Sager om krænkende adfærd på arbejdspladsen bygger ofte på beskeder. Det kan være en chat i virksomhedens samarbejdsværktøj, sms’er sent om aftenen, kommentarer i en gruppechat eller billeder sendt via en privat beskedtjeneste. Beskederne kan være det eneste skriftlige spor af noget, der ellers står som ord mod ord.
Hvilke regler der gælder, og hvad arbejdsgiveren havde pligt til at gøre, er advokatens vurdering. Artiklen ser på beskederne som bevis i civile ansættelsessager og i interne undersøgelser. Advokaten kan repræsentere den krænkede medarbejder, den indklagede eller arbejdsgiveren. De tekniske spørgsmål er de samme, men interesserne er forskellige.
Hvor beskederne ligger
- Virksomhedens chat, fx Teams eller Slack · Hvor data ligger: I virksomhedens cloudtjeneste · Hvem har adgang: Arbejdsgiveren via administration, deltagerne i samtalen
- Mail på arbejdet · Hvor data ligger: Virksomhedens postkasser · Hvem har adgang: Arbejdsgiveren, afsender og modtager
- Sms og beskedtjenester på arbejdstelefon · Hvor data ligger: På telefonen og evt. i en backup · Hvem har adgang: Brugeren, ofte også arbejdsgiveren
- Private beskedtjenester på privat telefon · Hvor data ligger: På telefonen og i tjenestens cloud · Hvem har adgang: Kun deltagerne
- Sociale medier · Hvor data ligger: Hos platformen · Hvem har adgang: Deltagerne, platformen
Arbejdsgiveren kan normalt sikre egne systemer centralt. Private telefoner og private konti kan kun sikres med medarbejderens medvirken eller med rettens hjælp. → Bevissikring af Teams-chat
Kontekst er alt
Den hyppigste svaghed er beskeder taget ud af sammenhæng. Et skærmbillede af én besked kan læses helt forskelligt afhængigt af, hvad der blev skrevet før og efter. Modparten vil næsten altid kræve resten af samtalen.
Sikr derfor:
- Hele samtalen i den relevante periode, ikke kun de belastende beskeder.
- Deltagerne i gruppechats og tidspunkter for, hvornår nogen kom til eller forlod gruppen.
- Reaktioner og svar, fordi de viser, hvordan beskeden blev modtaget.
- Vedhæftede billeder og filer i originalformat.
- Spor af redigering og sletning. Mange tjenester markerer, at en besked er redigeret eller slettet. Det kan i sig selv være relevant.
Et eksempel: Klienten fremlægger skærmbilleder af tre beskeder fra en kollega. Kollegaen svarer, at beskederne var en del af en gensidig spøg. Kun den fulde eksport af samtalen kan vise, om det passer. Har klienten den, står klienten stærkere end med skærmbillederne alene. → Klienten har selv sikret beviserne
Sikring fra telefonen
Beskeder på en privat telefon er ofte de vigtigste og de mest sårbare.
- Bed klienten om ikke at slette samtaler, kontakter eller apps, heller ikke det, der er ubehageligt at have liggende.
- Brug tjenestens egen eksport, hvor den findes, og gem den med dato.
- Supplér med skærmbilleder, der viser afsenderens profil, telefonnummer og tidspunkt.
- Ved alvorlige sager kan et forensisk udtræk af telefonen være relevant. Det kan afgrænses til bestemte samtaler og perioder.
- Vær opmærksom på forsvindende beskeder. Når de er væk, er de som regel væk. Skærmbilleder taget i tide kan være det eneste spor.
Sikring i virksomhedens systemer
Arbejdsgiveren kan via administrationen af samarbejdsværktøjet ofte søge i og eksportere samtaler, også slettede beskeder i en vis periode, afhængigt af opbevaringsindstillinger og licens. Det kræver, at nogen handler, før data slettes automatisk.
Søgningen skal afgrænses. Den skal omfatte de involverede personer, de relevante kanaler og den relevante periode. Det er ikke en anledning til at læse alle medarbejderes beskeder. → Må vi læse en medarbejders mail?
