Sociale medier og aktivitetsdata i personskadesager

I personskadesager er skadelidtes funktionsevne ofte det centrale tema. Hvad kan skadelidte, og hvad kan skadelidte ikke? Her dukker digitale data op i stigende grad: billeder fra en ferie, et opslag om en vandretur, et skridttal fra telefonen eller en løbetur registreret i en træningsapp. Data kan bruges af begge parter. De kan underbygge en forklaring om nedsat funktionsevne, og de kan bruges til at så tvivl om den. Fælles for dem er, at de ofte siger mindre, end de ser ud til.

Hvilke data der er tale om

• Opslag på sociale medier: billeder, videoer, tekst, tjek-ind og kommentarer.
• Aktivitetsdata fra telefonen: skridt, distance, etager, ofte registreret automatisk.
• Data fra ure og træningsapps: puls, træningspas, ruter, søvn.
• Lokationshistorik, der viser bevægelser over tid.
• Sundhedsapps, hvor skadelidte selv registrerer smerter, medicin eller symptomer.

De to første typer opstår af sig selv, uden at brugeren tænker over det. Det gør dem både interessante og vanskelige. Brugeren har ikke valgt, hvad der registreres, og ved ofte ikke, hvordan tallene beregnes.

Opslag: øjebliksbilleder, ikke forløb

Et opslag viser et øjeblik, som en person har valgt at dele. Det er ikke et referat af en dag. Et billede fra en strand siger ikke, hvordan personen kom derhen, hvor længe personen var der, eller hvordan næste dag var.

Ved vurdering af et opslag er de tekniske spørgsmål:

• Hvornår er billedet taget? Opslagets dato er ikke nødvendigvis datoen for billedet. Billeder fra før skaden deles ofte senere.
• Hvem har lagt det op? Billeder delt af andre kan være taget af dem og på et andet tidspunkt.
• Er det redigeret? Beskæring kan fjerne hjælpemidler eller andre personer.
• Hvad er konteksten? Hvad står der i opslagets tekst og kommentarer?

Opslagets dato kan som regel ses på platformen. Billedets oprindelige metadata fjernes typisk ved upload. Originalfilen ligger ofte stadig på den telefon, der tog billedet. → Fotodokumentation i skadesager

Aktivitetsdata: tal med indbyggede antagelser

Skridttal og distance bliver beregnet af en algoritme ud fra bevægelsessensorer. Tallet er et estimat. Det påvirkes af, hvor telefonen bæres, af bevægelser, der ikke er gang, og af om flere enheder registrerer samtidig.

Det betyder for bevisværdien:

• Absolutte tal er usikre. 8.000 skridt på en dag kan dække over meget forskellige aktiviteter.
• Sammenligning over tid kan være stærkere. Et markant fald efter skaden siger mere end et enkelt tal. Men det forudsætter, at enheden, bæremåden og softwaren er den samme i hele perioden.
• Huller er ikke nødvendigvis inaktivitet. Hvis telefonen lå på bordet, registreres intet.
• Dobbelt registrering forekommer. Data fra ur og telefon kan blive lagt sammen eller vist hver for sig.

Spørg altid, hvilken enhed og app dataene stammer fra, og om der er skiftet enhed i perioden.

Når forsikringsselskabet eller modparten fremlægger data

Data fra sociale medier fremlægges typisk som skærmbilleder af offentlige opslag. Det rejser spørgsmål om udvalg og fuldstændighed:

• Hvilke opslag er medtaget, og hvilke er udeladt?
• Er opslag fra før og efter skaden adskilt korrekt?
• Er der taget højde for, at opslag kan være delt med forsinkelse?

Hvordan skærmbilleder generelt vurderes, er beskrevet i Modparten fremlægger skærmbilleder.

Når der anmodes om skadelidtes data

Det sker, at forsikringsselskabet eller modparten beder om adgang til skadelidtes aktivitetsdata eller private opslag. Anmodningen kan være bred. Advokaten bør overveje:

• Afgrænsning i tid. Data fra hele perioden før og efter skaden kan være relevant, men ikke ubegrænset.
• Afgrænsning i type. Skridttal er noget andet end puls, søvn og lokation.
• Form. Et eksporteret datasæt kan analyseres. En række skærmbilleder af en app kan ikke.
• Følsomhed. Helbredsdata og lokationsdata er særligt følsomme. → GDPR og bevisførelse

Om en anmodning skal imødekommes, og hvad det betyder at afslå, er en juridisk vurdering. Hvis spørgsmålet ender i en editionsbegæring, gælder de almindelige overvejelser om afgrænsning. → Editionsbegæring set fra IT-siden

Når skadelidte selv vil bruge data

Data kan også understøtte skadelidtes forklaring. Et fald i aktivitetsniveauet efter skaden, en registreret søvnforstyrrelse eller en dagbog i en sundhedsapp kan være relevant. Det gælder dog de samme forbehold om usikkerhed og udvalg.

Vær opmærksom på, at når skadelidte selv fremlægger data, kan modparten bede om resten. Det er en god idé at kende det fulde datasæt, før en del af det fremlægges.

Bevar data tidligt

Både opslag og aktivitetsdata kan forsvinde. Opslag kan slettes eller gøres private. Apps kan slette ældre data, og ved skift af telefon kan historikken gå tabt, hvis den ikke er synkroniseret.

Råd klienten til ikke at slette opslag eller data, efter at sagen er startet, heller ikke data, der virker uheldige. Sletning kan svække klientens troværdighed mere end selve indholdet. → Bevarelsespligt og litigation hold

Spørgsmål til klienten

• Hvilke sociale medier, apps og ure har du brugt før og efter skaden?
• Har du skiftet telefon eller ur i perioden?
• Er der opslag, hvor billedet er taget på et andet tidspunkt end opslaget?
• Har andre delt billeder af dig, som kan blive fremlagt?
• Har du slettet, skjult eller ændret opslag, efter at sagen startede?
• Fører du selv noter om smerter eller aktivitet, og hvor?

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge

En IT-sagkyndig kan eksportere det fulde datasæt fra telefon, ur og app, så det kan analyseres samlet i stedet for som enkelte skærmbilleder. Ud fra eksporten kan det ofte vises:

• Hvilke enheder der har bidraget med data, og i hvilke perioder.
• Om data er registreret automatisk eller indtastet manuelt af brugeren.
• Om der er huller i registreringen, og om de falder sammen med fx skift af telefon eller opdatering af appen.
• Hvornår et billede er taget, når originalfilen findes på den telefon, der tog det.

Det kan derimod ikke konkluderes ud fra data alene, hvor ondt det gjorde, hvor lang tid skadelidte var om en aktivitet, eller hvad det kostede bagefter. Et skridttal beskriver ikke smerte, pauser eller hjælp fra andre. Den sagkyndiges rolle er at beskrive, hvad data er, og hvor sikre de er. Vurderingen af funktionsevnen hører til de lægelige og juridiske vurderinger.

Spørgsmål til modpartens fremstilling

Når modparten bygger på aktivitetsdata eller opslag, kan det være nyttigt at spørge:

• Hvilken enhed og app stammer tallene fra, og er rådata fremlagt?
• Er tallene fra før og efter skaden registreret på samme måde?
• Hvordan er opslagene udvalgt, og hvem har indsamlet dem hvornår?

Spørgsmålene kan også stilles til en sagkyndig, som modparten har brugt. → Skabelon: spørgsmål til modpartens sagkyndige

Typiske fejl

• At læse opslagets dato som datoen for billedet.
• At bruge et enkelt dagligt skridttal som bevis for funktionsevne.
• At overse skift af telefon eller ur i perioden.
• At udlevere hele datasæt, hvor et afgrænset udtræk havde været nok.
• At klienten sletter eller skjuler opslag under sagen.

Tjekliste

• ☐ Kilde, enhed og app er kendt for alle aktivitetsdata
• ☐ Billeder er dateret ud fra originalfil, ikke kun opslag
• ☐ Udvalget af opslag er vurderet for fuldstændighed
• ☐ Anmodninger om data er afgrænset i tid og type
• ☐ Klienten er rådet til at bevare opslag og data
• ☐ Usikkerheden i tallene er beskrevet, før de tillægges vægt

En IT-sagkyndig bør inddrages, når aktivitetsdata skal sammenlignes over tid, eller når der er tvist om, hvornår et billede eller opslag reelt stammer fra.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT