Adgangskontrol og nøglebrikker: hvem var i bygningen?

Spørgsmålet om, hvem der var i en bygning på et bestemt tidspunkt, opstår i mange civile sager. En arbejdsgiver mener, at en medarbejder fjernede materiale efter fratræden. En lejer og en udlejer strides om, hvem der havde adgang til et lokale. Et forsikringsselskab spørger, om et lager var aflåst. I alle tilfælde kan adgangskontrollens log være en vigtig kilde. Den ser præcis ud, men den registrerer brikker og kort ved døre, ikke personer i rum.

Denne artikel gennemgår, hvordan systemerne er bygget op, hvad loggen kan bære, og hvad advokaten bør spørge om. Brugen af adgangsdata til at opgøre arbejdstid er behandlet særskilt i Arbejdstid og overarbejde: logdata som bevis.

Sådan er et adgangssystem bygget op

Et typisk system består af:

Brikker eller kort med et nummer, som læseren kan aflæse trådløst.
Læsere ved døre, porte og elevatorer.
Dørcentraler, der afgør, om døren skal åbnes, og som ofte gemmer hændelser lokalt.
En central server eller cloudtjeneste, der samler hændelserne og administrerer, hvilke brikker der har adgang hvor og hvornår.
Et register, der knytter hvert briknummer til en person, et firma eller en funktion.

Den sidste del er afgørende og overses ofte. Loggen indeholder typisk briknummeret. Koblingen til en person ligger i registret, og den kobling kan ændre sig over tid.

Hændelser, systemet kan registrere

Afhængigt af system og opsætning:

Adgang givet · En brik med adgang blev holdt op mod læseren, og døren blev låst op
Adgang nægtet · En brik blev aflæst, men havde ikke adgang
Dør åbnet · En sensor registrerede, at døren faktisk blev åbnet
Dør holdt åben · Døren stod åben længere end tilladt
Dør tvunget · Døren blev åbnet uden en godkendt brik
Ændring af rettigheder · En administrator ændrede, hvem der har adgang

Mange systemer registrerer kun, når nogen går ind. Om en person gik ud igen, fremgår ofte ikke, fordi udgangen åbnes med et tryk på en knap eller et håndtag.

Hvad loggen ikke viser

Hvem der holdt brikken. Brikker lånes ud, deles og glemmes. En brik, der hænger ved en skranke, kan bruges af mange.
Hvem der gik med ind. Når én låser op, kan flere gå ind. Det efterlader normalt ingen spor.
At personen gik ud. Uden registrering ved udgang kan opholdstiden ikke opgøres alene ud fra loggen.
Adgang ad andre veje. Fysiske nøgler, døre uden læser og vinduer giver adgang uden for systemet.
At registret var korrekt på tidspunktet. Er en brik overdraget til en ny person uden opdatering af registret, peger loggen på den forkerte.

Tid og synkronisering

Hændelser tidsstemples typisk af dørcentralen. Er dens ur ikke synkroniseret med en tidskilde, kan tidspunkterne afvige fra andre systemer. Har en central været uden forbindelse til serveren, kan hændelserne blive overført senere. Ved sammenligning med fx videooptagelser eller logins på en computer bør det derfor afklares, hvor præcise tiderne er. → Sådan læser du en logfil

Hvem har dataene?

I en virksomhed med eget system ligger loggen typisk hos virksomheden eller hos den leverandør, der drifter systemet. I ejendomme med flere lejere er det anderledes. Her administreres systemet ofte af udlejer, en ejendomsadministrator eller et vagtselskab. Klienten har måske kun adgang til en begrænset oversigt for egne brikker.

Ligger dataene hos en tredjemand, kræver det typisk en henvendelse, en aftale eller en editionsbegæring. → Edition fra tredjemand: teleselskaber, banker og platforme

Opbevaringstiden varierer meget. Nogle systemer gemmer hændelser i årevis, andre sletter efter kort tid af hensyn til databeskyttelse. Spørg tidligt, og bed om, at relevante data bevares.

Hvad advokaten bør bede om

Når adgangsdata skal bruges, er det sjældent nok med en oversigt over hændelser for én brik. Bed om:

Hændelser for den relevante periode og de relevante døre, ikke kun for én brik.
Registret over brikker med historik: hvem havde hvilken brik, og hvornår skiftede det.
Logs over ændringer af rettigheder i perioden.
Oplysning om, hvordan udgang registreres, hvis det sker.
Oplysning om tidssynkronisering og eventuelle nedbrud.
Oplysning om andre adgangsveje, fx fysiske nøgler.
Udtrækket i et format, der kan kontrolleres, med angivelse af, hvordan det er lavet.

Hændelser for alle brikker ved en dør i et tidsrum kan vise, om andre var til stede. Det kan være lige så vigtigt som klientens egen brik.

Når loggen peger på klienten

Fremlægger modparten en log, der placerer klientens brik ved en dør på et bestemt tidspunkt, er det første skridt at få klientens forklaring om brikken. Har klienten haft den hele tiden? Har den været lånt ud, mistet eller efterladt? Har klienten haft flere brikker, fx en gammel, der aldrig blev spærret?

Det næste skridt er at få modparten til at fremlægge mere end udsnittet. Et udtræk, der kun viser klientens brik, siger intet om, hvem der ellers var i bygningen. Spørg også, hvem der har lavet udtrækket, og om der er filtreret. En opfordring til at fremlægge hele dørens hændelser og brikregistrets historik kan afsløre, om andre forklaringer er mulige.

Endelig er det relevant, om systemet havde fejl i perioden. Dørcentraler, der har været offline, eller læsere, der har givet adgang uden at registrere det, svækker loggen som helhed.

Kombination med andre kilder

Adgangsdata står stærkest i kombination med andre spor: videooptagelser ved indgangen, logins på computere i bygningen, print, eller telefonens lokationsdata. Peger flere uafhængige kilder på samme tidspunkt og samme person, er det sværere at bortforklare. Uoverensstemmelser bør undersøges, før data bruges. → Tidslinjer som bevis

Persondata

Adgangsdata er personoplysninger om medarbejdere, lejere og besøgende. Udlevering og brug i en sag bør afgrænses til det nødvendige. Data om andre end de involverede kan ofte pseudonymiseres. → GDPR og bevisførelse