så kan en eventuel anmodning bygge på en konkret beskrivelse af, hvad der er kommet til.

Når klienten er den udenlandske part

Er klienten selv en udenlandsk virksomhed uden hjemsted i EØS, som vil sagsøge i Danmark, bør det indgå i planlægningen, at modparten kan kræve sikkerhed. Det bør også indgå i drøftelsen med klienten af sagens samlede økonomi og tidsplan, før stævningen sendes. Klienten bør i så fald kende det sandsynlige omfang af den tekniske bevisførelse, før sagen anlægges. En stævning, der lægger op til omfattende skøn, kan føre til en højere sikkerhed.

Gruppesøgsmål

Også i gruppesøgsmål kan retten bestemme, at grupperepræsentanten skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, jf. § 254 e, stk. 2. Hvis sagen bygger på store mængder fælles data, gælder de samme overvejelser om teknisk omfang.

Hvad et teknisk overblik bør indeholde

Et teknisk overblik til brug for en anmodning om sikkerhed kan typisk holdes på en til to sider. Det bør indeholde:

  1. En kort beskrivelse af de systemer, sagen handler om.
  2. De tekniske spørgsmål, der sandsynligvis bliver omstridt.
  3. Et skøn over datamængder, for eksempel antal brugere, mailbokse eller logfiler.
  4. En vurdering af, om data skal hentes fra flere kilder eller lande.
  5. De vigtigste usikkerheder i vurderingen.

Overblikket bør ikke indeholde konklusioner om sagens udfald. Det handler om omfanget af den tekniske bevisførelse, ikke om, hvem der har ret. Hvis det skal fremlægges, bør det skrives, så det ikke afslører mere af klientens strategi end nødvendigt. Det kan være en fordel at holde det på et overordnet niveau og supplere mundtligt, hvis retten har spørgsmål.

Spørgsmål til klienten før svarskriftet

Fristen er kort, så det tekniske overblik må bygge på det, klienten selv ved. Nogle få spørgsmål giver typisk det meste af grundlaget:

  • Hvilke systemer har leverandøren leveret, og kører de stadig i drift?
  • Findes der testrapporter, fejllister eller supportsager fra forløbet, og hvor ligger de?
  • Hvem har administratoradgang til systemet i dag: klienten, leverandøren eller en tredjemand?
  • Har leverandøren adgang til at ændre eller slette data, mens sagen verserer?
  • Er der logdata, og hvor længe opbevares de, før de overskrives?

Svarene bruges både til at begrunde beløbet og til at vurdere, om der skal ske sikring af data med det samme. Hvis leverandøren styrer driften, kan det være nødvendigt at sende en opfordring om at bevare data samtidig med svarskriftet. → Skabelon: meddelelse om bevarelse af data

Typiske fejl

  • At glemme at anmode om sikkerhed i svarskriftet.
  • At fastsætte beløbet ud fra advokatsalær alene og overse skønsomkostningerne.
  • At begrunde det tekniske omfang med generelle udsagn i stedet for konkrete systemer og datamængder.
  • At overse, at data i udlandet kan gøre bevisførelsen dyrere.
  • At lade være med at opdatere vurderingen, når sagen vokser undervejs.

Tjekliste

  • ☐ Sagsøgerens bopæl eller hjemsted er afklaret
  • ☐ Det er vurderet, om undtagelsen i § 321, stk. 2, kan gælde
  • ☐ Et kort teknisk overblik over systemer, data og sandsynligt skøn er lavet
  • ☐ Anmodningen er fremsat i svarskriftet
  • ☐ Beløbet er begrundet med konkrete tekniske forhold
  • ☐ Vurderingen opdateres, hvis bevisførelsen udvides

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · Pris og tilbud hos Nielco IT

John Nielsen, IT-sagkyndig

Har du en sag med digitale beviser?

Skriv kort om sagen og eventuelle frister, så vender jeg tilbage. Kun civile sager.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.