Mønster og tidspunkter
Mange sager handler ikke om én besked, men om et mønster over tid. Hyppighed, tidspunkter og udvikling kan være lige så vigtige som indholdet. Beskeder sendt sent om aftenen eller i weekenden, en stigende tone over flere måneder eller fortsatte henvendelser efter en klar afvisning kan vise noget, som ingen enkelt besked viser alene.
En sagkyndig kan opstille beskederne i en tidslinje med afsender, modtager, tidspunkt og kanal. Det gør det muligt for retten at se forløbet samlet. Tidslinjen skal bygge på de sikrede data, og hver linje skal kunne føres tilbage til sin kilde. Vær opmærksom på, at tidsstempler fra forskellige tjenester kan være angivet i forskellige tidszoner.
Privatliv og afgrænsning
Sager om krænkelser rummer følsomme oplysninger om flere personer: den krænkede, den indklagede og de kolleger, der optræder i samtalerne. Det stiller krav til håndteringen.
- Den krænkede medarbejder skal ikke aflevere hele sin telefon til arbejdsgiveren. Udtrækket kan afgrænses til de relevante samtaler.
- Den indklagede medarbejder har også krav på, at undersøgelsen er afgrænset og saglig.
- Vidner og andre kolleger, der optræder i gruppechats, bør kun fremgå i det omfang, det er nødvendigt.
- Adgangen til materialet begrænses til dem, der skal bruge det i sagen.
Overvej, om navne på ikke-involverede kan sløres i den version, der fremlægges, og om de fulde data kan stilles til rådighed for retten på anden måde. → Medarbejderens private data på arbejdsudstyr
Hvad beskeder kan og ikke kan vise
- En besked kan vise, hvad der blev skrevet, fra hvilken konto og hvornår.
- Den viser ikke alene, hvem der sad med telefonen, hvis kontoen kan have været brugt af andre.
- Den viser ikke tonen eller forholdet mellem parterne. Den sammenhæng skal forklares af parter og vidner.
- Fravær af beskeder beviser ikke, at der intet er sket. Meget sker mundtligt.
Hvad en IT-sagkyndig kan undersøge
En IT-sagkyndig kan konkret:
- sikre beskeder fra telefon eller samarbejdsværktøj med en afgrænsning til de relevante samtaler, personer og perioder,
- sammenholde fremlagte skærmbilleder med den fulde eksport og beskrive eventuelle afvigelser,
- undersøge, om beskeder er redigeret eller slettet, i det omfang tjenesten registrerer det,
- opstille en tidslinje på tværs af kanaler med ensartet tidszone og henvisning til kilden.
Den sagkyndige kan ikke vurdere, om beskederne er krænkende, eller hvordan de blev opfattet. Det er et spørgsmål om sammenhæng og forhold mellem mennesker, som parter og vidner må belyse.
Typiske fejl
- Kun udvalgte skærmbilleder, uden resten af samtalen.
- Klienten sletter samtalen af ubehag, før den er sikret.
- Arbejdsgiveren gennemgår alle medarbejderens beskeder i stedet for de relevante.
- Gruppechats fremlægges med kollegers private kommentarer, som ikke har med sagen at gøre.
- Den indklagede får adgang til materialet og når at slette egne beskeder, før de er sikret centralt.
Spørgsmål til klienten
- Hvilke kanaler er brugt, og på hvilke telefoner og konti?
- Findes hele samtalen stadig, eller er noget slettet?
- Hvem andre deltog i samtalerne?
- Er der sket noget mundtligt, som beskederne henviser til?
- Har adfærden fortsat uden for arbejdet, fx på sociale medier?
Hvis adfærden har udviklet sig til vedvarende digital forfølgelse, kræver det en anden tilgang. → Klient udsat for digital stalking
Spørgsmål til den sagkyndige
- “Er de fremlagte skærmbilleder i overensstemmelse med den fulde eksport af samtalen, og er der beskeder i perioden, som er redigeret eller slettet?”
- “Kan det ud fra virksomhedens chatsystem fastslås, hvornår de pågældende beskeder blev sendt, og om der findes spor af, hvornår de blev læst?”
→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT
