Staldanlæg og klimastyring i leverandørtvister

En moderne stald styres af computere. Klimastyringen regulerer ventilation, varme og køling. Fodringsanlæg doserer foder og vand. En alarmenhed ringer eller sender sms, når temperaturen stiger, strømmen går eller en ventilator stopper. Når noget går galt, og dyr dør eller mistrives, står landmanden ofte over for leverandøren, installatøren og forsikringsselskabet. Spørgsmålet er næsten altid det samme: Hvad svigtede, hvornår, og blev der givet alarm? Svaret ligger i anlæggets data. Denne artikel handler om, hvordan advokaten får dem sikret og brugt.

Det generelle om styringssystemer og logs i havarisager er beskrevet i Styringssystemer (OT) i havari- og produktansvarssager. Her er fokus på det, der er særligt for stalde.

Typiske tvister

Svigt i ventilation eller køling, hvor dyr er døde, og parterne er uenige om, om fejlen lå i anlægget, i installationen, i strømforsyningen eller i betjeningen.
Alarmen, der ikke kom, hvor landmanden mener, at alarmen ikke gik, og leverandøren mener, at den var slået fra, eller at opkaldet ikke blev besvaret.
Mangler ved nyt anlæg, hvor anlægget ikke holder det klima eller den ydelse, der var lovet.
Service og fjernadgang, hvor en tekniker har ændret indstillinger eller opdateret software kort før en hændelse.
Forsikringssager, hvor selskabet vil vide, om alarm og nødventilation har været afprøvet og virket.

Datakilderne i en stald

Klimacomputeren med historik for temperatur, fugt, ventilatorhastigheder og indstillinger pr. sektion.
Alarmenheden med log over alarmer, kvitteringer, frakoblinger og forsøg på opkald eller sms.
Teleselskabet, der kan have oplysninger om, at alarmenheden har ringet eller sendt sms til et bestemt nummer.
Landmandens telefon med opkaldsliste, sms’er og eventuelle app-notifikationer.
Leverandørens servicesystem med fjernadgange, ændringer, opdateringer og servicerapporter.
Strømforsyningen, fx netselskabets data om afbrud, nødstrømsanlæggets log og elmålerens data.
Fodrings- og vandsystemer, der kan vise, om dyrene åd og drak som normalt op til hændelsen.

Alarmkæden: fem led

Når tvisten handler om en alarm, hjælper det at dele forløbet op. Hvert led har sine egne data.

Måling. Registrerede føleren en for høj temperatur? Klimacomputerens historik kan vise det.
Beslutning. Var alarmgrænsen sat, så den burde udløse alarm? Indstillingerne på tidspunktet er afgørende, ikke indstillingerne i dag.
Afsendelse. Sendte alarmenheden opkald eller sms? Alarmenhedens log kan vise forsøg. Teleselskabets oplysninger kan bekræfte, at forbindelsen blev etableret.
Modtagelse. Nåede alarmen frem til den rigtige telefon? Var nummeret korrekt, telefonen tændt, og var der dækning? → Bevis for telefonopkald: opkaldslister og teledata
Reaktion. Blev alarmen kvitteret, og hvornår? Hvornår var nogen i stalden?

Brud i et led er ikke det samme som brud i et andet. Det er vigtigt for ansvarsplaceringen, men det er en juridisk vurdering, der bygger på det tekniske forløb.

Hvad data ikke viser

Indstillinger kan være ændret siden. Mange anlæg viser kun de aktuelle indstillinger. Historik over ændringer findes ikke altid, og den kan have begrænset lager.
En følerværdi er ikke nødvendigvis den reelle temperatur. Følere kan være defekte, flyttet eller dårligt placeret.
Uret kan gå forkert. Klimacomputer, alarmenhed og telefon har hver deres ur. → Tidslinjer som bevis
Et forsøg på opkald er ikke et besvaret opkald. Alarmenhedens log viser, hvad den forsøgte, ikke hvad modtageren hørte.
Frakobling kan have mange forklaringer. En alarm kan være slået fra under service, rengøring eller indsættelse af dyr og ikke slået til igen.

Sikring: før anlægget genstartes

Efter en hændelse er det naturligt at få anlægget op at køre igen hurtigt. Dyrevelfærden kræver det. Men genstart, udskiftning af dele og softwareopdateringer kan overskrive historik. Råd derfor klienten til at:

Fotografere displays og indstillinger, før der ændres noget.
Eksportere historik og logs fra klimacomputer og alarmenhed, hvis anlægget tillader det, eller lade en uafhængig person gøre det.
Gemme telefonen uændret og ikke slette opkald eller sms’er fra perioden.
Bede leverandøren om skriftlig besked om, hvilke fjernadgange og ændringer der er sket i perioden.
Gemme defekte dele, i stedet for at lade leverandøren tage dem med.

Leverandøren er ofte den eneste, der kan læse anlæggets data. Det er en udfordring, når leverandøren også er modparten. Overvej at lade udlæsningen ske med begge parter til stede, eller med en uvildig sagkyndig, og bed om, at alt, der hentes, også udleveres til klienten. → Bevarelsespligt og litigation hold

Fjernadgang og service

Mange anlæg kan tilgås over internettet af leverandør eller installatør. Det betyder, at ændringer kan være sket, uden at nogen var i stalden. Spørg til:

hvem der har fjernadgang, og hvordan den er logget,
om der er lavet opdateringer eller ændringer i ugerne op til hændelsen,
om servicerapporter beskriver test af alarm og nødventilation.

Leverandørens egne systemer er ofte den eneste kilde til disse oplysninger. Kan de ikke fås frivilligt, kan edition komme på tale. → Editionsbegæring set fra IT-siden

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge, og hvor grænsen går

En IT-sagkyndig kan læse historik og logs ud af klimacomputer og alarmenhed, dokumentere hvordan det er gjort, og sikre filerne med hashværdier. Den sagkyndige kan derefter lægge de forskellige kilder på en fælles tidsakse: anlæggets målinger, alarmenhedens forsøg, telefonens opkaldsliste og leverandørens fjernadgange. Afvigelser mellem urene kan ofte bestemmes ved at finde en hændelse, der er registreret i flere systemer på én gang, fx et strømafbrud.

Den sagkyndige kan også vurdere, om der er huller i historikken, og om de passer med genstart, lagergrænser eller opdateringer. Har leverandøren foretaget en udlæsning, kan den sagkyndige gennemgå, hvad udlæsningen omfatter, og hvad der er udeladt.

Det kan ikke konkluderes ud fra data, hvad en person i stalden gjorde eller tænkte. Det kan heller ikke konkluderes, at en følerværdi var forkert, alene fordi den virker usandsynlig. Den slags kræver fysisk undersøgelse af føleren eller andre målinger. Og er historikken overskrevet, kan den sagkyndige vise, at den mangler, men ikke hvad den indeholdt.

Spørgsmål til klienten

Hvilket anlæg, hvilken alarmenhed og hvilken softwareversion var i brug?
Hvilke telefonnumre modtog alarmer, og i hvilken rækkefølge?
Hvornår blev alarm og nødventilation sidst afprøvet, og er det noteret?
Har nogen slået alarmen fra i perioden, fx under vask eller indsættelse af dyr?
Hvem har adgang til anlægget, både på stedet og over internettet?
Hvad er der gjort ved anlægget siden hændelsen, og af hvem?

Svarene viser, hvilke data der skal sikres først, og hvor hullerne kan være.

Spørgsmål til en skønsmand

Hvilke temperaturer og driftsstatus registrerede anlægget i perioden op til hændelsen?
Hvilke alarmgrænser og alarmindstillinger var gældende på tidspunktet, og hvornår blev de sidst ændret?
Har alarmenheden registreret alarmer, frakoblinger og forsøg på opkald eller sms i perioden?
Er der registreret fjernadgang, opdateringer eller ændringer af indstillinger, og hvornår?

Om dyrene døde af varme, er et veterinært spørgsmål. Hold det adskilt fra de tekniske spørgsmål. → Syn og skøn i IT-sager