Fragt og transport: track‑and‑trace og temperaturlogs

I tvister om beskadiget, forsinket eller bortkommet gods drejer sagen sig ofte om ét spørgsmål: Hvor var godset, og i hvilken stand, da skaden skete? Svaret står sjældent i fragtbrevet alene. Det ligger i scanninger fra håndterminaler, statushændelser i et sporingssystem, data fra lagersystemer og loggere, der har målt temperaturen undervejs. Denne artikel gennemgår, hvilke data der typisk findes i en transportkæde, hvem der har dem, og hvad advokaten bør afklare, før data bruges til at placere en skade hos en bestemt part.

Mange led, mange systemer

En forsendelse passerer ofte flere parter: afsender, speditør, en eller flere vognmænd, terminaler, lagre og modtager. Hver part har sit eget system, og ingen af dem har som regel hele billedet.

• Afsenderens lagersystem (WMS), der viser pakning, vejning og udlevering.
• Speditørens eller fragtførerens sporingssystem med statushændelser for hver forsendelse.
• Håndterminaler, der scanner kolli ved afhentning, omladning og levering.
• Temperaturloggere i lastrummet eller i selve emballagen.
• Telematik i køretøjer og kølemaskiner.
• Modtagerens varemodtagelse, ofte med fotos og en kvittering på en skærm.

Advokaten må derfor tidligt kortlægge, hvilke led der har data, og hvem der skal bedes om dem. Data hos en underleverandør, som klienten ikke har aftale med, kan kræve en henvendelse gennem kontraktparten eller en begæring om edition fra tredjemand. → Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme

Hvad en statushændelse er

Track-and-trace-visningen på en hjemmeside er en sammenfatning. Bag den ligger enkelte hændelser, typisk med et tidspunkt, en lokation og en statuskode. Nogle hændelser opstår ved en scanning, andre tastes manuelt af en chauffør eller en terminalmedarbejder, og nogle beregnes af systemet selv.

Stil derfor disse spørgsmål til hver hændelse, der bærer en vigtig del af sagen:

• Er hændelsen skabt ved scanning, ved manuel indtastning eller af systemet?
• Er tidspunktet scanningens tidspunkt eller det tidspunkt, hvor data nåede systemet? En håndterminal uden dækning kan sende hændelser samlet senere.
• Hvilken tidszone bruger systemet? Ved grænseoverskridende transport kan to led vise samme hændelse med forskellig tid.
• Hvad betyder statuskoden ifølge systemets egen dokumentation? “Leveret” kan dække over afleveret til modtager, stillet ved døren eller afleveret i en pakkeshop.

Når en scanning mangler

Ved bortkomne forsendelser lægger parterne ofte vægt på den sidste scanning. Det er fristende at slutte, at godset forsvandt mellem den sidste scanning og den næste, der burde være kommet. Men en manglende scanning kan have flere forklaringer. Kolliet blev måske ikke scannet, terminalen synkroniserede ikke, eller etiketten var beskadiget.

Sidste registrering viser derfor det sidste sted, hvor godset med sikkerhed var. Det er ikke nødvendigvis stedet, hvor det forsvandt. Fravær af en linje i en log er ikke i sig selv bevis for, at noget ikke skete. → Sådan læser du en logfil

Temperaturlogs

Ved fødevarer, medicin og andre varer, der kræver køl, handler tvisten ofte om, hvorvidt kølekæden blev brudt, og i givet fald hvor. Dataloggere måler med et fast interval og gemmer målingerne i enheden. Nogle sender løbende til en cloudtjeneste.

