Platformsarbejdere: deaktivering og ratings

Bude, chauffører og andre, der får opgaver gennem en app, kan miste adgangen fra den ene dag til den anden. Begrundelsen er ofte kort: for lave ratings, for mange afviste opgaver, mistanke om misbrug af appen. Bag begrundelsen ligger data, som platformen har, og som den deaktiverede person sjældent har set. Denne artikel handler om, hvilke data advokaten kan efterspørge, og hvordan de vurderes. Platformens lukning af sælgerkonti på markedspladser er behandlet i Lukket konto hos en platform eller markedsplads.

Om personen er lønmodtager eller selvstændig, har stor betydning for sagen, men er ikke et teknisk spørgsmål. Data kan dog belyse, hvor meget platformen styrede arbejdet.

Data bag en deaktivering

En platform registrerer typisk:

Opgaver. Tilbudte, accepterede, afviste og annullerede opgaver med tid og sted.
Lokation. GPS-positioner under opgaver og ofte også mens appen er åben.
Ratings. Kundernes vurderinger og eventuelle kommentarer.
Klager. Henvendelser fra kunder eller samarbejdspartnere.
Automatiske markeringer. Systemets egne flag, fx for afvigende ruter, mistænkelige betalinger eller brug af flere konti.
Kontohændelser. Advarsler, midlertidige spærringer og den endelige deaktivering.

Det er ofte de automatiske markeringer, der udløser en deaktivering. De er også dem, der er sværest at få indsigt i.

Hvad ratings og nøgletal kan og ikke kan

En gennemsnitlig rating er et tal beregnet ud fra mange enkeltvurderinger. Det er vigtigt at vide:

over hvilken periode gennemsnittet er beregnet,
om enkelte vurderinger er fjernet, fx fordi kunden vurderede maden og ikke buddet,
hvor mange vurderinger tallet bygger på,
hvordan personens tal ligger i forhold til grænsen for deaktivering.

En lav acceptrate kan skyldes, at personen bevidst afviste opgaver, men også at appen tilbød opgaver, der var urealistiske i tid eller afstand. Opgavedata med tidspunkter og afstande kan belyse det.

GPS-data kan vise afvigende ruter, men GPS i byer er unøjagtig. Høje bygninger og tunneler giver spring i positionen, som kan ligne en omvej. → Lokationsdata fra telefonen som bevis

Retten til indsigt

Databeskyttelsesforordningen giver den registrerede ret til indsigt efter artikel 15. Retten omfatter efter artikel 15, stk. 1, litra h, oplysning om forekomsten af automatiske afgørelser som omhandlet i artikel 22 og som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri. Artikel 22 handler om afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, og som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den registrerede. → Indsigtsanmodning efter GDPR som led i en tvist

Artikel 20 om dataportabilitet kan give adgang til de data, personen selv har givet, i et maskinlæsbart format. Mange platforme har en selvbetjening til download af data. → Platformseksport som alternativ til edition

En indsigtsanmodning bør være konkret. Bed om opgavedata, GPS-data, ratings og klager for perioden op til deaktiveringen, om alle automatiske markeringer og om oplysninger om den automatiske behandling, der indgik i beslutningen.

Direktivet om platformsarbejde

EU har vedtaget direktiv (EU) 2024/2831 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Efter artikel 29 skal medlemsstaterne gennemføre det senest den 2. december 2026. Direktivet indeholder blandt andet:

Artikel 9 om, at platformen skal oplyse om brugen af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, herunder kategorier af data og de vigtigste parametre.
Artikel 11 om ret til en forklaring og en skriftlig begrundelse for beslutninger om at begrænse, suspendere eller opsige kontoen, når beslutningen træffes eller støttes af et automatiseret beslutningssystem, og ret til at anmode om genovervejelse.
Artikel 21 om, at domstolene skal kunne pålægge platformen at fremlægge relevante beviser, den råder over, også fortrolige oplysninger med passende beskyttelse.

Hvordan direktivet gennemføres i dansk ret, og hvilke sager det får betydning for, må undersøges i den konkrete sag.

Uanset gennemførelsen kan direktivets krav vise, hvilke oplysninger en platform må forventes at have dokumenteret.

Edition

I en retssag kan platformen som modpart pålægges at fremlægge dokumenter efter retsplejeloven § 298. Begæringen skal efter § 300 angive, hvad der skal bevises. Det er en fordel at bruge platformens egne betegnelser for data, som de fremgår af en indsigt eller af vilkårene. → Editionsbegæring set fra IT-siden

Platformen vil ofte henvise til forretningshemmeligheder, når det gælder algoritmerne. Det er sjældent nødvendigt at se selve algoritmen. Det, der skal belyses, er hvilke data der indgik i den konkrete beslutning, og om de var rigtige.

Klientens egne spor

Personen har ofte selv data, der kan sammenholdes med platformens:

skærmbilleder af opgaver, beskeder og advarsler i appen,
egen telefons lokationshistorik,
korrespondance med platformens support,
udbetalingsoversigter.

Sikr dem hurtigt. Når kontoen er deaktiveret, kan adgangen til appens historik forsvinde.

En tidslinje over forløbet

En deaktivering kommer sjældent helt uden varsel i data. Der kan have været advarsler i appen, midlertidige spærringer eller ændringer i, hvilke opgaver personen fik tilbudt. En tidslinje, der stiller platformens registreringer op mod klientens egne skærmbilleder og beskeder, viser, hvad personen fik at vide og hvornår. Den viser også, om platformens begrundelse passer med de data, platformen selv har udleveret. → Tidslinjer som bevis

Spørgsmål til klienten

Hvornår og hvordan blev deaktiveringen meddelt?
Fik klienten advarsler før, og er de gemt?
Har klienten brugt flere telefoner eller delt kontoen med andre?
Har klienten klaget gennem appen, og hvad blev svaret?
Har klienten arbejdet for flere platforme samtidig, så appene kan have påvirket hinanden?

Fremlæggelse af platformens data

Platformsdata kommer ofte som store, tekniske filer med interne koder. Før de fremlægges, bør det afklares, hvad felterne betyder, og om tider er angivet i UTC eller dansk tid. En kort forklaring af felterne fra platformen selv er bedre end en fortolkning fra den ene part. Mangler forklaringen, kan den efterspørges som en del af opfordringen eller begæringen.

Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge

Når platformens data er udleveret, kan en sagkyndig:

genberegne ratings og acceptrater ud fra enkeltregistreringerne og sammenligne med de tal, platformen har oplyst,
kortlægge GPS-punkter for de opgaver, der påstås at vise afvigende ruter, og vurdere nøjagtigheden,
sammenholde platformens tider med klientens telefon og skærmbilleder,
undersøge, om automatiske markeringer falder sammen med tekniske forhold, fx skift af telefon eller opdatering af appen.

Den sagkyndige kan ikke uden adgang til platformens systemer forklare, hvordan en automatisk markering er beregnet. Det kan heller ikke afgøres ud fra data alene, om en kundes vurdering var rimelig. Undersøgelsen kan derimod vise, om de data, beslutningen hviler på, er korrekte og fuldstændige, og om de understøtter den begrundelse, platformen har givet.