Et barn har i flere år hjulpet sin mor med regningerne. Det skete via netbanken, nogle gange med egen fuldmagt, andre gange med morens MitID og telefon. Efter morens død eller flytning på plejehjem mener søskende, at der er overført for meget. Barnet siger, at alt var aftalt, eller at pengene gik til moren selv.
Tvisten handler om tre spørgsmål: Hvad blev der betalt? Hvem foretog betalingerne? Og var der et grundlag for dem? De to første kan i vid udstrækning belyses med digitale data. Det tredje er ofte sværere og kræver, at man ser bredt efter spor af aftaler og ønsker.
Hvordan banken skelner mellem logins med egen fuldmagt og med kundens MitID, er kort beskrevet i MitID og netbank: hvem godkendte betalingen?. Her handler det om forløbet i familien over længere tid.
Hvilken adgang var der?
Det første spørgsmål er, hvordan adgangen faktisk var indrettet. Der er typisk flere muligheder, og de kan have skiftet over tid:
- Fuldmagt i banken. Familiemedlemmet logger ind med eget MitID og ser den ældres konti.
- Den ældres eget MitID. Familiemedlemmet bruger den ældres telefon, kodeviser eller app.
- Fælles konto. Begge står som ejere, og begge kan disponere.
- Kort og mobilbetaling. Familiemedlemmet har den ældres kort eller en app knyttet til den ældres konto.
- Fremtidsfuldmagt eller værgemål. En formel ordning, der kan have trådt i kraft på et bestemt tidspunkt.
Fra IT-siden er pointen, at hver adgangsform efterlader forskellige spor. En betaling med egen fuldmagt viser fuldmagtshaverens identitet i bankens log. En betaling med den ældres MitID viser den ældres. Det betyder ikke, at den ældre selv trykkede, men at den ældres middel blev brugt.
Bed banken om de rigtige data
Kontoudtog viser, hvad der blev betalt. De viser ikke, hvem der betalte. Til det skal advokaten bede banken om data, der knytter sig til de enkelte betalinger:
- Hvilken identitet loggede ind ved hver betaling, kunden selv eller en fuldmagtshaver?
- Fra hvilken enhed og hvilken IP-adresse skete login?
- Hvornår blev fuldmagter oprettet, ændret og ophævet?
- Hvornår blev nye betalingsmodtagere oprettet, og af hvem?
- Hvilke kort var udstedt til kontoen, og til hvem?
Spørgsmålet om, hvem der kan bede om oplysningerne, afhænger af sagen. Det kan være den ældre selv, en værge, boet eller en arving. Kan oplysningerne ikke fås frivilligt, kan edition fra tredjemand overvejes. → Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme
Bankers logs gemmes ikke ubegrænset. Ligger perioden langt tilbage, kan de tidlige år kun belyses med kontoudtog. Bed derfor om data tidligt, og bed banken om at bevare dem. Er klienten privatperson, kan klienten selv læse om mistanken set fra familiens side på Mistanke om, at et familiemedlem har brugt mors netbank.
Byg et samlet billede
Når data er modtaget, giver de mest mening samlet i én oversigt. For hver betaling bør fremgå:
- dato, beløb og modtager,
- hvilken identitet og hvilken enhed der stod bag,
- hvor den ældre befandt sig på tidspunktet, fx hjemme, på hospital eller på plejehjem,
- om der er kvitteringer, beskeder eller andet, der forklarer betalingen.
Kolonnen om, hvor den ældre var, kan være afgørende. Er en betaling godkendt med den ældres MitID på et tidspunkt, hvor den ældre var indlagt og ikke havde sin telefon, peger det i en bestemt retning. Hospitalets journal eller plejehjemmets dokumentation kan bruges til at fastlægge det. → Tidslinjer som bevis
Kort og kontanthævninger
Ikke alle penge går via netbanken. Kortbetalinger og kontanthævninger efterlader andre spor. Kontoudtoget viser typisk forretning eller automat, dato og beløb. Banken kan have flere oplysninger, fx om kortet var fysisk til stede, om det blev brugt kontaktløst eller via en telefon, og hvilken automat der blev brugt.
En kortbetaling i en butik langt fra den ældres bopæl, mens den ældre var sengeliggende, er et konkret spor. Det samme gælder et mønster af hævninger, der fortsætter efter et dødsfald. Optagelser fra automater og butikker gemmes som regel kun kort tid, så de er sjældent tilgængelige, når tvisten opstår.
Kontanter er det sværeste led. Når pengene først er hævet, viser data ikke, hvad de blev brugt til. Her må forklaringen bygges på andre spor, fx kvitteringer eller beskeder.
Spor af aftaler og ønsker
Familiemedlemmet vil ofte forklare, at betalingerne var aftalt, fx som gaver, løn for hjælp eller tilbagebetaling af udlæg. Spor af det kan ligge:
- i beskeder mellem den ældre og familien,
- i mails om økonomien,
- i notater, budgetter eller regneark, som familiemedlemmet har ført,
- i betalingsteksten på overførslerne.
Et regneark, som familiemedlemmet har ført, kan være et stærkt bevis, hvis det kan vises, at det er ført løbende. Et regneark, der er lavet efter tvisten opstod, har mindre vægt. Filens versionshistorik og metadata kan belyse, hvornår poster er tilføjet. → Antedaterede dokumenter
Når klienten er familiemedlemmet
Er klienten den, der har passet økonomien, gælder det modsatte. Klienten bør:
- bevare alle beskeder og mails med den ældre om penge,
- samle kvitteringer for indkøb og udlæg,
- ikke ændre eller supplere regneark og notater, nu hvor tvisten er opstået,
- ikke logge ind på den ældres netbank igen, medmindre der er en klar ret til det.
Det sidste er vigtigt. Et login efter tvistens opståen kan blive tolket som et forsøg på at skjule noget, også selv om formålet var at betale en regning.
Telefonen og MitID-midlet
Er den ældres telefon brugt til MitID, er telefonen et vigtigt bevis. Den kan vise, hvornår MitID-appen blev brugt, hvem der havde den, og om den var knyttet til familiemedlemmets konto, fx med fælles Apple- eller Google-konto. Telefonen bør ikke nulstilles eller gives videre, før det er afklaret, om den skal sikres.
Typiske fejl
- At bruge kontoudtog alene til at vise, hvem der betalte.
- At overse, at adgangsformen har skiftet over tid.
- At vente så længe, at bankens logs er slettet.
- At lade den ældres telefon blive nulstillet.
- At fremlægge et regneark uden at kunne vise, hvornår det er ført.
Tjekliste
- ☐ Adgangsformer og deres tidsrum er kortlagt
- ☐ Banken er bedt om identitet, enhed og IP pr. betaling
- ☐ Fuldmagternes historik er indhentet
- ☐ Den ældres opholdssted er sammenholdt med betalingerne
- ☐ Beskeder, mails og regneark er sikret med metadata
- ☐ Den ældres telefon er bevaret
En IT-sagkyndig bør inddrages, når bankens logs skal fortolkes, når en telefon skal undersøges, eller når et regnearks historik er omstridt.
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
