Aftale på sms eller Messenger: bindende, og hvordan bevises den?

Mange aftaler indgås i dag uden kontrakt. Et håndværkertilbud accepteres med “ok, kør bare”. En bil sælges over Messenger. En ændring af en leverance aftales i en sms-tråd mellem to projektledere. Når parterne senere er uenige, er beskederne ofte det eneste skriftlige.

Om en aftale er bindende, er et juridisk spørgsmål. Dansk aftaleret bygger som udgangspunkt på formfrihed, så en aftale kan godt være indgået i en chat. Der findes dog områder, hvor lov eller kontrakt stiller særlige krav til formen. Her er fokus på det, der kommer bagefter: hvordan beskederne bruges til at bevise, at der er en aftale, og hvad den gik ud på.

Fem ting, der skal kunne bevises

En aftale i en chat skal typisk kunne underbygges på fem punkter. Det hjælper at gennemgå beskederne med dem for øje:

1. Parterne. Hvem stod bag de konti eller numre, der skrev?
2. Tilbuddet. Hvilken besked indeholdt det, der blev tilbudt?
3. Accepten. Hvilken besked viser, at tilbuddet blev accepteret?
4. Indholdet. Hvilke vilkår var omfattet: pris, leveringstid, omfang?
5. Tidspunktet. Hvornår blev aftalen indgået, og hvad skete der bagefter?

Svagheder viser sig typisk på ét af punkterne. Accepten kan være uklar, fx et “👍” eller et “fint”. Vilkår kan være aftalt i telefonen og kun delvist gentaget skriftligt. Og parterne kan strides om, hvorvidt en senere besked ændrede aftalen.

Parterne: konto, nummer og person

En sms viser et telefonnummer. En Messenger-besked viser en profil. Ingen af delene er i sig selv bevis for, hvem der skrev. I de fleste sager er det ikke bestridt. Bliver det det, skal parternes identitet underbygges med andet, fx at nummeret står i modpartens mailsignatur, at profilen har været brugt i anden korrespondance, eller at modparten har betalt eller leveret i overensstemmelse med beskederne. → Bevisbyrden og de digitale beviser

Handler aftalen om en virksomhed, er det også relevant, om personen, der skrev, kunne binde virksomheden. Det er et juridisk spørgsmål, men beskederne kan vise, hvilken rolle personen optrådte i.

Tilbud og accept i en tråd

Chatsamtaler er sjældent pæne. Tilbud og spørgsmål krydser hinanden, og et “ja” kan svare på flere ting. Det gør det vigtigt at fremlægge hele forløbet og ikke kun de to beskeder, der bærer klientens påstand. Retten skal kunne se, hvad der blev svaret på, og hvad der kom bagefter.

Vær opmærksom på særlige forhold i de enkelte apps:

• Svar på en bestemt besked. Messenger, WhatsApp og iMessage har en funktion, hvor et svar vises koblet til en tidligere besked. Den kobling er en del af data og kan hjælpe med at vise, hvad et “ja” svarede på. Den forsvinder let på et skærmbillede.
• Reaktioner. En tommelfinger eller et hjerte på en besked er gemt som en reaktion på netop den besked, ofte uden eget tidspunkt synligt i appen.
• Redigerede beskeder. Flere apps tillader redigering efter afsendelse. Står der “redigeret”, kan det være relevant at undersøge, hvad der stod først.
• Slettede beskeder. “Denne besked er slettet” viser, at der har været en besked, men ikke hvad der stod.

Indholdet: når vilkårene står flere steder

Ofte står pris i én besked, leveringstid i en anden og omfang i en vedhæftet fil eller et link. Det kan være nødvendigt at fremlægge vedhæftninger og billeder fra samtalen som originalfiler. Et skærmbillede af et billede i en chat har mistet sine metadata og kan være beskåret af appen.

Henviser beskederne til en samtale i telefonen, fx “som aftalt i telefonen”, kan opkaldsloggen bekræfte, at der var et opkald, og hvornår. Den siger intet om, hvad der blev sagt.

Tidspunktet

Rækkefølgen af beskeder er normalt sikker inden for én app. Kombineres beskeder fra flere kanaler, fx sms og mail, skal tidspunkterne gøres sammenlignelige. En tidslinje med kilde til hver post gør forløbet let at følge. → Tidslinjer som bevis

Sikring af en Messenger-samtale

Messenger-samtaler kan som regel hentes som en samlet download fra kontoens indstillinger. Den er mere komplet end skærmbilleder og indeholder tidspunkter for hver besked. Det kræver dog, at samtalen ikke er slettet, og at der ikke er brugt forsvindende beskeder. Er samtalen krypteret ende til ende, kan det have betydning for, hvad downloaden indeholder, og en sikring af telefonen kan være nødvendig. Har klienten selv taget skærmbilleder, bør de vurderes kritisk, før de bruges. → Klienten har selv sikret beviserne

Når aftalen er indgået på en platform

Handler aftalen om et køb via en markedsplads, kan platformen have sine egne beskeder, annoncer og transaktionsdata. Annoncen kan være slettet, når tvisten opstår. Sikr den tidligt, hvis den indeholder oplysninger, der indgår i aftalen. Er der underskrevet digitalt eller accepteret via en hjemmeside, er der andre spor. → Logdata som bevis for aftaleindgåelse online

Når modparten siger, at der kun var forhandlinger

En hyppig indsigelse er, at beskederne kun var forhandlinger, og at ingen endelig aftale blev indgået. Her er det, der skete efter beskederne, ofte lige så vigtigt som beskederne selv. Blev der betalt et depositum? Blev varen hentet? Begyndte arbejdet? Spor af opfyldelse findes typisk i betalinger, fotos, kalenderaftaler og senere beskeder, der forudsætter en aftale. Saml dem sammen med samtalen, så retten kan se hele forløbet og ikke kun ordvalget i enkelte beskeder.

Spørgsmål til klienten om samtalen

Før beskederne gennemgås, kan klientens svar på nogle få spørgsmål vise, hvor svaghederne kan ligge:

• Hvilke kanaler blev brugt undervejs: sms, Messenger, mail, telefon eller møder?
• Er der beskeder, klienten har slettet, redigeret eller trukket tilbage?
• Har klienten skrevet fra mere end én konto eller telefon i forløbet?
• Var andre med i samtalen, fx en ægtefælle, en kollega eller en gruppechat?
• Hvad skete der efter aftalen: betaling, levering, opstart eller nye beskeder?

Svarene bruges til at finde de steder, hvor samtalen kan suppleres, og til at forberede sig på modpartens indsigelser. Det er en fordel, at klienten fortæller om svage punkter nu og ikke først, når modparten fremlægger sin version af samtalen. → Tjekliste til første klientmøde

Gode og dårlige formuleringer

• “Parterne aftalte på Messenger, at …” · “Ved besked kl. 14.12 tilbød sagsøgte … Sagsøger svarede kl. 14.20 med en svarfunktion knyttet til tilbuddet: ‘ok, det gør vi’.”
• “Det fremgår af chatten” · “Det fremgår af bilag 4, side 2-3, der gengiver hele samtalen fra 3. til 5. maj.”

Typiske fejl

• Kun accepten fremlægges, ikke tilbuddet og samtalen omkring det.
• Svarfunktionens kobling går tabt på skærmbilledet.
• Vedhæftede filer fremlægges som skærmbilleder i stedet for originalfiler.
• Senere beskeder, der kan ændre aftalen, overses.
• Telefonen eller kontoen ændres, før samtalen er sikret.

Tjekliste

• ☐ Parter, tilbud, accept, indhold og tidspunkt er knyttet til konkrete beskeder
• ☐ Hele samtalen for perioden er sikret
• ☐ Vedhæftninger findes som originalfiler
• ☐ Redigerede og slettede beskeder er noteret
• ☐ Spor fra andre kanaler er samlet på en tidslinje

En IT-sagkyndig er relevant, når det bestrides, hvem der skrev, eller når redigerede eller slettede beskeder har betydning for, hvad der blev aftalt.

→ Send en sag · Tlf. 70 13 63 23 · IT-sagkyndig bistand til advokater hos Nielco IT