Før en temperaturkurve bruges som bevis, bør advokaten afklare:

• Placeringen. Lufttemperaturen ved køleaggregatet er ikke det samme som temperaturen inde i varen.
• Måleintervallet. En logger, der måler hvert kvarter, kan overse en kort afvigelse. Omvendt kan en kort top, når døren åbnes, være uden betydning for varen.
• Kalibreringen. Findes der dokumentation for, at loggeren målte korrekt?
• Uret i loggeren. Blev det indstillet, og har det drevet? Når tiderne skal holdes op mod scanninger, kan få minutters forskel flytte en afvigelse fra ét led til et andet.
• Rådata eller rapport. Mange loggere laver en PDF med en graf og en markering af “OK” eller “alarm”. Grafen er en fremstilling. Rådatafilen med alle målinger er det, en sagkyndig kan efterprøve.
• Alarmgrænserne. Hvem satte dem, og svarer de til kravene i aftalen?

Kilderne skal ses samlet

Styrken kommer, når kilderne sættes sammen i én tidslinje: scanninger, temperaturmålinger, køretøjets position og åbninger af lastrummet. Stiger temperaturen på det tidspunkt, hvor godset ifølge scanningerne står på en bestemt terminal, peger det på et bestemt led. Er tiderne ikke gjort sammenlignelige først, kan konklusionen blive forkert. → Tidslinjer som bevis: opbygning og angreb

Data fra køretøjet selv, for eksempel position og kølemaskinens drift, har egne faldgruber. → Data fra biler og flådestyring som bevis

Modtagelsen: fotos og kvittering

Mange tvister afgøres af, hvad der skete ved aflevering. Chaufførens håndterminal kan have et foto af godset og en underskrift tegnet på skærmen. Modtageren har måske selv taget billeder ved varemodtagelsen. Bed om de originale billedfiler, ikke kun billeder indsat i en mail eller en rapport. De originale filer kan indeholde tidspunkt og eventuelt position, som kan holdes op mod scanningerne. Vær opmærksom på, at en underskrift på en skærm sjældent siger noget om, hvem der skrev under, eller om godset blev kontrolleret først.

Sikring i tide

Data i transportbranchen gemmes ofte kort. Sporingssystemer kan skære detaljer væk efter en periode, loggere genbruges og overskrives, og telematikdata kan have kort opbevaring hos leverandøren. Skriv derfor tidligt til de relevante parter og bed om, at data for forsendelsen bevares. → Bevarelsespligt og litigation hold

Henvendelsen bør være konkret: forsendelsesnummer, kolli-id’er, perioden, loggerens serienummer, køretøjets registreringsnummer og de systemer, man ved er i brug. Jo mere præcist data beskrives, desto større er chancen for, at de findes, når de skal bruges.

Når fragtføreren selv fremlægger data

Ofte er det transportøren, der har data og fremlægger et udtræk. Spørg i så fald:

1. Er det hele hændelsesloggen for forsendelsen eller en skærmvisning?
2. Er der manuelt rettede hændelser, og bliver rettelser logget?
3. Hvem foretog scanningerne, og mangler der data fra underleverandører?
4. Er temperaturdata rådata eller en rapport?
5. Hvordan blev tidspunkterne registreret og synkroniseret?

Reklamationsfrister og ansvarsregler afhænger af transportformen og aftalegrundlaget. Det er en juridisk vurdering. Fristerne kan dog have betydning for, hvornår data senest skal sikres.

Typiske fejl

• At bruge et skærmbillede af track-and-trace uden den bagvedliggende hændelseslog.
• At læse den sidste scanning som det sted, hvor godset gik tabt.
• At sammenligne loggerens tider med scanninger uden at kontrollere urene.
• At acceptere en loggerrapport med “alarm” uden rådata og alarmgrænser.
• At vente med at bede underleverandører om at bevare data.

Tjekliste

• ☐ Alle led i transportkæden er kortlagt
• ☐ Hændelsesloggen, ikke kun skærmvisningen, er indhentet
• ☐ Statuskodernes betydning er dokumenteret
• ☐ Temperaturdata foreligger som rådata med loggerens serienummer
• ☐ Ure og tidszoner i de forskellige systemer er afstemt
• ☐ Der er bedt om bevarelse hos alle relevante parter

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT