Når en klient bliver forfulgt via beskeder, opkald, sociale medier eller overvågning af sine konti, er der flere veje at gå. Politiet kan give tilhold. Fogedretten kan efter anmodning meddele forbud. Og der kan være et krav om erstatning eller godtgørelse. De tre spor stiller forskellige krav til, hvad der skal dokumenteres, og hvordan.
Denne artikel handler om at bygge dokumentationen op, så den passer til det spor, klienten vælger. Den første sikring af spor og lukning af adgange er beskrevet i Klienten er udsat for digital stalking. Digital stalking er det eneste område på dette site, hvor politiets rolle omtales, fordi den ofte går hånd i hånd med de civile skridt.
Tilhold: hvad der skal sandsynliggøres
Efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 1 kan en person ved tilhold forbydes at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden. Loven nævner altså udtrykkeligt elektronisk kommunikation.
Efter § 2, stk. 1, kan tilhold blandt andet gives, hvis der er begrundet mistanke om, at personen har krænket den andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved kontakt, og der er bestemte grunde til at antage, at det vil fortsætte. Loven er ændret flere gange siden 2012.
Fra IT-siden peger reglen på to ting, dokumentationen bør vise:
- Et mønster af kontakt eller forfølgelse. Ikke kun én besked, men forløbet over tid.
- At adfærden fortsætter. Seneste hændelser og eventuelle reaktioner på, at klienten har bedt om at blive fri.
En kort, kronologisk oversigt med henvisning til de sikrede beviser er ofte mere brugbar end en stor mængde skærmbilleder uden sammenhæng. → Tidslinjer som bevis
Forbud i fogedretten
Et civilt forbud kan være relevant, hvis tilhold ikke gives, eller hvis det, klienten ønsker stoppet, ikke dækkes af et tilhold. Det kan fx være offentliggørelse af billeder eller oplysninger om klienten. Efter retsplejeloven § 413 skal den, der anmoder om forbud, godtgøre eller sandsynliggøre, at parten har den ret, der søges beskyttet, at modpartens adfærd gør forbuddet nødvendigt, og at muligheden for at opnå sin ret vil forspildes, hvis parten må vente på en dom.
Kravene betyder, at dokumentationen til et forbud skal kunne vise både, hvad der er sket, og at det fortsætter eller vil ske igen. Det tekniske arbejde ligner arbejdet i andre hastesager. → Forbud og påbud: IT-beviser i hastesager
Hvem står bag?
Både tilhold og forbud retter sig mod en bestemt person. Er afsenderen anonym, eller bruger vedkommende skiftende profiler, skal det sandsynliggøres, hvem der står bag. Det er ofte den sværeste del.
Tekniske spor, der kan pege på en person, er fx:
- sammenfald i skrivemåde, tidspunkter og indhold mellem kendte og anonyme profiler,
- oplysninger, som kun en bestemt person kan kende,
- telefonnumre, mailadresser eller betalingsoplysninger knyttet til profiler,
- loginadvarsler eller ukendte enheder på klientens konti, der kan føres tilbage til en bestemt situation.
Ingen af sporene beviser alene, hvem der handlede. Deres styrke ligger i, at flere uafhængige spor peger samme vej. → Anonym modpart: hvem står bag profilen eller mailen?
Dokumentationen skal kunne bruges flere steder
Det samme materiale kan ende hos politiet, i fogedretten og senere i en sag om erstatning. Det taler for at sikre det én gang og ordentligt:
- Originale data med metadata, ikke kun skærmbilleder. Beskeder, mails og logs sikres i et format, der kan efterprøves.
- Fuld sammenhæng. Hele samtaler sikres, også klientens egne svar. Et udvalg kan blive brugt imod klienten.
- En log over sikringen. Hvem sikrede hvad, hvornår og hvordan, med hashværdier for filerne.
- En løbende hændelseslog. Klienten noterer nye hændelser med dato, tidspunkt og kanal, og materialet sikres efter samme metode som før.
Klienten bør ikke svare, provokere eller selv forsøge at afsløre den anden. Det kan skade både klientens sikkerhed og bevisets værdi.
Når tilholdet eller forbuddet overtrædes
Et tilhold eller et forbud er kun så stærkt som muligheden for at dokumentere en overtrædelse. Det kræver, at klientens kanaler stadig kan registrere kontakt. Spærrer klienten alle kanaler, kan det være sværere at vise, at der fortsat tages kontakt. Det er en afvejning mellem klientens tryghed og dokumentationen, og den skal tages med klienten.
Praktiske greb kan være:
- at lade kontaktforsøg lande i en separat mappe eller indbakke i stedet for at blokere,
- at bevare opkaldslister og beskedlogs uden at åbne alt,
- at aftale, hvem der gennemgår indholdet, så klienten ikke skal læse det hele.
Hvordan overholdelse af et forbud følges op, er beskrevet i Dokumentation af, at et forbud overholdes.
Når forfølgelsen sker gennem klientens egne konti
Digital stalking er ikke kun beskeder udefra. Den kan også bestå i, at nogen har adgang til klientens mail, cloudkonto, placeringsdeling eller bil-app og følger med derfra. Her ligger beviserne ofte i klientens egne konti: loginhistorik, tilknyttede enheder, delingsindstillinger og videresendelsesregler.
Disse spor skal sikres, før adgangen lukkes, fordi en nulstilling kan fjerne netop de oplysninger, der viser, hvad der er sket. Det er også her, de tekniske spor oftest kan pege på en bestemt enhed eller et bestemt tidspunkt, fx en telefon, som den anden part har haft adgang til.
Erstatning og godtgørelse
Hvis klienten senere vil kræve erstatning eller godtgørelse, skal dokumentationen også kunne belyse følgerne. Det kan være udgifter til ny telefon, nye konti eller teknisk hjælp, og tid brugt på at genskabe adgange. Gem kvitteringer og en oversigt over, hvad der er udskiftet, og hvorfor.
Typiske fejl
- At samle dokumentationen som skærmbilleder alene.
- At sikre kun den anden parts beskeder og ikke hele forløbet.
- At blokere alle kanaler uden at overveje, hvordan nye hændelser skal kunne dokumenteres.
- At lægge vægt på ét teknisk spor, når afsenderens identitet er bestridt.
- At glemme, at materialet kan skulle bruges i flere sager.
Tjekliste
- ☐ Klientens sikkerhed er vurderet før tekniske skridt
- ☐ Originaldata er sikret med metadata og hashværdier
- ☐ Der er en kronologisk oversigt over hændelserne
- ☐ Sporene til afsenderens identitet er samlet og vurderet hver for sig
- ☐ Klienten fører en hændelseslog efter fast metode
- ☐ Der er taget stilling til tilhold, forbud eller begge dele
Nielco IT har en særskilt side om hjælp til stalking-ramte: Hjælp ved digital stalking.
→ Haster det? Sådan sikres beviserne nu · Tlf. 70 13 63 23 · Digital bevissikring for advokater hos Nielco IT
